Kategori: Nye bøger

Nye bøger 2017: Maj

Udover at det var en rigtig god læsemåned for mig i maj, så fik jeg også rigtig mange bøger hjem.  16 bøger har jeg fået hjem, og det har bare været helt vildt! Flere af dem er blevet læst, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med dem! Det er en meget broget bunke bøger med romantik, fantasy og thrillers.

“Ravneskrig” er en debutroman fra forfatteren Karen Inge Nielsen. Jeg havde ikke hørt om denne bog, før forfatteren havde fortalt mig om den, men den lyder virkelig god! “Ravneskrig” er en bogserie, hvor bog 2 gerne skulle komme til efteråret. Jeg glæder mig til at se, hvad det er for en verden, jeg vil blive kastet ud i i “Ravneskrig”.  Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Disse to er anmeldereksemplarer fra forlaget HarperCollinsNordic. De er begge to helt enormt smukke, men det er to forskellige genrer. “Jernkongen” er en fantasy af Julie Kagawa – en forfatter, som forlaget har udgivet bøger fra før. Jeg har hørt, at Julie Kagawa skulle være dygtig, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære denne forfatter at kende.
“Når drømmen bliver til virkelighed” er Sofia Fritzsons første bog på dansk. Det skal være en serie på tre bøger, og “Når drømmen bliver til virkelighed” er første bog i denne serie. Den er virkelig fantastisk, og Sofia skriver på en vidunderlig måde! Hvis man er til romantik og en skøn kærlighedshistorie, så kan jeg klart anbefale “Når drømmen bliver til virkelighed”

Denne bog fik jeg overraskende ind ad døren fra Flamingo. Jeg havde troet, jeg ville få den som e-bog, men jeg har været så heldig at være en af dem, der fik et fysisk eksemplar! Det blev jeg så taknemmelig over, for den her bog er bare SÅ smuk!
Jeg har læst Simona Ahrnstedt før, og hun er bare SÅ dygtig! Jeg elsker hendes skrivestil, og hun er helt sikkert en forfatter, jeg vil holde øje med i fremtiden!  Jeg er i fuld gang med “Vovestykket”, og den virker til at være lige så god som “Arvingen”. Bog 2 i serien – “Løftet” har jeg ikke fået læst endnu. Dog gør dette ikke noget, da “Vovestykket” er en selvstændig roman i serien “Only One Night”, så man kan sagtens læse romanerne i tilfældig rækkefølge. Dog vil jeg anbefale at læse de to første i rækkefølge, da man følger bror og søster – jeg har fået læst en lille smule af 2’eren, inden jeg fik “Vovestykket” ind ad døren 😉
Jeg glæder mig sådan til at fortælle jer, hvad jeg synes om denne bog – men hvis den fortsætter med at være lige så god, som den er nu, så kan det kun blive godt!

Disse tre bøger er fra forlaget Tellerup. Alle bøgerne har virkelig flotte forsider, og især “Er du okay, Matthias?” og “Sjælevært” er to bøger, jeg har set helt sindssygt meget frem til at få fingre i. “Større end engle” kendte jeg ikke noget til, før forlaget slog den op på deres Facebookside. Men den lød rigtig god, så jeg er spændt på, hvad Carrol Matas er for en forfatter. Anika Eibe og Christina Bonde har jeg læst bøger af før, og de er begge to SÅ dygtige forfattere! Jeg har hørt meget godt om begge bøger! Bliver spændende at se, om jeg forelsker mig lige så meget i de her to bøger, som i forfatternes tidligere værker.

“Kvinden før” er et anmeldereksemplar fra forlaget “Lindhardt og Ringhof” og er en psykologisk thriller.  Det er en af de bedste thrillere, jeg længe har læst! Den har et virkelig gennemført plot, der bare overraskede mig gang på gang! Den er genialt skrevet, og hvis man er til psykologiske thrillers, vil jeg mene, at dette er et mustread! Jeg kan helt sikkert anbefale den, og jeg gav den også 5 ud af 5 stjerner i min anmeldelse!
Selvom jeg nu kender slutningen på mystikken i denne bog, så er det en, jeg nemt kunne finde på at læse igen, da den bare er SÅ gennemført, og at jeg bare vil nyde at læse den, selvom jeg ved, hvad der kommer til at ske – mystikken og det uhyggelige i denne bog er på ingen måde forsvundet for mig.

