Kategori: Anmeldelser

J. Daniels: All I Want

Forfatter: J. Daniels         Originaltitel: All I Want   Antal sider: 292

           Forlag: EverAfter Romance      Serie: Alabama Summer #2     Antal stjerner:  

Sprog: Engelsk


Bagsidetekst:

Luke Evans is a heartbreaker.
I didn’t want to give mine to him. Not when he kept me out.
He gave me enough, just enough to make me fall in love with him. I say this to convince myself. But I know the truth.
I would’ve fallen in love with him at a distance.
Handing my heart over to Luke was the easiest thing I’ve ever done. I was naive when I wished for more, when I hoped he wanted the same things I did.
I try to hate him. I try to forget him.
But it’s not that easy.
Love is a ruthless bitch, and I’m her latest victim.
~*~
Tessa Kelly is a man-eater.
When she sets her sights on you, she doesn’t just consume your heart, she goes for your soul.
What we had was perfect, real, and all I would ever want.
But she destroyed it.
She destroyed us.
I try to hate her. I try to forget her.
But it’s not that easy.
Love is for people who have hope, and I have none.

”All I Want” er 2. bog i serien Alabama Summer.  Jeg var fuldstændig blown away over første bog, så jeg var helt vildt spændt på at finde ud af, om “All I Want” var lige så god, og om den levede op til mine forventninger.

Og det gjorde den i den grad!
Handlingen er fænomenal! ”All I Want” har 2 nye hovedpersoner: Tessa og Luke, som man har mødt i bog 1. Den her bog er mere mørk, og handler om to personer, der har såret hinanden dybt. Dette frembringer nogle voldsomme følelser i dem begge to. Og ikke noget godt! Selvom den er mere mørk humørmæssigt end første bog, gør det slet ikke noget! Luke og Tessa er meget anderledes end Ben og Mia, så man får en helt anden historie, hvor der også er en lille sjat uhygge i! Samtidig er humoren ikke forsvundet.  Jeg var virkelig underholdt, da jeg læste “All I Want”, og jeg synes, den er lige så god som første bog i serien.

Sproget er lige så dejlig nemt at læse som i “Where I Belong”.  Selvom den er på engelsk, følte jeg ikke, at jeg gik glip af noget – den var stort set lige så nem at læse, som hvis det var en dansk bog. Der er et rigtig godt flow, og J. Daniels formår at indfange og gribe læseren med sit sprog. Der er også en rigtig god mængde humor i som en god kontrast til Tessa og Lukes til tider lidt mørke humør! Jeg brød ud i latter rigtig mange gange i den her bog, og jeg elsker bøger, der kan få mig til at le!

Personerne i bogen er bare helt perfekte!  Som tidligere nævnt, er Tessa og Luke to personer,  man tidligere har mødt i bog 1, og det er virkelig rart at komme tættere ind på livet af to karakterer, som man lærte lidt at kende tidligere. Tessa hørte man lidt mere om end Luke, da hun er Bens søster og Mias bedste veninde, men man var ikke i tvivl om, at der var noget imellem de to! De fangede hurtigt min interesse, og jeg ville have mere af Tessa og Luke!
Tessa og Luke er noget anderledes end Ben og Mia, hvilket skaber en masse anderledes situationer, men også en masse helt fantastiske situationer! De er begge helt enormt temperamentsfulde, og det er ikke kun hede gnister, der flyver omkring dem.  Der er både tæer krummende, men også hjertevarmende scener!
Og som en kæmpe bonus ser man også  mere til de andre dejlige karakterer, som også er med i bog 1! Det er noget jeg virkelig elsker ved den her serie! Man slipper aldrig rigtigt nogle af karaktererne, også selvom hovedpersonerne er nogle andre.Daniels er i stand til at skabe de mest fantastiske personligheder! Og som en anden stor bonus er det helt almindelige mennesker, det handler om. Tessa og Luke har helt almindelige jobs som transkribent og politibetjent, hvilket jeg virkelig godt kan lide! Tro mig, jeg elsker historien om millionæren, der møder den helt almindelige pige, men der er bare noget særligt ved at læse om to helt almindelige personer, som gør typiske hverdagsting lige som jeg selv. Jeg har lettere ved at relatere til personer som Tessa og Luke. Jeg ELSKER det! Jeg elsker de karakterer, som J. Daniels skaber i alle sine bøger!
Da jeg læste, blev jeg faktisk en lille smule misundelig, for jeg ville have det bånd, som Tessa, Luke og de andre har til hinanden! Da jeg var færdig med at læse, følte jeg, at jeg manglede de her personer i mit liv. Jeg blev helt trist og havde bare lyst til at læse bøgerne forfra! En forfatter, der kan få mig til at føle sådan, har virkelig et talent efter min mening!

”All I Want” er lige så fantastisk som første bog i serien, og hvis man har mod på at gå i gang med en engelsk bog, kan jeg helt sikkert anbefale at kaste sig ud i at læse den her!
Men læs Where I Belong først! Så synes jeg, at man får mest ud af bøgerne.
Man kan sagtens læse historierne uafhængigt af hinanden, men hvis man vil læse alle sammen, anbefaler jeg at læse dem i rækkefølge, da du ellers får afsløret en masse ting om de andre personer.

All I Want får 5 stjerner ud af 5.

Elle Kennedy: Kamp til Stregen

 

 

Forfatter: Elle Kennedy         Originaltitel: Kamp til stregen    Antal sider: 351

Forlag: Flamingo                   Serie: Off Campus #4        Antal stjerner:  
Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg
Bogen er en anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo


Bagsidetekst:

Det er hendes afsluttende år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje. Først skal hun bestå sine eksamner, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Hendes planer for at undslippe sin skamfulde fortid er alt hun fokuserer på, så da en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik, viser interesse i hende, er hun kun villig til at give ham én nat. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på to liv.

I “Kamp til stregen” må ishockeyspilleren Tucker kæmpe hårdt for ikke at blive lagt på is, da han i en alder af 22 får at vide, at han skal være far. Han nægter at blive fejet til siden og være bænkevarmer, når det kommer til hans eget barn, selvom den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og stædigt nægter at tage imod hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

Jeg er helt syg med Elle Kennedys Off Campus serie, og jeg har ventet i spænding på, at den sidste bog ”Kamp til stregen” skulle udkomme.  Den her bog er en af de udgivelser jeg har set allermest frem til i 2017. Marts kunne simpelthen ikke komme hurtigt nok.
Jeg har været så heldig, at Flamingo har sendt bogen til mig, og det var med et sug i maven og tilbageholdt åndedræt, at jeg gik i gang med at læse Tucker og Sabrinas historie!

