Kategori: 5 stjerner

Ravnedrengene (The Raven Cycle #1)

Forfatter: Maggie Stiefvater       Originaltitel: The Raven Boys      Antal sider:  436

Forlag:  Turbine        Serie: The Raven Cycle #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Turbine


“Ser du en ånd på Skt. Marks aften kan der kun være to forklaringer: Enten er han din ægte kærlighed … eller også vil du slå ham ihjel.”

Blue Sargents mor er clairvoyant, og hvert år på Skt. Marks aften, står Blue ved sin mors side, mens ånderne af dem, der snart skal dø, vandrer forbi. Blue har aldrig selv set dem, men denne gang træder en af dem frem af mørket og taler til hende. Hans navn er Gansey, og han er en af de såkaldte Ravnedrenge – rige og privilegerede studerende fra den lokale privatskole Aglionby. Ravnedrengene er lig med ballade, så Blue undgår dem som regel.

Men Gansey er anderledes, og Blue tiltrækkes af ham på en måde, hun ikke forstår. Og så er Gansey på en mystisk mission for at afdække fortidens magi sammen med de tre andre ravnedrenge Adam, Ronan og Noah.

Lige så lang tid, hun kan huske, har Blues synske familie advaret hende om, at hun vil komme til at slå sin elskede ihjel. Blue tror ikke på ægte kærlighed, så hun har aldrig tænkt nærmere over det. Men i takt med, at hendes liv bliver tættere og tættere forbundet til ravnedrengenes overnaturlige og dystre verden begynder spådommens alvor at gå op for hende …

”Ravnedrengene” var en overraskelsespakke fra forlaget Turbine, og det var en dejlig overraskelse. Coveret er virkelig smukt og passer super godt til titlen og til historien. Dog havde jeg aldrig hørt om Maggie Stiefvater og hendes Raven Cycle serie. Jeg var inde og undersøge dem på Goodreads og fandt ud af, at Stiefvater faktisk er en ret stor forfatter med millionvis af solgte bøger. Jeg synes, det er ret vildt, at sådan en stor forfatter er gået min næse forbi. Mange danskere har faktisk allerede læst den på engelsk og glædede sig til den på dansk. ”Ravnedrengene” lød super god, og jeg gik hurtigt i gang med at læse den. Jeg måtte simpelthen lærer Blue og Ravnedrengene at kende.

Jeg var helt vild med Maggies skrivestil.  Hun skriver på en måde, der bare fra start fangede mig. Hun vækker Henrietta og dens indbyggere til live på en helt igennem fantastisk måde, og jeg blev fuldstændig opslugt af historien.  Der er lige dele mystik, alvor, uhygge og humor i den, og jeg var virkelig godt underholdt hele vejen igennem. Der sker hele tiden noget, og jeg kedede mig aldrig under læsningen.  Maggie Stiefvater skriver på en måde, så hjertet hamrer afsted i spænding, frygt, vrede og en lille smule på grund af en spirende forelskelse. Jeg kunne ikke give slip på den, og flere gange frarøvede denne historie min nattesøvn. Det er spænding på højeste plan!

”Ravnedrengene” er en fantasy fyldt med magi, mystik, og clairvoyance.  Når jeg opdager, at en bog har noget med clairvoyance at gøre, passer jeg altid en lille smule på med at forvente for meget. Jeg er selv meget kritisk på det punkt, og det skal virkelig være overbevisende, før en forfatter eller en clairvoyant for den sags skyld kan få mig til at tro på dem. Men til min store fryd er hele Blues familie så vidunderligt overbevisende, at min tvivl blev gjort til skamme og forsvandt med det samme. Maggie får clairvoyancen ind på en overbevisende men samtidig også underholdende måde, så det hele heller ikke bliver for højtideligt. Bogen er fyldt med mystik og magi, og det gør den så utroligt spænende og fascinerende, men samtidig også uhyggelig. Der står et liv på spil, og man ved, hvad de alle risikerer i deres jagt på at løse mysteriet. Mystikken er SÅ intens, at jeg holdt vejret af spænding, og jeg turde ikke blinke af frygt for at gå glip af noget. Den her bog er så spændende! Den er for vild! Forfatteren afslører lige så lidt for læseren, som hun gør for sine karakterer, og det bidrager til at gøre bogen endnu mere spændende, end den allerede er. Jeg fik hele tiden nok clues til, at jeg blev holdt ved ilden og syntes, at det hele var spændende. Samtidig bliver der heller ikke afsløret så meget, at det hele er regnet ud for hurtigt. Maggie Stiefvater har en rigtig god balancegang mellem de to ting.  Jeg var på intet tidspunkt frustreret, da jeg synes jeg fik rigtig gode mængder af begge dele.  Jeg ville løse mysteriet med Ley-linjen og Glendower lige så meget, som Blue og Gansey ville, og jeg kunne så tydeligt mærke deres frustration, fascination og frygt i deres søgen efter at finde frem til svarene. Maggie får dig nemlig til at føle med karaktererne, og jeg heppede helt vildt på dem alle sammen. Samtidig følte jeg så tydeligt Blues angst for at forelske sig og hendes forvirring over det. At jeg kunne føle alle deres følelser sive ud i mig gennem bogen, gør også bare bogen lige det bedre, og den gjorde et kæmpe indtryk.

Jeg elskede hver og en af karaktererne i denne bog! De er simpelthen så gennemførte og bidrager i den grad til stemningen i bogen. Gansey er bare så gennemført god, og han rørte mig virkelig med sin betænksomhed. Dog ødelægger hans ophav meningen med hans gode gerninger, hvilket jeg synes var så synd for ham. Han er bare skøn, og jeg forelskede mig en lille smule i ham, mens jeg læste. Han var helt klart min favorit blandt Ravnedrengene. Hans viljestyrke og drive var enormt inspirerende, og i kapitlerne, hvor jeg fulgte ham, var der et ekstra sug i maven. Det virker som om, han bare vil løse mysteriet en smule mere end alle de andre, og det kan mærkes. Så er der Blue! Blue er skøn! Så humoristisk og stærk på sin helt egen måde. Hun ved, hvad hun vil, og hvordan hun vil opnå det. Hun er næsten for stædig indimellem, men på den gode måde, og det er bare noget af det, der gør hende så sjov. Hun udvikler sig en hel del, da hun begynder, at ses med Ravnedrengene, og jeg elskede at følge den udvikling. Den eneste, jeg egentlig havde et problem med, var Adam. Han var bare en lille smule for negativ og en lille smule for stædig i forbindelse med at få hjælp og følge sine egne principper. Han var bare lige en tak for stolt, og det irriterede mig. Ellers var han dejlig! Nogle af de ting, han siger til Blue, varmede mit hjerte. Selv Ronan og sære Noah kunne jeg lide. Maggie har skabt en gruppe venner, der virkelig fanger læserens interesse, og jeg knyttede mig i så meget til dem. Jeg sad med en fornemmelse af, at jeg havde fået 5 nye venner. Når jeg har det sådan, ved jeg bare, at forfatteren har ramt plet med sine karakterer.