Jeg fik en masse thrillers hjem i denne måned, og de her to er bare nogle af dem. Harlan Coban er en meget kendt, international forfatter, men jeg har faktisk aldrig læst noget af ham før. Jeg har hørt, at “Holdt for nar” skulle være rigtig god. Jeg glæder mig til at lære den her forfatter at kende og finde ud af, hvor dygtig han er.
“En uskyldig løgn” er af en forfatter jeg ikke har hørt noget til før. Men denne her bog lød lige som noget for mig, så jeg besluttede mig før at give den en chance. Jeg er blevet mere og mere glad for denne genre, og jeg er enormt spændt på, om de her vil øge min begejstring for genren, lige som “Kvinden før” og “Lejligheden” har gjort det.
Disse bøger er anmeldereksemplarer fra Gads forlag.

“Udyret” af Peternelle Van Arsdale er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen.  Jeg faldt for første gang over den, da en anden blogger lagde en anmeldelse ud af den. Forsiden er SÅ smuk og dragede mig mod den med det samme, og bogen lød også bare virkelig god. Dog besluttede jeg mig for, at jeg ville vente med at spørge efter den. Dog blev den ved med at poppe op på Facebook og Instagram, og jeg så det som et tegn på, at dette var en bog, jeg bare ikke måtte gå glip af. Så jeg spurgte efter den alligevel og var så heldig at få et eksemplar sendt hjem! Det er en fantasy, jeg får et sug i maven ved bare ved at læse bagsideteksten! Jeg har store forventninger til den her bog, men jeg er næsten sikker på, at den vil leve op til dem!

“Det ender med os” er en ny roman fra den storslåede forfatter Colleen Hoover. Den danske version udkom d. 30. maj, og selvom jeg har læst den engelske version, så var jeg bare nødt til at have den danske version også! Bogen er SÅ smuk, og “Det ender med os” er bare en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst! Jeg glæder mig til at læse den danske oversættelse!
Ebogseksemplaret er fra forlaget Lovebooks.

“Ildbarnet” er endnu en psykologisk thriller fra Gads forlag.  Jeg har læst “Faldet”, som er af samme forfatter – dog kunne jeg ikke særlig godt lide den.
Der var bare et eller andet ved “Ildbarnet” der tiltalte mig, så jeg besluttede mig for at give forfatteren en chance til. Forsiden drager mig ind og skaber allerede der en masse mystik og uhygge. Jeg håber virkelig, at Tremayne vil overraske mig, og at jeg vil synes rigtig godt om “Ildbarnet”.

“Lejligheden” er en psykologisk thriller, jeg fik ind ad døren i starten af maj fra Gads forlag. Den lød virkelig god, og den har fået store ord med på vejen af blandt andet forfatter R. L. Stine.
Jeg kunne virkelig godt lide den – den skabte uhygge og paranoia, så jeg sad og skælvede, og jeg turde ikke læse den i dæmpet belysning. Og jeg skulle have baggrundsstøj, for ellers var der alt alt for stille i lejligheden.
Der er dog nogle lidt skuffende elementer i den, som jeg dog ikke vil pointere her. Man kan altid gå ind og læse min anmeldelse, hvis man vil vide mere. Men ellers var det her en helt igennem genial roman, som enhver thriller fan vil elske at kaste sig over.

“Kærlighed for voksne” hørte jeg for første gang om i forbindelse med et bogblogger event helt tilbage i marts måned. Vi fik læst et kapitel op af den på trods af, at der stadig var en del tid til, at bogen ville udkomme. Jeg var fuldstændig hooked, og jeg måtte bare have den! Så det var en stor dag, da denne skønhed kom ind ad min hoveddør! Den lyder bare SÅ god, og jeg kan ikke vente med at læse min første bog af denne forfatterduo!
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens forlag.

“Fortæl mig tre ting” har jeg ventet på helt fra februar måned. Allerede der faldt jeg helt pladask for dens handling, og jeg måtte bare læse den! Den udkom i slut maj, og jeg gik i  gang med den med det samme, jeg fik den hjem. Og den var al ventetiden værd! Den her bog er bare FANTASTISK og uforglemmelig! Det er virkelig en af de bedste, sødeste og sjoveste romaner, jeg har læst!
Jeg kan bare sige: Læs den! Du vil ikke blive skuffet!
“Fortæl mig tre ting” blev også min Månedens bog for maj, og den er fra forlaget Turbine.