Sproget er fænomenalt! Elle Kennedy fanger dig fra aller første sætning, og du forbliver fanget! Hun kan bare et eller andet med ord, så man med det samme fascineres af Sabrina og Tuckers verden! Man får sommerfugle i maven, når det er romantisk, man bliver hed, når det er hedt.  Jeg fældede tårer flere gange i denne her roman – både triste tårer og glade tårer!  Og noget af det bedste jeg ved – man kommer til at grine! Off Campus bøgerne er nogle af de bøger, der har fået mig til at grine aller mest, og ”Kamp til stregen” er ingen undtagelse! Der var steder, hvor jeg var nødt til at lægge Kindlen fra mig for lige at få luft. Jeg ELSKER det!  Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, da jeg først var gået i gang, og jeg blev færdig med den på et par dage!

Handlingen er bare lige efter bogen! Man følger ishockey spilleren John Tucker og den hårdt studerende Sabrina James – begge studerer på Briar.  Man fanger lynhurtigt tiltrækningen mellem dem, og det var virkelig spændende at følge dem i deres kamp for og imod kærligheden.  Der sker masser af ting, og jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem. Selvom der sker nogle meget triste ting, som fik tårerne til at pible ned over mine kinder, så er der også rigtig meget humor med!
Elle Kennedy gør det igen! Hun skaber simpelthen en helt fantastisk historie, som man ikke kan undgå at falde for!

Som tidligere nævnt følger man skiftevis personerne Sabrina og Tucker. Tucker bor sammen med Garret, Logan og Dean fra de tre første bøger, så man har hørt om ham, men jeg fik indtrykket af, at han er en lidt mere stille type end dem.  Sabrina har man hørt lidt til også, men absolut ikke noget godt så jeg var meget spændt på at læse om, hvad der ville ske mellem stille Tucker og temperamentsfulde Sabrina.
Af alle 4 bøger med i alt 8 hovedpersoner, så var det Tucker og Sabrina, der overraskede mig aller mest. Når man lærer Tucker at kende i de foregående bøger virker han som den stille type, der egentlig mest holder sig for sig selv – han er meget mere nede på jorden end hans tre bofæller er. Det er han også, når man virkelig lærer ham at kende her i ”Kamp til stregen”, men man ser også en helt anden side af Tucker – en side som jeg virkelig godt kan lide! Da jeg læste de tre andre bøger, synes jeg egentlig, at Tucker faldt lidt ud fra gruppen, men efter at have læst bog 4, kan jeg sagtens se, hvorfor han passer så godt ind sammen med dem.  Han er fantastisk, charmerende, sjov! Og mega fræk, når han gerne vil være det! Han er helt sikkert mere nede på jorden end de tre første fyre, man følger, men det var noget af det, jeg virkelig faldt for ved ham! Han var på flere måder helt anderledes, end jeg forventede, og jeg elsker, når karakterer overrasker mig! Han er så moden og så sød! Jeg måtte udbryde ”aaaw” flere gange! Han er bare DEJLIG! Hans tålmodighed over for Sabrina slog benene væk under mig!

Sabrina overraskede mig faktisk også en del! Jeg havde fået et indtryk af, at hun var en koldhjertet tøs, der bare gik efter, hvad hun ville have, og når hun var færdig med det, så smed hun det fra sig igen! Det er på ingen måde rigtigt! Hun er temperamentsfuld og kan godt virke en smule skræmmende og kold på folk, der ikke kender hende. Men sådan er hun slet ikke. Hun er så sød og hjertevarm en pige, at jeg fik helt dårlig samvittighed over at have forestillet mig hende anderledes. Hun knokler og knokler og er enormt målrettet, og jeg kom til at forstå hende så godt, jo bedre jeg lærte hende at kende. Jeg kom til at holde rigtig meget af Sabrina gennem bogen, og jeg synes hun er en virkelig skøn karakter!
Jeg følte med hende og græd for hende flere gange! Dog er hun også så enormt stædig, at det kan gøre helt ondt! Jeg udbrød flere gange ”kom nuuuu, giv slip!” for jeg blev så utålmodig, og hun skulle altså bare tage sig sammen! Jeg kunne føle Tuckers frustrationer omkring hendes stædighed og usikkerhed så tydeligt, men selvom jeg var utålmodig, så ELSKEDE jeg det! Hun er en pige, der tænker meget over tingene, inden hun tager en beslutning, og jeg kunne se mig selv i hende på flere punkter.

Selvfølgelig ser man også noget til Garret, Hannah, Logan, Grace, Dean og Allie fra de andre bøger, og det er så dejligt, at man lige får lidt ekstra bider af deres liv! Jeg savner dem nemlig lidt, fra da jeg læste de foregående bøger, så mit hjerte gjorde et ekstra lille hop af glæde, når der var nogle scener med dem!

Elle Kennedy laver så troværdige karakterer, og det er vidunderligt!

Al spændingen, utålmodigheden og følelserne gjorde slutningen det værd at vente på!

Jeg ELSKEDE ”Kamp til stregen”! Den er lige så fantastisk som de tre andre! Dog er det også med en hvis vemodighed, at jeg blev færdig, for det er sidste bog i serien, og den måtte ikke slutte! Da jeg læste epilogen, blev der også lige fældet nogle ekstra tårer! Det var en perfekt slutning på serien.
Hvis man er til NA litteratur, til romantik/erotik og til lækre ishockeyspillere, der kan charmere dig til ukendelighed, så skal du helt sikkert læse ”Kamp til stregen”! Bogen er noget af det bedste, jeg har læst i år, og jeg har lyst til at stikke næsen i den igen!

Efter min mening er Elle Kennedy en af de bedste i sin genre, og jeg kan ikke vente med at komme til at læse flere af hendes fantastiske bøger!

En mere hjertevarm, sjov og følelsesladet fortælling finder du ikke!

 

”Kamp til stregen” får 5 ud af 5 stjerner

Pernille Vørs: Advokatens marionetdukke

    Forfatter:  Pernille Kim Vørs       Originaltitel: Advokatens marionetdukke     Antal sider: 499

Forlag: Forlaget Drømmefangeren                  Serie: Grænseløs #2              Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

          Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Drømmefangeren


Bagsidetekst:

Kan tiden hele alle sår, eller kan man lade vente for længe på sig? Selvom Isidora har formået at fortsætte sit liv uden at se sig tilbage, drager Jannik hende med lethed til sig ved deres første møde. Da endelig han er klar, trækker han i de rigtige tråde og får Isidora til at stoppe op og mærke efter. Har hele hendes forestilling om at starte forfra været en illusion eller er hun blot en eftergivende marionetdukke i Janniks varetægt?