Maggie har gjort et eminent stykke arbejde med denne bog! Det er fantastisk fantasy på højt plan! Helt klart en af de bedste fantasy, jeg har læst i år. Bogen har en mystik over sig, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg er så imponeret over denne roman. Den er fyldt med imponerende og vilde plottwists, der overraskede mig gang på gang og efterlod mig mundlam på den helt rigtige måde. Jeg er så glad for at vide, at bog 2 udkommer til foråret næste år, og jeg håber sådan, at forlaget vil udgive alle 4 bøger! Dette er en bog, hvor jeg ikke vil gå glip af slutningen.

Hvis man er stor fan af fantasy og det paranormale vil man elske ”Ravnedrengene”. Jeg faldt hårdt for denne bog, og det er jeg ikke i tvivl om, at andre fantasy fans også vil!

Bogen får 5 stjerner ud af 5.

Sidsel Sander Mittet: Morika 3 – Blodets bånd

Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Blodets bånd      Antal sider:  330

Forlag:  Facet        Serie: Morika #3      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok. Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger. Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden.

Så kom jeg til sidste del af trilogien om Morika. Det var med meget blandede følelser. Jeg glædede mig helt vildt til at finde ud af, hvordan det hele ville ende for Eshri, Korau og de andre – om de ville vinde krigen eller ej. På den anden side var jeg på ingen måde klar til at skulle slippe Morika og alle de skønne karakterer i den.  Men jeg kunne heller ikke ligge hen i uvished omkring dem, så jeg greb ivrigt ”Blodets bånd” og gik i gang med at læse.

Sidsel Sander Mittet leverer igen noget fuldstændig perfekt og unik. Jeg elsker hendes skrivestil og den måde, hun vækker Morika og folket til live på. For 3. gang blev jeg fuldstændig opslugt af en af de mest fascinerende og fuldendte verdner, jeg længe har oplevet.
Selvom der er mange navne, slægter, racer osv. at holde styr på, formår Sidsel at gøre det hele rigtig nemt at holde styr på. Hun får formidlet det hele på en sådan måde, at jeg ingen problemer havde med at huske alle personerne, og det var en skøn fornemmelse ikke at sidde og skulle bladre tilbage for at huske dem.
Og dog…  Jeg har altid haft en smule svært ved at holde styr på de adelige, der ikke var en del af modstandsbevægelsen. Sådan havde jeg det i de to foregående bøger og også i starten i bog 3. Dog er der rigtig meget fokus på de adelige i denne bog, og jeg sad tilbage med en rigtig god fornemmelse af, at jeg faktisk havde styr på, hvem der var hvem.
Sidsel Sander Mittet skriver helt igennem fantastisk, og jeg kunne umuligt slippe ”Blodets bånd,” før jeg havde læst den færdigt. Jeg blev blandt andet oppe til kl. 7 om morgenen, fordi jeg bare måtte få slutningen med. Jeg kunne ikke sove, før jeg kendte slutningen. ”Blodets bånd” holdt mig i et jerngreb, og jeg sad med sug i maven af spænding hele vejen igennem!

Plottet i ”Blodets bånd” imponerede mig virkelig. Det er simpelthen bare så gennemført, og jeg elskede hvert et øjeblik af det! Krigen går for alvor i gang her i 3. og sidste bog, og der skete hele tiden noget. Den var så spændende – den var altopslugende! Det hele er bare sat så godt sammen, og plottet er bare perfekt!
Det politiske og strategiske var enormt spændende at følge med i og var bare noget af det, der fangede mig. At krigen for alvor også går i gang i denne bog, bidrog i den grad også til spændingen. Jeg havde svært ved at se, hvem der dog skulle vinde det slag.
Dog har modstandsbevægelsen noget, som de adelige kun tror tilhører dem, og jeg er helt vild med, at Sidsel har givet dem det. At de ikke nødvendigvis kun har deres våben og kamptrænede unge mænd til at lede dem frem til en mulig sejr. Men når Oryndro har samme ”fordel”, vil overraskelsesmomentet så være nok? Vil modstandsbevægelsen være stærk nok mod Oryndro? Det var nogle af de spørgsmål, jeg selv sad med under læsningen, og jeg både glædede mig og var så bange for at få svaret. Hvad nu, hvis svarene ikke var dem, jeg havde håbet på? Dog kunne jeg ikke lade være med at fortsætte læsningen. Uvisheden var ulidelig!
Jeg elskede virkelig den her bog – ALT ved den. Jeg har lyst til at tage den ned fra hylden og læse den igen! Jeg er på ingen måde klar til at slippe denne verden endnu – til at slippe Eshri og Korau.  Bogen har de vildeste og mest imponerende plottwists, jeg længe har oplevet! Flere gange end jeg kan tælle, tog bogen vejret fra mig. Der var så mange ting, jeg på ingen måde havde set komme!

”Blodets bånd” fik mig til at smile og grine, blive vred og ulykkelig – og ja tårerne faldt også i stride strømme. Der er voldsomme scener, rørende scener og smukke scener. Karaktererne oplever så megen sorg og smerte, at jeg ikke fatter, at de kunne holde sammen på sig selv. Nogle gange blev jeg endda i tvivl om, om denne krig blandt andet ville knække min skønne Korau. Men at de karakterer, jeg så som stærke, også viste sig fra deres mest sårbare sider, var noget af det, jeg elskede ved bogen. At selv den stærkeste mand har en grænse for, hvad han kan klare af dårligdom.

Jeg ELSKEDE persongalleriet! Wow, wow og tusinde gange wow! På trods af, at vi her har at gøre med en fantasy med nye racer, andre skikke, religioner osv. skaber Sidsel de mest virkelighedstro karakterer.  Karakterer jeg kunne relatere til, leve mig ind i og i den grad knytte mig til
Al den vrede jeg havde imod Zaak og Eshri fra især bog to, forsvandt stort set med det samme. Egentlig har jeg haft det rigtig svært med mange af hilaerne – de var meget fjendske og arrogante. Ikke at jeg bebrejder dem det, men mange af hilaernes væremåde irriterede mig – også i de to foregående bøger.  Dog sker der bare et eller andet i denne bog, så al min modstand mod Eshri og de fleste hilaer forsvandt. Det, der stille og roligt begynder i bog 2 udvikler sig til noget stort og smukt i bog 3.  Hilaer og morikanere accepterer hinanden mere og mere, og alliancer bliver skabt. Krigen gør et eller andet ved morikanerne og hilaerne i modstandsbevægelsen, og det var smukt at se denne ændring. At de bliver ført sammen, og at der opstår venskaber og endda også kærlighed mellem dem.