“Brændt” er bog 2 i Brittainy C. Cherrys Elements serie, hvor Flamingo udgav bog 1 “Åndeløs”  i start maj.  Både “Åndeløs” og “Brændt” er fabelagtige bøger, som virkelig bevægede mig. De rørte virkelig ved noget inden i mig, og jeg er KÆMPE fan af denne serie, og denne forfatter!
Hvis man er til romantik og bøger, der involverer personer med en hård fortid og nutid, så vil man elske Elements serien! Bog 1 – Åndeløs – blev månedens bog i april, og hvis ikke “Fortæl mig tre ting” var blevet læst i maj, så var det denne vidunderlige bog, der var løbet med titlen for maj.
Jeg kan slet ikke vente med at komme til at læse de to sidste bøger i serien!

“Blind date” er fra forlaget Drømmefangeren og er forfatterens debutroman. Denne bog er uden tvivl den, der overraskede mig mest på det indholdsmæssige. Det er en kortroman, og jeg er lidt tøvende over for disse normalt, da jeg sjældent synes, de når at få samme dybde, som en normal roman.
Men denne kortroman formår at opnå samme dybde, og det føltes som om, jeg sad med en almindelig roman. Den er vidunderlig med nogle karakterer, hvor der er sket noget forfærdeligt i deres fortid, men de får alligevel det bedste ud af deres tilværelse! En virkelig smuk og rørende roman!

Dette var de nye bøger for maj måned! Maj var en virkelig interessant bogmåned – det bliver interessant at se, om der kommer til at ske lige så meget i juni.

Nye bøger 2017: April

Ja, selvom jeg havde besluttet, at jeg skulle holde igen med køb af bøger, så kan jeg altså bare ikke lade være, hvis jeg virkelig forelsker mig i  en bog. Denne gang blev det til 9 bøger – dog er alle på nær 3 anmeldereksemplarer. Jeg tør godt nok ikke fortælle jer, hvor mange e-bøger jeg fik købt i april, for det er alt alt for mange… men jeg kan nemt sige, at det er over 7. Og de fleste af dem er faktisk også blevet læst. De fysiske bøger kan I se på billedet ovenfor.  Tre af disse er blevet læst, og jeg glæder mig til at komme i gang med de andre også!

Disse to bøger købte jeg på Krimimessen i Horsens. Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke ville købe bøger på denne messe, men jeg kunne altså ikke lige stå for disse to, som jeg også fik for en rigtig god messepris.  Men i forhold til ved Bogforum, hvor jeg kom hjem med over 10, så synes jeg ikke at to var så slemt igen. De her to lød bare SÅ gode, og de blev begge anbefalet varmt af forskellige personer, mens jeg stod og kiggede på dem. Så de skulle altså med mig hjem!

“Flosset” af Cecilia Ahern fangede først min opmærksomhed på grund af coveret. Jeg synes, at denne bog er så sindssygt smuk, og da jeg så læste, hvad den handlede om, blev jeg endnu mere fanget, og jeg måtte bare have et eksemplar af den hjem! Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politiken’s forlag.

Disse to bøger er anmeldereksemplarer fra People’sPress. Invasionen af Tearling er bog 2 i en serie, og jeg glæder mig til at læse den! Dage uden sult har jeg læst, og det var en udmærket roman og en, der berører emnet anoreksi på en anderledes måde.

De her to bøger har jeg fået fra forfatterne og er udgivet af Forlaget mellemgaard. Mordet i Odense er en historisk bog, der både lærer og underholder. Jeg var rigtig godt underholdt, og den overraskede mig virkelig positivt. Sort september er en ungdomsbog, der handler om en ung pige, hvis bror forsvinder. Jeg glæder mig helt enormt til at komme i gang med den!

 

Den sidste bog i denne omgang er denne: I det øjeblik var jeg din af Mhairi McFarlane. Det er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollinsNordic. Jeg har læst en anden bog af denne forfatter, og den synes jeg var rigtig sød. Så jeg er virkelig spændt på hvad denne bog, som er forfatterens debutroman, har at byde på.

Og, så kommer vi til det sidste indslag her i dette indlæg: Nemlig månedens bog for april. Hver måned udvælger jeg min favoritbog ud fra dem, jeg har læst. Min favorit i april måned, er en bog, der virkelig rørte mig, og som virkelig fangede mig, så jeg på ingen måde kunne slippe den, før den var slut. Det er en uforglemmelig bog! Jeg vil ikke kunne nøjes med kun at have den på Kindlen – den er også nødt til at stå i min bogreol. Den er fra forlaget Flamingo.