I dette afsluttende bind om den benhårde advokat Jannik Rusetto følger vi historien til dørs med grænseoverskridende, nytænkende og pirrende magtkampe og forførelse. Tillid, magt og løgne tvinger læseren til at læse til den sidste side nonstop. Advokatens marionetdukke er andet og afsluttende bind i spin-off bøgerne til Dominic-trilogien. Første bind Advokatens drømmefanger pilede direkte til tops på Mofibos liste over mest læste e-bøger, og læserne har efterspurgt en fortsættelse i sådan en grad, at udgivelsen blev fremskudt adskillige måneder. Faktum er, at Pernille Vørs’ bøger er et must-read.

 

”Advokatens marionetdukke” er anden bog i en spin-off serie, der udspringer fra Dominic-trilogien. Jeg elskede bog 1, og jeg blev glædeligt overrasket, da Pernille afslørede, at hun ikke var færdig med at fortælle om Jannik og Isidora (også kendt som Victoria i bog 1), og at der kom en bog 2. Jeg roste Pernille for at give ”Advokatens drømmefanger” en anderledes slutning, og det mener jeg stadig. Men jeg var lykkelig over, at hun endnu ikke var færdig med Jannik, og at hun ville fortælle mere af hans historie!

Og hvilken historie! Wow!
Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut! Endnu en gang ser man en fantastisk og kæmpe udvikling i Pernille Vørs’ forfatterskab. Jeg elsker det!

Sproget er helt fantastisk! Meget af det formelle er forsvundet, og det kan jeg rigtig godt lide. Samtidig er jeg også enormt glad for, at der stadig er noget af det, da det er en del af Pernilles måde at skrive på, og det må ikke forsvinde helt! Desuden er det også så stor en del af Janniks måde at tale på, at det ville være ærgerligt, hvis det forsvandt fuldstændig. Sproget er letlæseligt, og der er dejligt flow, når man læser.
Der er en ny form for humor i romanen – en humor som er lige efter mit hoved, og jeg brød ud i latter flere gange! Jeg kunne virkelig godt lide det.
Jeg læste bare derudaf og ænsede ikke, at jeg lige pludselig havde læst over 100 sider på en dag.  Bogen var virkelig en fornøjelse at læse. Jeg kunne slet ikke stoppe og læste til langt ud på natten flere gange, fordi jeg bare måtte vide mere.

Handlingen er bare helt vidunderlig! Lige fra start er jeg bare fanget i Jannik og Isidoras historie. Pernille har fra første bog i serien til denne udviklet sit i forvejen store talent for at fange læseren – for den her bog var simpelthen umulig for mig at slippe! Jeg sad med følelserne uden på tøjet hele vejen igennem – noget som jeg ikke så tit oplever. I spændingsscenerne efterlod hun mig direkte åndeløs.
Flere gange lo, græd og råbte jeg.  Jeg var hele følelsesregisteret igennem, mens jeg læste. Pernille fik mig til at føle med karaktererne.  Hun fik mig i det hele taget til at føle rigtig meget, og selv mens jeg sidder og skriver denne anmeldelse, kan jeg mærke eftervirkningerne af disse følelser.

Det var som om, jeg var en del af historien, som om jeg var en del af Jannik og Isidoras verden, og jeg nød hvert et sekund af det. Hvis jeg kunne dykke ned i bogen og blive venner med dem, og de på den måde kunne være en del af mit liv altid, så gjorde jeg det! Det er den følelse, jeg sidder med, efter jeg har læst den her fantastiske bog, og jeg er vild med det!
En forfatter skal kunne få mig til at føle, at jeg ikke kan undvære karaktererne i mit liv. Det får Pernille mig så sandelig til at føle! Jeg kan ikke undvære Jannik og Isidora. Jeg vil have mere, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg mangler noget i mit liv. Jeg elsker det!  Jeg har allerede lyst til at læse bogen igen.

Epilogen efterlod mig dog en smule forvirret, da jeg ikke kunne se en kobling til Isidora og Janniks historie – men den efterlod mig også rædselsslagen, da jeg netop ikke aner, hvem det er, der er tale om. Det er også det eneste negative, jeg har at sige om romanen. Dog efterlader det mig også med et håb om en ny bog, som vil fortælle mig mere.

Min forvirring omkring mine følelser for især en af personerne i sidste bog er her pist væk!  Personerne er bare helt igennem gennemførte. Også dem man ikke kommer til at bryde sig om.

Der er jo mine elskede Catharina og Dominic – de to vil altid have en plads i mit hjerte. Jeg er så glad for, at de to også er med i den her bog, men de overtager stadig ikke Jannik og Isidoras historie, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Man ser en lidt anden side af Dominic, og det er rigtig rart at få set ham som far og ægtemand – det varmer at se ham sådan.

Så er der smukke, smukke Isidora – ja, jeg kan fornemme hendes skønhed gennem Jannik. Hun har udviklet sig meget fra bog 1, og jeg kan rigtig godt lide den kvinde, hun har udviklet sig til. Hun er stærk og ved, hvad hun vil – det meste af tiden i hvert fald.  Jeg er helt syg med den stærke kærlighed hun udsender.  Hun føler med hele sit væsen, og det fik vækket en masse følelser i mig. Hun er en virkelig stærk og imponerende karakter, og jeg elsker at hun kan give mændene (især Jannik) lidt modstand. Jeg er vild med, at hun ikke er en underdanig kvinde, der bare giver manden, hvad han vil have.

Og så er der jo Jannik. Jannik, som jeg ikke rigtig kunne blive klog på i forrige bog, som efterlod mig med væld af blandede følelser, fordi han ikke var, som jeg forventede. Jeg må sige, at jeg hvinede af fryd hele vejen igennem romanen. For dér var min Jannik jo! Den glade, søde og smilende Jannik, som jeg sådan savnede at se mere af i bog 1 – man ser lige pludselig en Jannik, der er forelsket til op over begge øre, og som denne gang ikke er bange for at vise det. Jeg var helt solgt, og jeg måtte fælde en tåre et par gange, fordi jeg blev så rørt over, man fik lov til at se den her side af ham. Den side, som jeg håbede, lå derinde et sted, men som jeg sådan frygtede, vi aldrig ville få at se.  Han er uden tvivl den karakter, der går igennem den største udvikling og forandring igennem bogen.
Man ser en langt mere afslappet Jannik i ”Advokatens marionetdukke”. En der joker og tør more sig. Han er langt mindre formel og åbner op og knytter sig til andre end Isidora – han får venner, og jeg elsker, elsker, elsker det! Jannik er min favoritkarakter i den her roman. Han er dejlig, og han er bare så fuldt ud gennemført!

Denne roman er uden tvivl Pernille Vørs’ bedste! Jeg elskede hvert et sekund af den, og jeg græd (igen), da den sluttede.
Den er et must-read. Det her er en bog, du simpelthen ikke må gå glip af!