Zaak og Eshri udvikler sig helt vildt i denne bog, og jeg synes det er en så smuk udvikling! Eshri nærmest blomstrede foran mig, mens jeg læste, og jeg blev fuldstændig bjergtaget af hende. Jeg kunne så tydeligt se den skønhed, Zaak og Oryn ser i hende. Jeg havde ikke på nogen måde troet, at Sidsel ville kunne få mig til at kunne lide disse to igen, men det gjorde hun så sandelig!
Zaak har jeg egentlig altid haft det svært med, men han imponerede mig SÅ meget i bog 3. Den styrke, tålmodighed og kærlighed han udviser, var intet mindre end fantastisk! Jeg endte med at beundre ham enormt meget i ”Blodets bånd”.

Jeg bliver nødt til at nævne Oryn – jeg kan ikke afslutte min anmeldelse af den sidste bog uden at nævne ham. Jeg troede, at al modgangen havde knækket ham i bog 2 – at jeg aldrig ville opleve den gamle Oryn igen. Og Oryn bestyrkede min frygt flere gange i løbet af bogen, men til gengæld overrasker han mig helt vildt ved at vende på en tallerken og komme tilbage for fuld styrke! Den gode, dejlige Oryn kom tilbage, og det varmede mig om hjertet!  At han ikke fik den helt rigtige afslutning efter min mening, gjorde mig lidt tung om hjertet, men jeg synes stadig han ender et godt sted til slut.
Korau er som altid skøn og igen den, som fik mig til at le allermest. Som tidligere nævnt ender han faktisk et sted, hvor jeg troede, at krigen havde knækket ham.  At store, stærke, muntre Korau turde vise svaghed og sårbarhed var kæmpe stort for mig, og jeg elskede ham det mere.  Han er uden tvivl min favorit blandt hovedpersonerne, og jeg var så glad for, at kærligheden også får lov til at tilsmile ham. Hans styrke, kampånd, loyalitet og humor var bare noget af det, jeg faldt for ved Korau.

Denne bog, denne trilogi, er uden tvivl noget af det bedste fantasy, jeg nogensinde har læst! En vidunderlig og uforglemmelig læseoplevelse, jeg ikke vil være foruden!  En fantastisk og smuk afslutning på en fantastisk historie!

Jeg kan simpelthen ikke fatte, at min rejse med Korau, Eshri og Korau er slut.  Jeg vil have mere! Meget mere!

”Morika 3 – Blodets bånd” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5! Men den fortjener så mange flere end det!

K. L. Berger: Fortællinger fra Døden 1 – Sjælehenteren

Forfatter: K. L. Berger         Originaltitel: Sjælehenteren      Antal sider: 250

Forlag:  DreamLitt        Serie: Fortællinger fra Døden #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget DreamLitt


Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

”Sjælehenteren” af Katja Berger havde jeg ventet så utålmodigt på, siden Katja fortalte om den for første gang. Siden har jeg læst bagsidetekst og teasers i massevis, lige indtil dagen kom, hvor jeg fik denne skønhed i hænderne! Den fangede mig bare fra første dag, jeg hørte om den, og hver teaser Katja kom med gjorde mig bare mere sikker i min sag. Jeg måtte bare læse den! Og det kunne kun gå for langsomt! Jeg gik i gang med den, lige så snart jeg havde mulighed for det!

Og wow, hvor er den her bog bare fantastisk! ”Sjælehenteren” levede til fulde op til mine forventninger og mere til!

Katjas skrivestil er skøn! I hendes bog er der rigtig meget med guder, engle, Døden, Livet og lignende, og der var meget baggrundsstof at holde styr på. Men Katja formidler det rigtig fint og fortællingerne kommer på en behagelig og underholdende måde, så det hele forblev virkelig spændende, og jeg huskede det. Katja skriver på en måde, så jeg blev fuldstændig opslugt af Ravens verden og personerne omkring hende. Det var en anderledes bog med en ny verden og en fed måde at skrive om efterlivet på! Jeg er bare SÅ begejstret over denne her bog. Den er for vild!

Jeg elsker elsker ELSKER plottet! Jeg var simpelthen hooked fra første side og kunne ikke lægge bogen fra mig, da jeg først gik i gang! Jeg elskede Katjas fortolkning af efterlivet. Bogen er den fedeste pakke af hjertebankende spænding, et perfekt og underholdende persongalleri og genial humor. Jeg har ikke tidligere læst en bog, der handlede om efterlivet, og jeg var helt vild med det, og ideen med at der er sjælehentere, der kommer og beskytter vores sjæle og sørger for at vi bliver sendt det rette sted hen. Det var bare SÅ godt!
Af en eller anden grund manglede jeg lidt i starten at høre mere om hendes forældre, at Raven fik lov til at se dem en sidste gang, så der var en form for afslutning med hendes liv? Dog virkede Raven ret afklaret med det hele omkring hendes forældre og hendes nye liv, og det smittede gradvis af på mig. Det kan være, jeg får hendes forældre at ”se” i en af de efterfølgende bøger?
Bogen er et væld af overraskelser og de mest imponerende plottwists! Der var flere gange, hvor Katja tog fusen på mig og vejret fra mig. Den her bog overraskede mig på alle måder. Den fremkaldte de bedste former for gåsehud, mens jeg læste.
Men som sagt var jeg helt vild med den her bog! Det kribler i mig efter at sætte mig og læse den igen! Tænk, at der er et helt år til, bog 2 udkommer!

Persongalleriet er det mest perfekte og gennemførte, jeg længe har oplevet. Jeg sad og smilede stort set hele bogen igennem, fordi personerne bare er så veludførte. Mine favoritter er helt sikkert Raven og Lucifer! Det var dem der fik mig til at le allermest, og der var bare noget helt særligt ved de to, der fangede min opmærksomhed. At Lucifer kunne være så mild og omsorgsfuld overraskede mig, men jeg synes, det var en fed detalje. Han var slet ikke, som jeg havde forventet – det var ingen af guderne, englene eller dæmonerne for den sags skyld! Zeph kom nu også blandt favoritterne – hans smag i biler var upåklagelig, og han har en fed humor og passer på Raven. Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til ham også.
Lige som plottet overraskede persongalleriet mig på alle måder. Jeg har ikke en finger at sætte på det. Katja skaber bare de mest fascinerende og sjove personer, og jeg kan ikke få nok!