Min favorit bog for april måned er:  (trommehvirvel) ……..

Det er uden tvivl “Åndeløs” af Brittainy C. Cherry! Det er 1. bog i Elements serien, og jeg ELSKEDE hvert et sekund af den! Det er helt sikkert en bog, jeg vil komme til at læse igen. Smuk og så rørende historie! Hvis man er til bøger med stærke følelser såsom sorg og kærlighed, så kan jeg helt sikkert anbefale den her!
Bog 2 i Elements serien, “Brændt” udkommer på dansk hos forlaget Flamingo d. 24. maj!
Jeg kan slet ikke vente!

Nye bøger 2017: Marts

Jeg er lidt sent på den med min bookhaul fra marts – men jeg har haft lidt travlt med agilitystævner og skole, så jeg har været nødt til at udskyde den lidt.  Men her har I den. På trods af, at jeg har prøvet at holde igen med køb af bøger, så blev det alligevel til rigtig mange bøger i marts – dog er de fleste anmeldereksemplarer. 16 bøger er det i alt blevet til.

En af dem er bogen på billedet ovenfor: Dronningen af Tearling af Erika Johansen. Den bog er bare helt enormt smuk! Det er en fantasyroman, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den! 2’eren  – Invasionen af Tearling udkommer 1. maj, og coveret er bare lige så smukt som på 1’eren! Jeg har hørt så meget godt om den her serie, så jeg er spændt på, hvad jeg vil synes om dem!
Dronningen af Tearling er et anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press!

Nattens Sanger trilogien er en  helt igennem fantastisk vampyrhistorie. Dette eksemplar fik jeg tilsendt af forfatteren Christina Bonde og forlaget. Jeg havde ikke læst noget af Christina Bonde før, og jeg var meget spændt på at komme i gang. Og den her trilogi er bare SÅ fantastisk! Den bedste vampyrhistorie jeg har læst og uden tvivl noget af det bedste, jeg har læst i år indtil videre! Hvis man er til vampyrer og romantik, kan jeg helt klart anbefale den!
Hvis det kunne have interesse, så ligger min anmeldelse af serien her på bloggen!

Off Campus serien er en skøn feel good serie, og jeg ELSKER den! Jeg havde fået et anmelder eksemplar til min Kindle af Flamingo af den sidste bog i serien, Kamp til stregen. Dog var der en anden bogblogger, der holdt en konkurrence, hvor jeg kunne vinde et fysisk eksemplar af Kamp til stregen, og jeg var bare nødt til at prøve, om jeg kunne vinde den. Og det gjorde jeg! De her bøger er bare SÅ smukke, og jeg elsker at have dem i mon bogsamling! Kamp til stregen læste jeg på under 24 timer, og den er bare SÅ god! Hvis man har brug for nogle bøger til at komme i godt humør, så kan jeg klart anbefale den her serie!

Jeg fik 4 anmeldereksemplarer hjem fra Lindhardt og Ringhof. Denne smukke bog – Skrøbelige skønhed er én af dem. Jeg hørte så meget godt om den, inden den udkom på dansk, og jeg har hørt endnu mere godt om den, efter at flere og flere danskere har læst den, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Det er en YA roman, og den virker bare lige som noget for mig!

Jeg overvejer at gøre det forbi er en domestic- noir bog, som bare lyder SÅ spændende. Den har jeg fået til anmeldelse af Lindhardt og Ringhof, og den er blevet taget rigtig godt imod!
Jeg tror det bliver en bog, hvor mit hjerte kommer til at hamre af spænding fra start til slut!

Hvor der er vilje er 3. anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof – en historisk roman, som har solgt mere end 250 millioner eksemplarer, og den lyder også bare VIRKELIG god! 2’eren, Faderens synder, udkommer 24. april. Jeg håber, at jeg kan nå at have første bog i serien, inden bog 2 udkommer!

Ligblomsten fik jeg i forbindelse med et arrangement med Anne Mette Hancock og Lindhardt og RInghof til Krimimessen i Horsens. Jeg fik den lidt før udgivelsesdagen, for at jeg kunne nå at læse den inden arrangementet. Det nåede jeg desværre ikke, men jeg er i fuld gang nu, og den er allerede helt enormt god, og jeg har virkelig svært ved at lægge den fra mig! Det er Anne Mettes debut, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad denne roman og hendes kommende romaner har at byde på!