Hvis der findes en følelse, der er stærkere end at elske, bliver jeg nødt til at vide det. For så er det den følelse, jeg har for denne her bog! At sige, at jeg elsker den, føles bare slet ikke som nok.

 

” Advokatens marionetdukke” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5. (Og det føles slet ikke som nok stjerner!)

Er du okay, Fie?

             Forfatter: Anika Eibe         Originaltitel: Er du okay, Fie?    Antal sider: 179

Forlag: Tellerup                    Serie:          Antal stjerner:
 Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg
Bogen er en anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Bagsidetekst:

Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig.

Jeg ved godt de tror de ved alt om mig.

Alene på grund af mit udseende.

Men ved I hvad … det gør de ikke.

Fie har det hele.

Hun er smuk, dygtig i skolen,

og drengene er vilde med hende.

Udadtil er hendes liv fantastisk.

Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.

 

”Er du okay, Fie?” er en bog jeg har været så heldig at få sendt fra forlaget Tellerup. Jeg var rigtig glad for ”Er du okay, Marie?” så jeg var meget spændt på at komme i gang med denne bog.  Jeg kommer nok ikke til at kunne undgå at gøre den her anmeldelse personlig, da jeg selv har haft cutting tæt inde på livet.

Sproget er enormt godt! Meget letlæseligt og enkelt, og der bliver skabt et rigtig godt læseflow gennem hele romanen.  Jeg elsker den detalje, at da Fie bruger et lidt finere ord, så skal hun lige forklarer det! Så godt!

 

Handlingen! Puh, handlingen er jo bare fantastisk! Bogen berører cutting. Der er rigtig meget tabu omkring dette emne, og jeg synes det er SÅ vigtigt, at det bliver berørt noget mere, at der kommer mere belysning på det! Lige som Anika Eibes forrige bog er jeg af den overbevisning, at den her bog er enormt vigtig og ville være perfekt at bruge i undervisningen i folkeskolen. Voksne kunne også lære rigtig meget af at læse bogen! Både voksne, som har haft det inde på livet, men så sandelig også voksne der ikke har. Det skal ikke længere være tabu, og en bog som denne her er et rigtig godt skridt på vejen!  Bogen vil kunne være en kæmpe hjælp til at få folk til at få en bedre forståelse omkring selvskade!

Scenerne, hvor Fie skærer i sig selv, er så enormt godt og detaljeret beskrevet, at jeg sad og fik ondt, og det var tæerkrummende og gav kuldegysninger over hele kroppen! I det hele taget alle de tanker Fie har, og hvordan hun tænker omkring cutting – det er så godt skrevet, at jeg sad og tænkte, at det her kun kunne komme fra en, der selv har oplevet det! Jeg var virkelig enormt imponeret over, hvor godt Anika Eibe har fanget og beskrevet det hele – især beskrivelserne af hvorfor Fie gør det, og hendes tanker omkring det hele.

For de tanker som Fie går rundt med, at cutting er en måde at få smerten ud på.  At det er en måde at håndtere den psykiske smerte. Det var præcis de tanker, jeg havde, dengang jeg skar i mig selv. I mine teenageår havde jeg det enormt svært! Jeg måtte takle ensomhed, mobning og en OCD, der hurtigt kom ud af kontrol. For at håndtere smerten begyndte jeg at skære i mig selv. Jeg var for flov til at gå til nogen, så at skære i mig selv var den eneste måde, jeg kunne håndtere smerten indeni.

Bogen var enormt hård at læse!  På grund af hvor godt Anika har beskrevet det hele, men også fordi de kastede mig direkte tilbage til dengang, jeg selv havde det som Fie. Jeg fik tårer i øjnene flere gange og måtte lige trække vejret dybt flere gange, inden jeg læste videre! Men jeg kan heller ikke understrege nok, at det er det bedste ved bogen. Hun har simpelthen fanget det hele så perfekt. Jeg er virkelig imponeret. Hun har efterladt mig åndeløs!

 

Personerne – du følger faktisk den samme klasse som i ”Er du okay, Marie?” Det er Maries klassekammerat, Fie, der er hovedperson i denne bog. Og selvom Fie er blandt de populære, så kan man faktisk stadig ikke lide de fleste af personerne i den populære gruppe. De formår egentlig at være ubehagelige også over for dem, de er venner med.
Men Fie! Hun er jo fantastisk! Hun er enormt sur og ked af det, men jeg forstår hende! Jeg forstår hende virkelig! Og jeg kan se mig selv så meget i hende, at det giver mig helt gåsehud! For udover at jeg for nogle år siden også skar i mig selv, så har jeg også været hestepige. Dengang var ridningen også mit frirum, og det var det eneste sted, jeg følte, jeg kunne trække vejret og være mig selv! Jeg kan relatere så meget til Fie, og jeg knyttede mig rigtig meget til hende!

”Er du okay, Fie?” er en helt enormt vigtig og følelsesmæssig bog, som jeg helt sikkert vil anbefale alle at læse! Den berører bare så vigtigt et emne!

”Er du okay, Fie?” får 4 ud af 5 stjerner

Emma Moss: Lucy Lockets Online-skandale

Forfatter: Emma Moss         Originaltitel: Lucy Lockets Online-skandale             Antal sider: 270

Forlag: Politikens Forlag                    Serie: Girls Can Vlog #1                 Antal stjerner:

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg
Bogen er en anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Bogens bagsidetekst:

Som om det ikke var slemt nok at skulle flytte, starte ny skole og bo i et andet land, alt sammen på en gang. Lucy har også lige dummet sig totalt på sin første skoledag. Og ikke nok med det – en klassekammerat har selvfølgelig optaget det hele og lagt det på nettet.

Lucy er så stresset, at hun stammer værre end nogensinde. Så da en veninde opfordrer hende til at lave sine egne videoer, synes hun, det er en forfærdelig idé – hun har allerede gjort sig tilstrækkeligt til grin for resten af livet!

Men da Lucy endelig forsøger sig med vlogging, bliver hun forbløffet over, hvad folk egentlig gerne vil se

Denne bog fik jeg tilsendt fra Politikens forlag. Det virkede som en rigtig sød bog med en historie, jeg ikke før har læst om, så den ville jeg rigtig gerne læse.

Sproget er meget letlæseligt og enkelt – det flyder bare derudaf. Der er nogle sms-samtaler i, hvor der bliver skrevet meget slang. Da jeg ikke er vant til at læse slang og slet ikke bruger det selv, tog det lige et par gange at vænne sig til. Men man lærer lynhurtigt, hvad de forskellige forkortelser betyder.  Læsere, der bruger slang, vil helt sikkert være hurtigere end mig til at fange den!