”Sjælehenteren” er en perfekt og gennemført fantasyroman, hvor såvel sjæle som engle, dæmoner og guder nok skal få dig charmeret sig ind på dig.  Man kan ikke undgå at blive opslugt i Ravens verden!
”Sjælehenteren” er simpelthen genial, og alle fantasyfans bør kaste sig over den. De vil ikke blive skuffede!

 

Den første bog i trilogien ”Fortællinger fra Døden” får 5 stjerner ud af 5.

Sidsel Sander Mittet: Morika 2 – Vildhunden & Panteren

Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Vildhunden & Panteren      Antal sider: 335

Forlag:  Facet        Serie: Morika #2      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er alt ikke, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende acceptere tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for det, de tror på? Vildhunden & Panteren er anden bog i trilogien Morika.

Så kunne jeg endelig fortsætte min færden i Morika sammen med Eshri og Korau. Jeg elskede ”Morika 1 – Rent blod”, og jeg sad med et sug i maven, da jeg gik i gang med at læse ”Vildhunden & Panteren.” ”Rent blod” havde haft en meget åben og spændende slutning, så jeg kunne slet ikke vente med at dykke ned i denne verden igen og finde ud af, hvad der nu ville ske.

Sidsel Sander Mittet skriver intet mindre end fantastisk! Der er intet andet ord for det. Jeg elsker at fordybe mig i hendes bøger, og denne var ingen undtagelse. Morika og karaktererne bliver beskrevet så detaljeret og så levende, at jeg tydeligt kunne se dem for mig. Det var fuldstændig som at være der sammen med dem, og jeg sad med gåsehud på armene under flere af scenerne.  En rigtig god bog skal få mig til at føle en masse, og det skal jeg lige love for, at denne gør. Jeg har været helt overstadig af glæde og lykke, men jeg har også været så vred og ked af det, at jeg faktisk måtte lægge bogen fra mig lidt. Sidsel skal have KÆMPE ros for, at få mine følelser så intenst frem, som hun har gjort! Hun fortæller morikanernes og hilaernes historie på den mest vidunderlige måde, og jeg kunne intet andet end at forsvinde fuldstændig i fortællingen endnu en gang.

I starten var jeg faktisk lidt i tvivl om, om plottet var noget for mig. Jeg synes ikke, at de bestilte andet end at gemme sig, hvor jeg egentlig havde forventet, at det ville handle meget mere om krigen. Derimod var der mange interne stridigheder, hvilket til tider irriterede mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod, at det skulle fylde så meget, men Sidsel skriver bare så godt, at jeg ikke kunne lade være med at være helt opslugt af historien alligevel.
Men pludselig vender det hele, og så sker der en masse! Wow! Og så kunne jeg bare ikke lægge bogen fra mig, til jeg havde læst sidste side. Den her bog var simpelthen så spændende! Der foregår så meget, og da det politiske igen kommer rigtigt i spil, elsker jeg det og at følge deres forskellige strategier, og hvordan de hele tiden ændres i forhold til, hvad der sker. Der kom pludselig gang i modstandsfolkene igen, og det var helt sikkert min yndlingsdel i bogen.

Og så er der jo personerne. Jeg var meget begejstret for dem i sidste bog, og det var jeg også langt hen ad vejen i bog 2. Men så er et par stykker af dem, der gør ting, jeg overhovedet ikke kunne acceptere, og som gjorde mig så vred, at jeg ikke kunne læse videre, på trods af jeg faktisk var nået til en rigtig spændende del. Fx Eshri.
Eshri havde jeg et lidt skrøbeligt forhold til, men jeg synes hun udviklede sig til noget rigtig godt i bog 1.  I bog 2 vender hun desværre på en tallerken og bliver til alt det, jeg frygtede, hun ville blive til. Hendes svigt kunne jeg bare ikke tolerere, og jeg brød mig faktisk mindre og mindre om hende, jo længere ind jeg kom. Jeg synes, hun blev direkte ubehagelig, og jeg gruede faktisk en lille smule for Eshris kapitler. Dog elskede jeg dem stadig, fordi jeg stadig kunne følge med i det hele fra flere synsvinkler, men jeg ville faktisk have foretrukket at have fulgt Korau hele vejen. Eshris dårlige samvittighed og selvmedlidenhed havde jeg intet tilovers for. Eshris kapitler blev derfor læst med blandede følelser.

Korau ELSKER jeg til gengæld! Han er bare fantastik, dejlig, perfekt – ja han er bare det hele, og ingen andre i bogen kunne få mig til at le og smile som ham. Han har udviklet sig virkelig meget fra bog 1 til bog 2, og denne udvikling klæder ham! Han opfører sig meget mere voksent end før. Han ser tingene fra et større perspektiv og er ikke længere så fokuseret på krig og at komme ud og slagte soldater. Han er skøn!

Oryn endte jeg med at beundre endnu mere og have endnu mere respekt for. Trods al hans modgang og sorg rejser han sig gang på gang og bliver den leder, gruppen desperat har brug for. Jeg håber virkelig, at han har noget mere medgang i bog 3 – det fortjener han. Han er en af dem i gruppen, jeg har et svagt punkt over for, og al hans modgang gjorde direkte ondt på mig.

Normalt ville jeg aldrig give en bog, hvor jeg har det svært med en af hovedpersonerne, 5 stjerner. Det plejer at ødelægge for meget af bogen for mig.  Jeg har aldrig været så splittet over en bog, som jeg har været med ”Vildhunden & Panteren.” På den ene side elskede jeg virkelig plottet, og jeg synes bogen er helt igennem vidunderligt skrevet. Der har jeg intet at sætte på den! Men kunne jeg se bort fra Eshri?

Det fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne! Jeg var simpelthen så vild med plottet og de øvrige personer i bogen, at hun og mine følelser omkring hende blev smidt i glemmebogen, og bogen fortjener til fulde de 5 kæmpe store stjerner ud af 5, som jeg giver den!

”Vildhunden & Panteren” er en fantastisk fantasy, der overraskede og imponerede mig. Den vækkede stærke følelser frem i mig – stærkere end jeg nogensinde havde troet, den ville kunne. Den får hjertet til at hamre afsted af alle de rigtige grunde. Det er en bog, der tager vigtige emner op og får sat tankerne i gang hos læseren.
Hvis man er til denne genre, kan jeg klart anbefale den! Morika er en verden, man ikke vil gå glip af.