Forlaget Facet overraskede mig med bog 2 i Krøniken om Morika: Solbiens Brod. De her bøger er bare helt enormt smukke! Jeg har ikke nået at fået læst bøgerne i  Morika serien endnu, men jeg har hørt rigtig meget godt om dem, og jeg glæder mig til at komme i gang med denne fantasy serie!

Advokatens Marionetdukke er bog 2 i spin-off serien Grænseløs. Denne serie er bare helt fantastisk, og er en serie, man bare ikke må gå glip af, hvis man spørger mig. I det hele taget kan jeg anbefale alle hendes bøger, hvis man er til romantik/erotik.

De 5 bøger ovenfor er nogle, jeg fik i forbindelse med et bogbloggerevent, jeg var til d. 5 marts. Det var et virkelig fantastisk event, hvor krimien var i fokus, og en masse spændende forfattere og forlagsfolk kom og holdt oplæg. Jeg kommer helt sikkert igen næste år, og det var bare vidunderligt, at vi så også fik denne her stak bøger med hjem. Kemikeren af Stephenie Meyer var helt sikkert favoritten i stakken, men jeg glæder mig til at læse dem alle sammen!

Udover de her 16 bøger, fik jeg også en ordentlig stak til Kindlen! Jeg må nok bare indse, at jeg ikke kan holde igen med at købe bøger!

Nye bøger 2017: Januar

Hej alle mine skønne læsere 😀 Nu er jeg klar med et nyt indlæg til jer!

Hver måned siger jeg til mig selv, at jeg skal stoppe med at købe så mange bøger – jeg køber bøger hurtigere, end jeg får læst dem, så jeg har rigtig mange ulæste bøger i både bogreolen, men også på min Kindle. Men jeg kan bare ikke lade være med at købe bøger, som jeg synes lyder gode! Så jeg kom da også til at købe nogle bøger i januar måned 😉

Jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer mine bogindkøb fra januar måned! Dog er der så mange engelske på min Kindle, at indlægget vil blive meget langt, hvis jeg viser jer dem, så dem viser jeg jer en anden gang 🙂

Her er et samlet billede over de bøger, som jeg har fået i januar måned. Det blev til 15 fysiske bøger. Da jeg er begyndt at læse engelske bøger igen, er der 3 engelske bøger iblandt. Blandt de 15 bøger er der både privatkøbte bøger og anmeldereksemplarer, og jeg glæder mig helt vildt til at læse dem alle sammen!

De her fire bøger har jeg længe overvejet at læse! Jeg synes, Riley Bloom bøgerne af Alyson Noel er så smukke og lyder så spændende, men af en eller anden grund røg de aldrig i indkøbskurven. Men pludselig en dag spurgte en veninde, om jeg ville købe dem af hende, og det kunne jeg ikke sige nej til. Så nu står de hjemme i min bogreol, og jeg glæder mig helt enormt til at gå i gang med at læse dem!

Morika-serien og Krøniken om Morika af Sidsel Sander Mittet er alle 4 anmeldereksemplarer fra Forlaget Facet. Jeg synes, de er SÅ smukke! Elsker cover-designet på dem alle sammen! Jeg har hørt rigtig meget godt om de her bøger og har læst gode anmeldelser af dem, så jeg er meget spændt på at komme i gang med dem!

De her bøger er jeg helt enormt spændt på, da det er en genre, jeg ikke har læst særlig meget af før. De her bøger er også anmeldereksemplarer fra Forlaget Facet. De havde fået en masse nye bøger fra Nick Clausen hjem og anbefalede, at jeg lige tog et kig på dem. De her to lyder helt enormt gode, så dem sendte de sammen med Morika bøgerne! Især Drømmeland har jeg hørt meget godt om, så jeg er spændt på, om jeg også kan lide dem!

Jeg ELSKER Colleen Hoover, så jeg købte lige de her 3 bøger på engelsk. Jeg har læst “Maybe Someday” på dansk, men den er på Kindlen, så jeg ville rigtig gerne have den som fysisk bog. Da den er billigere på engelsk, købte jeg den på engelsk som fysisk bog 😉

Time Riders af Alex Scarrow er en jeg har fået af en veninde. Den lyder spændende, så jeg giver den en chance og ser, om den er noget for mig 🙂 Gratis bøger er jo altid godt 😉

Den sidste bog, jeg vil  vise frem for jer er Dødens Mærker af Veronica Roth. Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Den virker SÅ god, så jeg er helt enormt glad for, at Alvilda ville sende mig et anmeldereksemplar! Coveret er virkelig smukt med nogle fede effekter i 🙂 Jeg glæder mig helt enormt til at læse den! Jeg elsker Divergent -serien, og jeg er ikke i tvivl om, at den vil kunne måle sig med den!