Handlingen er virkelig sød! Den handler om pigen Lucy, der stammer.  Efter en pinlig oplevelse beslutter hun sig for at vlogge, og det kommer der en masse underholdende ting ud af. Jeg elsker simpelthen måden, som bogen er blevet sat op på! Når der vlogges, så er bogen sat op, så der er et billede, som hvis man så en YouTube video. Derefter læser man om, hvad der foregår i videoen – og det er beskrevet præcis, som hvis man så det som en video. Og så er der en masse billeder på siderne, der viser, hvad pigerne laver i de forskellige vlogs.  Det er virkelig fint og super underholdende! Sms’erne og e-mails’ene er sat rigtig godt op – det er overskueligt og ligner fuldstændig, at det er taget ud fra en telefon og en e-mail. Det er virkelig flot udført!

Personerne i bogen er rigtig fine. Jeg kan virkelig godt lide hovedpersonen Lucy – der er et eller andet virkelig charmerende ved, at hun stammer. Noget, jeg rigtig godt kan lide, er, at hun er meget virkelighedstro. Hun kan være både en rigtig god veninde og en rigtig dårlig veninde. Hun laver fejl lige som alle os andre, og det er dejligt at se, at Emma Moss har det med – man ser ikke kun den gode side af Lucy. Vi ser hende blive sur og jaloux, og det kan jeg rigtig godt lide.
Derudover, er der også to andre personer i teksten, som jeg især lagde mærke til:  Lucys veninde, Morgan, og Sam ude fra hende arbejdsplads.  De virker bare som nogle helt fantastiske og søde mennesker! Jeg sad tilbage med en følelse af, at jeg gerne ville have en veninde som Morgan – hun var bare helt fantastisk og en rigtig god støtte for Lucy igennem bogen. Sam er bare dejlig – jeg  vil også finde en Sam!

Det eneste, jeg egentlig manglede i bogen, var en uddybelse af personerne. Efter næsten 300 sider sad jeg med en følelse af, at jeg ikke kendte personerne godt nok, og at jeg ikke havde haft mulighed for at knytte mig nok til dem.
Men det er en rigtig sød og fin historie, og jeg er sikker på, at lidt yngre piger – fra 14 år ca. ville ELSKE den. Jeg ved, at der er en 2’er på vej, og jeg glæder mig til at læse den!

Anika Eibe: Er du okay, Marie?

Forfatter: Anika Eibe         Originaltitel: Er du okay, Marie?             Antal sider: 181

Forlag: Tellerup                     Serie:                    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk


Om bogen:

Jeg ville ønske at jeg var død.

Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade.

Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene.

Fuck! Fuck! FUCK!

Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien

er det som om noget er forandret.

Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer

til at være én drengene gerne vil være sammen med …

Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

Er du okay, Marie? fandt jeg inde på Riidr – mit favorit sted at købe e-bøger.  Den lød bare rigtig, rigtig god! Mobning er noget, som jeg selv har haft tæt inde på livet, og jeg fik bare en fornemmelse af, at jeg MÅTTE læse den!
Jeg kan nok heller ikke undgå at gøre den her anmeldelse en lille smule personlig.

Sproget er rigtig godt! Anika Eibe formår virkelig at fange mig og holde mig fanget gennem hele bogen! Sproget er meget letlæseligt, og bogen blev læst færdigt helt enormt hurtigt. Sproget fungerer bare og har et rigtig godt flow. Det fungerer super godt, at Anika Eibe har valgt at skrive bogen i jeg-person.  Det gjorde, at jeg havde enormt let ved at sætte mig ind i Maries følelser – hendes angst, hendes usikkerhed, hendes ønske om at blive accepteret af de populære.  Det gjorde også bare, at jeg følte alt gennem Marie tusind gange stærkere, og det påvirkede mig helt vildt meget. Flere gange sad jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen.

Handlingen er helt perfekt og samtidig også super vigtig! At tale om mobning kan være så svært, og der er så mange børn i dag, der kæmper med at blive mobbet! Det er en bog, der burde indsættes i undervisningen i folkeskolen, for at børn tidligt får et indblik i, hvad deres adfærd kan gøre ved en anden person! Jeg ville ønske, at den her bog var skrevet, da jeg gik i folkeskole – også i gymnasiet for den sags skyld! Lærerne kunne virkelig også lære noget af at læse den – voksne i det hele taget. Hvordan mobning virkelig kan ødelægge et barn, hvis ikke der bliver grebet ind, og at de bliver nødt til at være opmærksomme på, hvad der sker.

Personerne i bogen er helt fantastiske! Eller ikke mobberne – mobberne hadede jeg næsten lige så meget, som Marie må gøre! Men jeg synes, det er fantastisk flot udført af Anika, at jeg kom til at føle så kraftigt over for mobberne! Det er meningen, at man virkelig ikke skal kunne fordrage dem, og det kan man virkelig heller ikke! Selv da de begynder at være søde, var jeg helt enormt mistroisk!
Og så er der Marie! Skønne, skønne Marie! Nøj, hvor mit hjerte bare følte og græd med hende hele vejen igennem bogen! Jeg havde så ondt af hende. Jeg er selv blevet mobbet af både klassekammerater, men også lærere, og jeg kan bare så godt sætte mig ind i hendes situation! Anika har bare formået helt perfekt at beskrive den angst og usikkerhed, man konstant føler som mobbeoffer, det konstante ønske om bare at blive accepteret, og jeg kunne så let relatere til Marie. Jeg blev kastet direkte tilbage i klasseværelset på min egen folkeskole!

Og så er der Daniel og Nanna! Åh, hvor kom jeg også bare til at holde enormt meget af dem i løbet af bogen! Jeg havde nogle få Nanna’er selv i folkeskolen, og jeg ved, ikke hvad jeg skulle have gjort uden dem! De betød alt!
Daniel er bare helt fantastisk! Jeg kunne lide ham fra første øjeblik, han talte til Nanna og Marie – der var bare et eller andet godt ved ham. Jeg ville ønske, at jeg havde haft en Daniel dengang, jeg selv stod i Maries situation.
Daniel er helt sikkert en af mine favoritter i bogen.  Anika Eibe har skabt tre helt fantastiske og unikke karakterer, som jeg bare ikke kunne undgå at knytte mig enormt meget til!

”Er du okay, Marie?” er en virkelig, virkelig god bog, som jeg synes, er enormt vigtig at læse!
Jeg kan klart anbefale den!

 

”Er du okay, Marie?” får 4 ud af 5 stjerner.