Nanna Foss: Spektrum 2- Geminiderne

Forfatter: Nanna Foss     Originaltitel: Geminiderne             Antal sider:  656

          Forlag:  Tellerup                   Serie: Spektrum #2                  Antal stjerner:  

Sprog: Dansk


Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes? Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?
Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …
GEMINIDERNE er andet bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna Foss er en forfatter, jeg først har opdaget for nyligt, på trods af at hendes første bog i Spektrum- serien udkom i 2014. Jeg blev blæst bagover af hendes måde at skrive på, og det er noget af det bedste fantasy, jeg har læst. Jeg var derfor rigtig glad for, at jeg havde Spektrum 2 stående i min bogreol, så jeg hurtigt kunne finde ud af, hvad der ville komme til at ske med Emilie, Pi og de andre!

Nannas skrivestil er for vild! Jeg var fuldstændig grebet af bogen fra første side, og jeg kunne ikke slippe den! Jeg læste de første 500 sider på få timer, og jeg ville bare have mere! Alt det med tid og tidsrejser kunne nemt gå hen og blive kompliceret, men Nanna beskriver det simpelthen så flot, og jeg kunne nemt følge med i alle springene frem og tilbage, og hvor de befandt sig henne.  Nanna skriver så smukt og detaljeret, og hendes skrivestil vækker bogen så vidunderligt til live! Jeg sad med et konstant sug i maven, mens jeg læste!

Plottet er bare helt igennem gennemført! Jeg var virkelig imponeret over plottet i bog 1, og jeg tænkte, at det ikke kunne blive meget bedre. Men så slår Nanna benene fuldstændig væk under mig og gør plottet i bog 2 SÅ godt, og jeg endte faktisk med bedre at kunne lide Geminiderne end Leoniderne! Plottet er så spækfyldt med intens spænding, at jeg til sidst sad helt åndeløs. Mit hjerte sad oppe i halsen under hele læsningen!
”Geminiderne” har nogle imponerende plottwists, der virkelig overraskede mig.  Hver gang jeg troede, at jeg havde regnet noget ud, gik Nanna i den modsatte retning, og jeg elskede det!
Humoren er fantastisk, og jeg fik de vildeste grineflip op til flere gange, over de skøre og sjove ting, der sker i bogen. Pi og Noahs temperamenter og vilde diskussioner er bare noget af det, der fik mig til at grine.
Generelt var jeg bare hele følelsesregisteret igennem i denne bog. Jeg grinede, jeg blev vred, jeg blev bange. Og der var steder i bogen, hvor jeg sad med en kæmpe klump i halsen og med tårerne trillende ned ad kinderne. Mit romantikhjerte blev så varmt og glødende over de dejlige romantiske scener, der er kommet med.
Nanna fik følelserne frem i mig på en helt anden måde i ”Geminiderne,” og det hele føltes så meget mere intenst! Wow, hvor der sker meget i denne bog! Så meget mere, end jeg nogensinde havde forventet.
Jeg er virkelig imponeret over udviklingen fra bog 1 til bog 2! Især fordi jeg synes, at bog 1 var perfekt. Jeg elskede virkelig ”Spektrum 2- Geminiderne,” og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvad bog 3 har at byde på. Når jeg nu har læst de 2 første og har set den formidable udvikling, der er, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer ud på den vildeste og mest spændende rejse sammen med disse unge mennesker!

Vi følger stadig de 6 personer fra bog 1, og jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg i hvert fald ville elske persongalleriet lige så meget som i den første bog. Hvad jeg ikke forventede var, at jeg ville komme til at elske det endnu mere. Lige som Nannas skrivestil og Spektrums historie har udviklet sig, så udvikler personerne sig også, og jeg blev bare endnu mere vild med de 6 skønne unge mennesker, end jeg var i første bog. I ”Geminiderne” har man Pi som den nye hovedperson i stedet for Emilie, og jeg var lidt spændt på, om Pis temperament ville ødelægge bogen lidt for mig. Tværtimod får Pi og skabt en masse spænding og intensitet i bogen, og jeg fandt ud af, at hun var en helt anden person, end jeg egentlig havde regnet med. Bag al raseriet gemmer der sig en enormt følsom og frygtsom pige, og jeg knyttede mig enormt meget til Pi og kom til at holde meget af hende virkelig hurtigt. Hun er sådan en dejlig pige.
Man kommer til at møde 4 nye personer i bog 2, som også bidrager rigtig meget til den intense spænding, der er. Især Will vandt mit hjerte, åh han var bare så skøn! Ham vil jeg rigtig gerne se mere til i de efterfølgende bøger.
Nanna har bare skabt det ultimative persongalleri med så mange forskellige personer, der alle sammen bidrager til at gøre den her fantasy så perfekt! Jeg ville ikke undvære nogle af dem!

Nanna har skrevet en hæsblæsende god fantasy, der bare har alt det, en fantasy skal have! Ethvert fantasyhjerte vil flamme op og hamre derudaf, når man dykker ned i denne bog! Den er en drøm for alle fantasyfans!
Den er perfekt, og jeg kan slet ikke vente med at få mere af denne verden!

”Spektrum 2 – Geminiderne” får 5 kæmpe store spektrum farvede stjerner ud af 5!

Kristen Callihan: Sendt til tælling

Forfatter: Kristen Callihan         Originaltitel: The Hook Up        Antal sider: 450

Forlag:  Flamingo             Serie: Game On #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo


Et onenightstand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det.
I hvert fald ikke fra Annas side.
Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og er vant til at kunne charmere alt og alle. Anna har derimod ikke det store behov for at få en plads i spotlightet ved siden af hans side, og Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig – kampen om at overbevise Anna om, at det de har sammen, er mere end bare sex.

En intens tiltrækning mellem en hot og charmerende college quaterback med det dejligste smil og en smuk og ambitiøs rødhåret kvinde. Han vil have hende i sit liv. Hun er overbevist om, at det bedste for hende vil være at holde sig på lang afstand af ham og hans popularitet.  Ingen af dem har tænkt sig at give op …
Hvordan kunne jeg dog undgå at blive besat af denne bog, allerede inden jeg fik den i hænderne? Den lød bare lige som noget for mig, og da Flamingo sammenlignede den med Elle Kennedys ”Off Campus-serie,” blev jeg endnu mere sikker i min sag! Jeg var bare nødt til at læse den! Det kunne kun gå for langsomt med at få fingre i den!