Nye bøger 2016: November

Jeg vil fortælle og vise lidt af de bøger frem, som jeg har købt i november måned.
På grund af BogForum købte jeg dog en del flere bøger, end jeg lige havde regnet med. Men jeg fulgtes med en god veninde, som bare kender til alle de rigtig gode bøger. Så jeg var jo nødt til at have dem med mig hjem! Derudover kunne jeg få dem signeret, og det kan jeg ikke sige nej til!
Jeg købte 10 bøger til bogmessen, og jeg fik 2 anmeldereksemplarer med hjem – så 12 bøger i alt.

De smukke bøger jeg købte til BogForum
De smukke bøger jeg købte til BogForum

 

Meeen. Jeg er lidt for god til at finde bøger, jeg gerne vil have og så endda også at finde dem på tilbud! Og jeg kan bare ikke sige nej til en god bog på tilbud. Jeg læser også bøger på engelsk, og der er bøger bare svinebillige!
Åh jeg tør næsten ikke skrive det! Jeg var også selv ved at falde ned af stolen, da jeg fandt ud af, hvor mange bøger, jeg har købt i november. Men det er blevet til hele 28 bøger! Og det værste af det hele er, at jeg kun har fået læst én bog  i november, og det er ikke en af dem, jeg har købt. Det er “Faldet”, som jeg anmeldte for et par dage siden.
Udover de 10 bøger fra BogForum, kan jeg også vise nogle af de andre frem:

 

1693108_1472532343 1698727_1475903001

Jeg har blandt andet købt de to sidste bøger i Losing-it serien af Cora Carmack: “Som sendt fra himlen” og “Som du ser mig”. Jeg elskede 1’eren  “Som stjernerne står”, og har hørt en masse godt om de to næste, så da de var på tilbud på Riidr, måtte jeg bare have dem!! Jeg har dem dog på Kindle, men jeg er ret sikker på, at det også er en bog, jeg skal have stående i min bogreol en dag!
9788711566718___0___9788711566718-2-jpg___6566db97-1826-4c45-bb44-4ef8e23a6016

 

En anden bog, jeg har købt, er “Kemikeren” af Stephenie Meyer. Stephenie er bedre kend som forfatteren bag “Twilight” – sagaen og “Vandrende sjæle”. Men nu er hun kommet ud med sin første bog til voksne, og den virker bare helt sindssygt god! Helt klart en af de bøger jeg er mest spændt på at læse i øjeblikket!!!
images-1download-1images

Christina Bonde vandt jeg faktisk en bog af tidligere i år – Skyggesider. Endnu en bog jeg har, men som jeg desværre ikke har nået at få læst endnu. Der var dog et rigtig godt tilbud på hendes “Nattens sanger” trilogi. En serie jeg varmt har fået anbefalet, så den serie var jeg simpelthen nødt til at købe!  Er meget spændt på at læse den her trilogi!

 

download-2

 

Den sidste jeg har vist jer er “Når jeg savner min far” af Alberte Winding – endnu en bog på tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Den virker som en bog, der bliver hård at læse, men til gengæld tror jeg også, det er en helt fantastisk bog!

Det var et lille indblik i, hvad jeg har købt af bøger her i november. Faktisk er rigtig meget af det fantasy. Jeg har ikke læst fantasy længe, da jeg egentlig lidt troede, at jeg var blevet træt af den genre. Men så er det jo heldigt, at jeg gik rundt til BogForum med en veninde, som er helt syg med fantasy. Hun fik stukket en hel masse bøger i hånden på mig, og sagde, at dem skulle jeg læse! De var super gode! Blandt andet Louise Haibergs “Dæmondræberen” – trilogi. Coveret er jo enormt smukt på de bøger, og jeg glæder mig helt enormt til at læse dem! Og jeg nåede at få den ene signeret! Yay! Håber jeg kan få de to andre signeret en anden gang!
Men jeg indså på BogForum, at jeg faktisk ikke var så færdig med fantasy-genren, som jeg egentlig havde gået og troet! Så jeg skal helt sikkert i gang med at læse noget mere af den genre igen!!