E. B. Heimdal: Ved Daggry Dør Mørket

 

Forfatter: E. B. Heimdal         Originaltitel: Ved Daggry Dør Mørket         Antal sider: 352

Forlag: Lindbak+Lindbak           Serie: Morgendagens børn #1             Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindbak+Lindbak


Om bogen:

Skye og hendes tvillingbror, Ecco, kæmper for at overleve i en verden uden voksne. I fem år har de vandret i skovene alene. Men de er ikke de eneste. Andre grupper af børn lurer ude i vildmarken. Nogle er fjender. Andre er venner. Hvem kan de stole på? Skye og Ecco finder snart ud af, hvor langt de selv er villige til at gå for at overleve. Og hvad med den mystiske sygdom, som slog alle de voksne ihjel – er den vendt tilbage?”

En fortælling om overlevelse, venskab, håb og kærlighed

Ved Daggry Dør Mørket hørte jeg for første gang om gennem en veninde. Historien lød virkelig spændende, så den var jeg bare nødt til at læse!

Og lad mig bare starte med at sige én ting: WOW! Wow, wow, wow!!!

Sproget er rigtig godt og smukt! Meget letlæseligt og det flyder godt! Vidunderligt at se, at forlaget og forfatter har taget sig god tid til at kigge bogen igennem – jeg fandt stort set ingen fejl, og det, synes jeg, var så dejligt, da fejl i en tekst kan have en tendens til at afbryde mit læseflow.
Rigtig stor ros fra en danskstuderende, som drømmer om at komme ind i forlagsbranchen!

Den her bog er fantastisk! Jeg elsker Heimdals ide med en verden, hvor de voksne ikke længere lever, og børnene nu er nødt til at lære at klare sig selv. De er nødt til at blive voksne langt før tid, og det er fascinerende at sidde og læse, hvordan de forskellige børn tackler deres situation 5 år efter, at alle de voksne døde af en mystisk sygdom. Mens jeg sad og læste, kunne jeg samtidig heller ikke lade være med at tænke: Jamen hvad så når børnene bliver voksne? Hvad vil der så komme til at ske?
Heimdal er helt fantastisk til at beskrive sin verden, og det er som om, man befinder sig der sammen med karaktererne. Det kunne være lidt svært at orientere sig i de mange personer i starten, men de dejligt korte kapitler gør, at man hele tiden får genopfrisket personerne og er med til, at man imponerende hurtigt får lært de forskellige personer at kende, og det bliver dejligt nemt at holde styr på dem. Der er ikke én eneste karakter, der bliver glemt – de er alle sammen så meget med, at man ikke glemmer dem i forbifarten og bliver nødt til at tænke tilbage.  Det var vidunderligt, at man kunne læse bogen så afslappet, selvom der var så mange personer med.
Bogen er simpelthen bare fantastisk, og jeg var grebet af den fra start! Jeg sad oppe til klokken 6 om morgenen, fordi jeg bare måtte have mere af den her fantastiske verden og de fantastiske karakterer.

Bogen slog simpelthen benene væk under mig! Men lige så fantastisk den er, lige så hård og ubarmhjertig kan den være. Mennesket ændrer sig ikke, bare fordi de voksne ikke længere er der til at præge børnene. Det kan være hårdt at læse om børn, der udfører meget voksne handlinger – noget som er skræmmende at høre børn gøre! Nogle scener var så kolde og ubarmhjertige, at de efterlod mig åndeløs med en klump i halsen og tårer i øjnene!
Og jeg bliver simpelthen nødt til at rose Heimdal for det! Jeg ELSKER, at hun ikke lægger fingrene imellem i noget som helst, der angår den her bog! Det er et KÆMPE plus for mig, at forfatter giver karaktererne de skæbner, som hun mener, de skal have, og ikke giver læserne det, de forventer!
Jeg kan dog garantere, at lige så hårde og svære scener der er i den her bog, lige så enormt mange rørende og søde scener er der – nogle som giver en klump i halsen på en helt anden måde og et kæmpe smil på læben!

Og så er der alle de fantastiske karakterer i bogen! Selvom der er mange, så kommer man til at holde enormt meget af dem alle sammen! Eller de fleste i hvert fald – der er også mindre venlige karakterer.

Især Skye, Puk, Salomon og Dagwood kom til at stå mit hjerte meget nær, mens jeg læste. Skyes bror, Ecco, kunne jeg til gengæld ikke lide. Han var alt for uforudsigelig, og Skyes utryghed og usikkerhed over ham plantede sig lynhurtigt i mig – selv når han var sød og beskyttende over for sin søster, var jeg hele vejen igennem enormt mistroisk over for ham!
Jeg er simpelthen en sucker for de store, hjertevarme og beskyttende fyre, og det er nok derfor, at Dagwood står mit hjerte så nær! Jeg elsker ham virkelig, og jeg kunne lide ham, fra første gang man møder ham.
Salomon kommer tæt på, men hans utilnærmelige, reserverede adfærd får mig til ikke at lukke ham ind i mit hjerte helt så hurtigt som Dagwood, Puk og Skye. Jeg er lidt mere opmærksom og mistænksom omkring ham. Han er til gengæld helt fantastisk over for Skye, og det giver ham rigtig mange plusser i min bog. Der er også en scene mellem ham og Skye, der bare er helt eminent! Den afslører så meget om dem begge, og man får et meget tiltrængt indblik i, hvem Salomon egentlig er! Til sidst afslører han også noget overfor læseren, som ingen andre ved, og mit hjerte bløder for ham! Man kommer til at åbne mere og mere op for ham og holde mere og mere af ham, jo længere ind man kommer i bogen.

Og så er der hovedpersonen, Skye! Hun er fantastisk! Hendes følelser var helt sikkert dem, jeg følte stærkest, mens jeg læste. Jeg kunne mærke hendes usikkerhed, utryghed, angsten og konflikten men også hendes stolthed så kraftigt, at det var overvældende! Til gengæld blev man den gladeste person i verden, når hun var glad. Hun er uden tvivl den person, der går gennem den største udvikling igennem bogen, og det er helt fantastisk at være vidne til.

Bogen er skrevet i 3. person (han/hun) – noget jeg normalt synes skaber en distance til det, man læser. Men her får Heimdal blandt andet også vist, hvor fantastisk en forfatter hun er! Jeg knyttede mig lige så meget og holdt lige så meget af de her personer, som hvis den var blevet fortalt i 1. person! Hun slog min frygt for ikke at kunne knytte mig til karaktererne væk helt enormt hurtigt, og det fortjener hun en kæmpe ros for!

Jeg kommer helt sikkert til at sukke efter at vide mere om de her fantastiske personer og deres verden! Jeg kan slet ikke vente på, at næste bog udkommer!
Bogen er også ved at blive oversat til engelsk, og jeg glæder mig helt enormt til at høre mere om dette!