Jeg elsker skrivestilen. Callihan tryllebandt mig fra første side, og hun skriver så dejligt levende. Jeg følte, at jeg befandt mig lige dér sammen med Anna og Drew og oplevede det hele fra første parket. Callihan skriver så spændende scener, der fik mig ud på de vildeste følelsesmæssige rutsjeture. Flere gange sad jeg med et svulmende hjerte over de smukke scener, der var. Andre gange sad jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen og prøvede desperat på ikke at græde, fordi det hele var så trist. Bogen har en dejlig humor og fik mig til at le utallige gange.
Callihan fik mig til at føle så vanvittigt meget mens jeg læste, og jeg elskede hvert øjeblik af det.

Jeg faldt fuldstændig for Anna og Drews historie. Jeg kan godt se, hvorfor man har sammenlignet ”Sendt til tælling” med Off-Campus serien. Men samtidig synes jeg, at Callihan får gjort denne historie til 100 % sin egen og sørger for, at den skiller sig ud fra mængden. Blandt andet var jeg helt vild med, at der var scener, hvor man følger Drew spille – både for sjov, træning eller kamp. Denne form for scener har jeg ikke tidligere oplevet i lignende bøger, og jeg blev fuldstændig grebet af dem. Jeg kunne mærke hans kærlighed til spillet så tydeligt, at det gav mig gåsehud. Det var så flotte og spændende scener, der virkelig imponerede mig. Jeg fik endda selv lyst til at se en football kamp.
Men football er ikke det eneste spil, der er i gang i ”Sendt til tælling”. Anna og Drew har deres helt eget spil i gang, og det var enormt underholdende. De driller og udfordrer hinanden, og det var umuligt for mig at holde latteren tilbage.
De fik mig nu heller ikke kun til at grine. Jeg var hele følelsesregisteret igennem, og det var en vild læseoplevelse.

Denne bog tog mig med storm! Det er en af de bedste romantikbøger, jeg har læst i år. Tanken om bogen gør mig varm om hjertet og giver mig et smil på læben.

Persongalleriet er vidunderligt! Callihan skaber karakterer, der gjorde et kæmpe indtryk på mig. Anna er egentlig en selvsikker pige, men under overfladen gemmer der sig alligevel en usikkerhed og frygt, der hæmmer hendes følelser og får hende til at tage afstand til Drew. Men da der kommer en situation, hvor Drew virkelig har brug for hende, viser Anna en styrke, jeg virkelig beundrede.
Drews selvtillid og kampånd var imponerende. Selvom han ved, han er flot og dygtig til sin sport, er han på ingen måde for meget, og jeg holdt af ham med det samme.  Han er en fyr, der rødmer og ikke er bleg for at indrømme, når han har trådt i spinaten, og jeg var vild med det. Han var ikke som tidligere opblæste sportsstjerner, jeg har mødt i andre bøger, hvor kvinden så forandrer dem. Drew er 100 % godhjertet og oprigtig fra start til slut og vil bare gerne kunne kalde pigen, han er forelsket i, sin. Drew er uden tvivl blevet en af mine favorit fyre i bøger. Han var bare så skøn! Det var de begge to.
Anna og Drews venner var så søde og sjove! Jeg kunne tydeligt mærke, det tætte venskab, der var mellem dem, og hvor meget de betød for hinanden.
Jeg glæder mig så meget til at læse de efterfølgende bøger i serien, så jeg igen kan dykke ned i Game On verdenen.

”Sendt til tælling” er en intens, rørende og smuk college- og sportsromance.  Det er romantik, når det er allerbedst!

”Sendt til tælling” får 5 kæmpestore, strålende stjerner ud af 5

Jill Santopolo: Lyset vi mistede

Forfatter:  Jill Santopolo         Originaltitel: The Light We Lost      Antal sider: 351

Forlag:  Lindhardt og Ringhof             Serie:                 Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof  


Lucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang d. 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv – og verden – for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles. Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?

Da jeg fik ”Lyset vi mistede” ind ad døren, kom sommerfuglene i maven med det samme. Jeg have læst om den, og historien fangede mig allerede ved bagsideteksten. Det lød lige som en kærlighedshistorie, der var noget for mig. Den er blevet anbefalet til folk, der kunne lide ”Mig før dig”, og den var jeg helt vild med. På en eller anden måde fornemmede jeg, at jeg ville blive lige så vild med ”Lyset vi mistede.”

Skrivestilen var anderledes, men samtidig også så meget mere, end hvad jeg havde forventet. Det er en jeg-fortæller, og det er Lucy, der er jeg-fortælleren. Gabe er også en stor del af fortællingen, men ham henvender Lucy sig til – man hører ikke hans side af historien. Når Lucy er sammen med Gabe eller tænker på tilbage på ham, bliver der skrevet ”du” om ham – som om Lucy taler til ham. Det hele var noget forvirrende i starten, men jeg vænnede mig hurtigt til det. Og da jeg kom til slut i bogen, gav fortællemetoden pludselig så meget mening. Lucy og Gabes historie bliver så smukt fortalt på denne måde.
Der bliver sprunget lidt frem og tilbage i tiden, efterhånden som Lucy kommer på de forskellige minder, hun vil fortælle, men det bliver formidlet så fint, og jeg kunne sagtens følge med i, hvor vi var henne i tiden. Jill skriver bare så flot og levende, og jeg blev fuldstændig opslugt.  Jeg elskede den måde deres historie bliver fortalt og den var med til at give en helt speciel læseoplevelse. ”Lyset vi mistede” var en uforglemmelig læseoplevelse!
Den fangede mig og fik mig til at føle, som jeg kun sjældent har følt før! Denne bog er virkelig noget særligt!

Plottet er bare så smukt og så enestående! Måden, den blev fortalt på, var så anderledes, at jeg i starten faktisk tvivlede lidt på, om jeg ville kunne elske den så meget, som jeg havde håbet. Men måden, Lucy og Gabes historie bliver fortalt på, er bare fuldstændig perfekt for dem, og jeg endte med at elske den så meget mere, end jeg overhoved havde troet var muligt. Det er sådan en følelsesladet bog, og jeg følte så uendeligt meget, mens jeg læste. Denne historie gjorde et kæmpe indtryk på mig. Det hele føltes så virkeligt, og fortællingerne var så imponerende realistiske. De mødes første gang under  9/11, en begivenhed som sidder i alle os, der var gamle nok til at huske det. Blandt andet det, at historien startede med noget, som virkelig er sket, var med til at gøre historien mere realistisk – at der var noget jeg kunne sætte historien i perspektiv til og kunne relatere til. Desuden synes jeg, at der var noget rigtig smukt ved, at trods alt det forfærdelige, så fandt de hinanden den dag.
Titlen ”Lyset vi mistede” er smuk og så rammende. Ordet ”lys” har en stor betydning for Lucy og Gabe og deres forhold til hinanden, og jeg kunne rigtig godt lide den måde, det ord gik igen, og dets betydning i romanen.