Hvis du kan lide Hunger Games og Divergent, så vil du ELSKE Ved Daggry Dør Mørket!

 

Ved Daggry Dør Mørket får 5 stjerner ud af 5!

Nick Clausen: Tidevandet

Forfatter: Nick Clausen         Originaltitel: Tidevandet             Antal sider: 152

Forlag: Forlaget Facet                     Serie:                    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.


Om bogen:

De lokale holder på en hemmelighed.
Noget har hjemsøgt egnen i årevis.
Noget dukker op, når mørket falder på.
Noget kommer med tidevandet …

Tidevandet var jeg enormt spændt på at læse, da jeg ikke har læst særlig meget inden for gysergenren før.  Jeg blev fanget af coveret, som jeg synes gav den helt rigtige stemning af gys, og beskrivelsen lød også som noget for mig, så jeg besluttede, at det kunne være sjovt at prøve en ny genre.

Og Nick Clausen skuffede mig bestemt ikke! Jeg blev virkelig positivt overrasket over Tidevandet.

Sproget er dejlig nemt.  Jeg kan godt fornemme, at bogen henvender sig lidt mere til de lidt yngre læsere, men jeg synes overhovedet ikke, at sproget var for let! Nick Clausen formår med sit sprog at frembringe den helt rigtige mængde gys – der var helt sikkert spændt hjertebanken og et nervøst sug i maven, mens jeg læste visse scener! Der var et rigtig dejligt flow gennem hele romanen, og da jeg først gik i gang, kunne jeg slet ikke lægge bogen fra mig.

En detalje, jeg virkelig godt kunne lide, er de tegninger, der er at finde igennem bogen. Tegningerne er rigtig gode og er blandt andet med til at skabe et billede af karaktererne. De tegninger, der skal være det, er så tilpas uhyggelige, at de bidrager til den i forvejen uhyggelige stemning i bogen. Især en af dem vil hjemsøge mig det næste lange stykke tid! Jeg fik et chok, da jeg vendte siden og så den – især fordi der så også var en ret uhyggelig scene på forrige side!  Rigtig imponerende og flotte tegninger!

Handlingen var virkelig god! Jeg kunne rigtig godt lide den historie, Nick Clausen er kommet op med. På trods af at bogen ikke er specielt lang, synes jeg, at han formår at få det hele med! Der er gys, humor, spænding og endda en lille smule forelskelse.
Det går på intet tidspunkt for stærkt! Han får bygget historien rigtig godt op, inden den for alvor bliver spændende og uhyggelig! Jeg var underholdt hele vejen igennem, og jeg brød ud i latter og gisp flere gange! Jeg sværger, at jeg mærkede mine nakkehår rejse sig under de uhyggelige scener, og jeg fangede mig selv i at se mig selv over skulderen et par gange!

Det overraskede mig, at jeg synes, at bogen var så uhyggelig! Det gjorde det, fordi der alligevel skal noget til, før jeg synes, at en bog er uhyggelig – men jeg skal love for, at jeg kunne mærke uhyggen sive ud gennem den her bog og ind i årene på mig!
Historiens udvikling og slutning overraskede mig også. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud. Det havde jeg dog slet ikke, og jeg udbrød et ”WHAT” til slut i bogen. Jeg elsker, når en bog formår at overraske mig og ikke nødvendigvis giver mig den slutning, jeg forventer.

Jeg kan rigtig godt lide personerne i bogen – især hovedpersonen Janus og vennen og veninden Richard og Sille kom jeg til at holde meget af. Men jeg synes rigtig godt om alle personerne – også dem, der skulle være de mystiske og skumle. Der var ikke en eneste person gennem bogen, som jeg synes, jeg kom til at mangle information om.
Jeg synes, at Nick Clausen har gennemarbejdet de her karakterer rigtig godt, og det er skønt at være vidne til.

Tidevandet var en fornøjelse at læse – det var et virkelig godt gys, og jeg var rigtig godt underholdt! Hvis man er til gys, men godt kunne bruge et grin imellem de uhyggelige scener, så kan jeg klart anbefale bogen!

 

Tidevandet får 4 ud af 5 stjerner.

 

J. Daniels: Where I Belong

Forfatter: J. Daniels         Originaltitel: Where I Belong      Antal sider: 227

Forlag: EverAfter Romance     Serie: Alabama Summer #1       Antal stjerner: 

Sprog: Engelsk


Om bogen:

When Mia Corelli returns to Alabama for a summer of fun with her childhood best friend, Tessa, there’s only one thing keeping her on edge. One person that she’d do anything to avoid.

Benjamin Kelly. World’s biggest dickhead.

Mia hates him with a fury and has no desire to ever see him again. When she decides to start her summer off with a bang and finally give away her v-card, she unknowingly hands it over to the one guy that excelled at making her life miserable, learning a valuable lesson in the process.

Always get the name of the guy you’re going home with.

Ben can’t get the girl he spent one night with out of his head. When she leaves him the next morning, he thinks he’ll never see her again. Until he sees her lounging by the pool with his sister.

Mia is determined to hate Ben, even though she can’t forget him.

Ben is determined to prove he’s not the same guy he used to be.

What happens when the one person you wish never existed becomes the one person you can’t imagine being without?

Jeg læser ikke kun bøger på dansk – jeg læser faktisk også bøger på engelsk. Jeg synes, det er enormt spændende at læse bøger på originalsproget, og så holder det mit engelske ved lige.
Jeg følger derfor også mange amerikanske forfattere – både store men også mindre.
I slutningen af januar startede en amerikansk forfatter en readalong for at tælle ned til hendes nye bog, der udkommer i start marts. Det, tænkte jeg, var en rigtig god mulighed for at dele min bogkærlighed med helt nye mennesker fra hele verden, men også at komme i gang med en ny bogserie.

Serien hedder Alabama Summer og første selvstændige bog i serien hedder Where I Belong.  Jeg havde læst mange flotte udtalelser om bogen, blandt andet fra andre danske læsere og jeg var helt vildt spændt på at komme i gang med at læse den.

Og den skuffer bestemt ikke! Where I Belong er en af de bedste romantiske/erotiske bøger, jeg længe har læst! Den har det hele! Humor, spændende karakterer – et fedt plot! Det hele hænger bare mega godt sammen! Jeg er virkelig begejstret for den her bog!