Persongalleriet er imponerende! Personerne bliver skildret så realistisk, og det imponerede mig meget.  Jeg fulgte Lucy, Gabes og deres venners hverdag, og den var helt almindelig, nøjagtig lige som min egen. Der var intet overdrevet eller overdramatisk over det, og jeg var helt vild med det. Jeg kunne relatere så meget mere til Lucy, hendes tanker og dilemmaer, fordi hun føltes så virkelig for mig – det gjorde de alle. Hverken Lucy eller Gabe er fuldkomne. De laver fejl, er egoistiske og ufølsomme til tider. Men deres fejl og mangler, deres tvivl og usikkerheder, var noget af det, der var med til at gøre dem så menneskelige. Jeg ville på ingen måde have dem ændret, for jeg holdt så meget af dem begge, trods det at de gjorde mig vred og knuste mig igen og igen. Det er et af de mest imponerende persongallerier, jeg længe har oplevet.

Denne historie er så ufatteligt smuk og rørende, at jeg næsten ikke kan finde ord for det. Det er en historie, jeg vil huske længe efter, jeg har læst den. Det er en bog, der har sat sig dybe spor i mig, og har sat en masse tanker i gang.
Bogen knuste mig i den grad! Jeg anbefaler helt sikkert, at man har Kleenex klar! Følelserne kommer til at sidde udenpå tøjet, og tårerne kommer til at springe frem, når man læser den. Det gjorde de hos mig,

”Lyset vi mistede” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5. Den fortjener så meget mere end det!

 

Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid

Forfatter: Elsebeth Egholm         Originaltitel: Jeg finder dig altid     Antal sider: 423

Forlag:  Politikens Forlag           Serie: Rina #1        Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbelt liv. For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.

Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. I “Jeg finder dig altid” begynder ting at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.

Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang hun er på flugt.

”Jeg finder dig altid” er første bind i en ny serie af forfatteren Elsebeth Egholm. Jeg havde længe ønsket at læse noget af hende, og denne bog fangede min opmærksomhed, fra første gang, jeg så coveret. Jeg måtte bare læse den!

Elsebeth Egholm har en virkelig fascinerende skrivestil, der med det samme fangede min interesse.  Hendes skrivestil var anderledes i forhold til andre krimier, jeg har læst, og jeg var helt vild med det. Jeg blev med det samme 110% grebet af Rina og Staneks historie.  Jeg mærkede uhyggen så tydeligt, og jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen i bogen.
Wow, hvor kan hun skrive! Beskrivelserne af Århus by er så imponerende og flotte. Billederne af byen stod frem for mit indre blik, og jeg kunne så tydeligt se Rina for mig, der stryger gennem Århus’ gader og se hende klatre.

Hvad kan jeg sige om plottet? Jeg ELSKER det! Det er lige før, at jeg synes ”elske” er et tamt ord at bruge, for hvad jeg mener om det. Den er bare helt igennem fantastisk, og det er en af de bedste krimier, jeg har læst. ”Jeg finder dig altid” har formået at fange mig på en måde, kun få andre krimier har. Jeg slugte side efter side, og jeg ville bare hele tiden have mere. Den måtte ikke slutte!
Jeg elsker detaljen med Rinas ansigtsblindhed, og de ekstra udfordringer det skaber.
”Jeg finder dig altid” har alt det, en krimi skal have. Det her er simpelthen bare genial skrivning.  Jeg kunne overhoved ikke regne ud, hvem skurken var. Skurken blev holdt skjult, selvom han/hun blev viftet med lige under næsen på mig. Jeg var ikke engang tæt på at have gættet rigtigt. Da jeg til sidst fandt ud af, hvem skurken var, blev jeg chokeret, men jeg kunne heller ikke lade være med at tænke, at jamen selvfølgelig var det da ham/hende – det hele passede jo, hvis jeg kiggede tilbage og så på de spor, der var, og de ting der blev sagt.  Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte det. Efter min mening er en krimi først rigtig god, når jeg ikke kan gætte, hvem skurken er.
Der er vilde plottwists i den, og jeg vidste aldrig, hvad jeg kunne forvente. Jeg kunne aldrig forudse, hvad der ville ske. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, mens jeg læste.

Persongalleriet er genialt! Rina og Stanek er fantastiske hovedpersoner, og jeg nød virkelig at følge dem begge. Jeg elskede den loyalitet, de har over for hinanden. Jeg blev rørt over de ting, de var villige til at gøre og holde hemmelige for at hjælpe den anden. Persongalleriet er dejligt realistisk – de er menneskelige og laver fejl, og jeg elskede, at de ikke var perfekte.
Jeg holdt virkelig meget af Stanek og Rina. De er bare så skønne begge to. Jeg følte, jeg havde lidt svært ved at komme ind på Rina i starten, men jeg synes faktisk, at det var helt vildt fedt. Stanek har også svært ved at regne hende ud i starten og synes, hun er sværd at komme ind på. Dog er der noget ved hende, der drager ham mod hende, og jeg følte det på præcis samme måde. Sammen med Stanek lærte jeg stille og roligt den rigtige Rina at kende, og jeg synes, det var en fed detalje! Man har her at gøre med to karakterer, der viser en utrolig styrke på trods af deres individuelle svagheder. Det var et rigtig spændende persongalleri med flere interessante personer udover Stanek og Rina. Blandt andet Ray og Eva Stark, er nogle af de personer, jeg lagde mærke til. Evas måde at blive tændt på af arbejdet og hendes iver efter at løse en sag, kunne jeg enormt godt lide, og jeg blev lige så tændt som hende på at finde frem til skurken.

”Jeg finder dig altid” er krimi, når det er bedst! Jeg vil læse den igen, også selvom jeg lige har læst den!
Det er en gåsehudsfremkaldende krimi, der får hjertet til at hamre og giver konstante sug i maven af spænding, mens man læser! Jeg kan kun sige: Læs den! Enhver krimifan vil elske den!

 

J. Daniels: Where We Belong

Forfatter: J. Daniels         Originaltitel: Where We Belong      Antal sider: 178

Forlag: EverAfter Romance     Serie: Alabama Summer #4       Antal stjerner:   

Sprog: Engelsk


I bog 4 af J. Daniels’ Alabama Summer vender man tilbage til mit favoritpar Ben og Mia. Jeg var SÅ begejstret, for jeg elsker det her Bama par! Der er bare noget særligt ved deres kærlighed efter min mening. Jeg var dog lidt nervøs, fordi den er så kort i forhold til de andre 4 bøger.  Ofte føler jeg med de korte bøger, at de først lige når at komme rigtigt i gang, når de faktisk slutter, og det synes jeg er ærgerligt. Så jeg var lidt nervøs, da jeg gik i gang med den her bog.