Sproget er virkelig godt! På trods af, at bogen er på engelsk, var den rigtig let at læse, og der er et rigtig godt flow igennem romanen.  Det var heller ikke svært engelsk, det var meget få ord, jeg var nødt til at slå op, hvilket virkelig var dejligt, da det godt kan ødelægge læseoplevelsen for mig. Bogen foregår i Ruxton, Alabama, og man er ikke i tvivl om, at langt de fleste af dem er født og opvokset der, da forfatteren har fået sydlige dialekt med, når personerne taler. Det er fedt, at forfatteren har den detalje med! Der er også virkelig meget humor i, hvilket er et kæmpe plus hos mig – jeg elsker når en bog kan få mig til at grine, og jeg brød ud i latter i stort set hvert kapitel! Når personerne taler passer sproget også rigtig fint til deres alder. Personerne er fra start 20’erne til midt/slut 20’erne, og man får en rigtig fin fornemmelse af deres alder gennem sproget og samtalerne.

Handlingen er bare spot-on! Jeg var fanget fra start til slut, og den eneste grund, til at jeg kunne lægge den fra mig, var fordi, at jeg deltog i en readalong, hvor vi kun måtte læse 4 kapitler om dagen! En bog skal få mig til at føle, og det kan jeg virkelig love for, at den her bog gør! J. Daniels formår virkelig at fange sin læser og gribe dem, så man bare bliver fanget i Alabama Summer- verdenen. Man føler virkelig, at man er i Ruxton sammen med Mia, Ben og de andre, og det er en helt fantastisk fornemmelse! Jeg ville ikke ud af den verden, da jeg lagde bogen fra mig.

Personerne er helt klart det bedste ved bogen! De er bare SÅ gennemførte, at man ikke kan andet end at holde af dem, som var de ens nære venner. Selv bipersonerne er gennemtænkt og så flot veludført, når der er scener med dem.  Det er især via Ben og Mia, hovedpersonerne, at man kommer til at føle så intenst igennem romanen! Man føler deres smerte, sorg, vrede, kærlighed, passion –   man føler det hele sammen med dem! Jeg kom flere gange med udbrud på grund af ting, personerne sagde, tænkte eller gjorde, og det er lige sådan, jeg gerne vil have det!

Where I Belong er en helt igennem fantastisk roman, der virkelig rørte mig dybt, og jeg kan slet ikke vente med, at jeg kan komme til at læse den igen! Hvis man er til romantik/erotik, frækt sprog og en masse god humor, så vil den her bog lige være noget for dig.
Jeg kan helt klart anbefale den!

 

Where I Belong får 5 kæmpestore stjerner ud af 5!

 

Linda G: Koldblodig Kærlighed

Forfatter: Linda G         Originaltitel: Koldblodig Kærlighed   Antal sider: 204

             Forlag: Leatherbound             Serie: Rå Romance #1                Antal stjerner:
Sprog: Dansk


Om bogen:

Rita elsker motorcykler, tatoveringer og engangsknald med de hårde fyre fra den lokale rockerbar Oscar’s, men håber på at møde drømmemanden og opleve ægte kærlighed. Hendes liv bliver vendt op og ned, da hun pludselig bliver centrum i en krig mellem to rockerbander, der bruger hende i jagten på at få ram på hinanden. Rita gør dog mere modstand end forventet, og bliver romantisk involveret med rockerbossen Nico. Uden kontrol over sine følelser bliver hun draget længere og længere ind i Nicos verden af vold, kriminalitet og rå sex. Vil Rita og Nico overleve rockerkrigen – og vil deres kærlighed?

”Koldblodig Kærlighed” var en bog, som jeg fik anbefalet. Jeg havde allerede læst Linda G.’s roman ”Forrådt”, og den havde jeg syntes rigtig godt om. Dog havde jeg tøvet med at læse ”Koldblodig Kærlighed”, da jeg var bange for, om miljøet i romanen var noget for mig. Men nu kunne jeg jo rigtig godt lide Lindas skrivestil i ”Forrådt”, så jeg besluttede mig for at give den en chance!

Og det er jeg virkelig glad for, jeg gjorde! Romanen overraskede mig positivt, og jeg kunne virkelig godt lide historien.

Jeg kan rigtig godt lide sproget i den – det er lidt anderledes, end hvad jeg er vant til, men når man har vænnet sig til det, er det faktisk rigtig rart, at den ikke er skrevet lige som så mange andre. De bander helt enormt meget i den her roman, så hvis man ikke er til sådan noget, ja så får man et problem, hvis man vil læse denne.  Jeg har nu ikke noget imod det, og det passer rigtig godt ind det miljø, som personerne er i. Jeg synes det er en del af den verden, og der ville mangle noget vigtigt, hvis Linda havde udeladt det grove sprog. Dejligt at se, at Linda ikke har lagt fingrene imellem, da hun skulle skrive det her lidt mere grove sprog.
Der er et rigtig godt flow i romanen, og man læser bare derudaf. Man lægger ikke mærke til, at man lige pludselig har læst 50 sider. Det går hurtigt, og kapitlerne er dejlig korte. Dette er et kæmpe plus for mig, da jeg elsker lige at læse et kapitel eller to, inden jeg går i seng, og det er noget lettere, når kapitlerne ikke er for lange.

Jeg kan rigtig godt lide personerne i bogen – især Rita og Nico. Deres kemi er bare så stærk, at den render direkte fra dem og over i mig. Jeg synes generelt, at alle personerne er gennemførte og velgennemtænkt – også skurkene.  Men mine favoritter er helt sikkert Rita og Nico. Jeg bliver grebet af deres følelser og føler med dem hele vejen gennem bogen.  Der er dog også især en anden person, der fanger min opmærksomhed. Det er Nicos højre hånd, Jake. Han virker bare om sådan en god fyr, og jeg kom til at holde enormt meget af ham gennem bogen.

Handlingen overraskede mig positvt – jeg var i tvivl om, om jeg kunne lide det lidt mere voldsomme miljø, da jeg ikke er vant til at læse om det i bøger. Men jeg kunne faktisk rigtig godt lide det, og jeg synes det var dejligt, at bogen var en smule anderledes end det, jeg plejer at læse. Den er lidt voldsom indimellem, men jeg synes ikke det er noget, som bliver for meget – Linda formår at holde det på et rigtig fint niveau, så man ikke bliver skræmt for meget. De lidt voldsommere scener får mig til at føle en masse, hvilket jeg elsker, men de skræmmer mig heller ikke så meget, at jeg bliver nødt til at lægge bogen fra mig.

Jeg synes, bogen er rigtig god, og hvis man er til den romantiske/erotiske genre, synes jeg klart. man skal give sig i kast med den! Det eneste, jeg synes manglede i bogen, var, at spændingsscenerne godt måtte have varet en smule længere – jeg nåede næsten ikke at mærke hjertebanken og suget i maven, før scenen var overstået, hvilket jeg synes var lidt ærgerligt.
Men ellers var bogen en kæmpe fornøjelse at læse! Endnu en dejlig roman fra Linda G, og jeg kan slet ikke vente på, at bog 2 udkommer!