Dog behøvede jeg slet ikke bekymre mig. Sproget er igen helt fantastisk – så levende, friskt og let, at læsningen bare flyder afsted, og man læser det ene kapitel efter det andet, uden man lægger mærke til, hvor meget man egentlig får læst. Jeg indlevede mig fuldstændigt i bogen, og jeg ville ikke hjem fra Ruxton, Alabama, da jeg havde læst færdigt.

Det her er faktisk en bog, hvor det er virkelig svært ikke at lave en spoiler. Ikke omkring denne bog men om bog 1. Men jeg forsøger så godt som muligt. Jeg kan virkelig godt lide plottet! Det var helt perfekt, og jeg var rigtig godt underholdt. Ben og Mia er et par, der virkelig kan få en til at grine, og i denne bog, er det heller ingen undtagelse. Det er lidt som om, den her bog er skrevet med det formål, at få dig til at få grineflip og sukke af længsel. Og det gjorde jeg så sandelig også. Det er en virkelig skøn bog, en rigtig feel-good bog! Jeg elskede den, og jeg var ikke klar til at den skulle slutte! Den her bog nåede så sandelig at komme godt i gang, også selvom den er lidt kort. Den eneste grund til, at jeg synes den var for kort, var fordi jeg ville have mere med Ben og Mia!

Vi er tilbage ved Alabama Summer slænget, og denne gang følger man igen Ben og Mia. Jeg elsker dem, og jeg havde savnet at følge dem. Det var så rart, at vende tilbage til dem, og jeg elsker J. Daniels for, at hun har givet os en ekstra bog med disse to. Jeg elsker at følge dem i deres kærlighed til hinanden og deres hverdag. Deres kærlighed er bare noget helt specielt, og mens jeg læste, blev jeg bare så varm om hjertet! Det er en kærlighed som deres, jeg selv kun drømmer om at få. De er simpelthen bare så vidunderlige at følge! De er uden tvivl mit favoritpar i denne serie, og selvom jeg elsker at følge de andre karakterer, så vil jeg altid savne Ben og Mia en smule.

Ben og Mia er bare vidunderlige hovedpersoner. De er så hjertevarme og kærlige, og deres enormt stærke følelser for hinanden strømmer ud gennem bogen og varmer dig op helt ind i til sjælen. De rørte mig virkelig meget, og mine følelser sad uden på tøjet, mens jeg med svulmende hjerte læste denne bog.

”When We Fall” er en vidunderligt sød feel-good bog, og den var en sand fornøjelse at læse. Den fortjener uden tvivl 5 ud af 5 stjerner!

Jernkongen: Julie Kagawa

Forfatter: Julie Kagawa         Originaltitel: The Iron King     Antal sider: 366

Forlag:  HarperCollinsNordic           Serie: Iron Fey #1        Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan Chase har en hemmelig skæbne; en skæbne som hun aldrig havde forestillet sig. Lige siden hendes far forsvandt for øjnene af hende for 10 år siden, har hun følt, at hun var lidt forkert. Hun har ikke rigtig passet ind, hverken i skolen eller derhjemme. Da en mørk fremmed begynder at holde øje med hende – og hendes bedste ven pludselig bliver mærkeligt overbeskyttende, ved hun at noget er galt. Men hun kunne aldrig have gættet sig til sandheden – at hun er datter af en mystisk elverkonge, og at hun er en brik i et større magtspil. Nu har hun et valg; hvor langt vil hun gå for at redde dem hun elsker, og for at stoppe en ondskab, som intet magisk væsen nogensinde har vundet imod. Intet har heller forberedt hende på, at hun vil stå ansigt til ansigt med sit livs kærlighed, en ung prins, som hellere vil se hende død, end at lade hende røre hans iskolde hjerte. Jernkongen er første bind i Iron Fey sagaen.

 ”Jernkongen” hørte jeg for første gang om gennem en veninde, der havde læst den på engelsk, og som virkelig anbefalede, at jeg gik i gang med den.  Dog er jeg noget tøvende ved at læse fantasy på engelsk, da jeg godt kan have svært ved at sætte mig ind i bogens verden, når jeg også skal koncentrere mig for meget om sproget. Så jeg fik aldrig taget springet til at få den læst.  Da jeg så så, at HarperCollinsNordic ville udgive bøgerne på dansk, jublede jeg. Jeg kunne slet ikke vente med at komme i gang med den, da jeg havde hørt så meget godt om den fra min veninde.

Jeg kunne rigtig godt lide skrivestilen. Den er let og ligetil, men samtidig er den også enormt spændende. Skrivestilen får vagt denne vidunderlige og fascinerende verden til live, som Meghan helt uventet og pludseligt bliver suget ind i og bliver nødt til at forholde sig til.  Bogen er let at læse, og jeg flød ubesværet gennem siderne. Det er en virkelig god bog, og jeg nød og satte pris på hver en side.

Jeg elsker plottet! Jeg synes, det er virkelig godt sat sammen, og Julie Kagawas verden med Feyerne og Aldrigaldrig var virkelig spændende og fangede mig helt fra start. Der var rigtig mange væsner at holde styr på, men Kagawa formår rigtig fint at få dem genopfrisket løbende, så jeg ikke glemte dem og detaljerne omkring dem, hvilket jeg synes var skønt – jeg var på intet tidspunkt nødt til at bladre tilbage for at huske nogle af væsnerne, og det var et kæmpe plus for mig.  Jeg nød virkelig at befinde mig i Aldrigaldrig sammen med Meghan og hendes følgesvende. Denne verden er utrolig flot og virkelig godt fundet på. Jeg blev helt forundret over, al det forfatteren havde fået med i sin bog uden, at det hele blev alt for rodet.
Der var dog noget, som forvirrede mig en del. Det var, at flere af karaktererne i bogen både bliver kaldt fey, alf og elver i bogen. Jeg blev så forvirret over det, for hvilken art var de så? Jeg blev så irriteret til sidst, at jeg måtte spørge min veninde, hvad de blev kaldt i den engelske udgave, eller om det er lige så forvirrende i den. Det var det ikke, så jeg går desværre ud fra, at der er gået noget galt i oversættelsen.
Det er dog også det eneste negative, jeg har at sige om ”Jernkongen”.  Den er fantastisk og helt klart en læseoplevelse, jeg ikke vil være foruden!

”Jernkongen” har et virkelig spænende persongalleri.  De er alle vidt forskellige, men jeg endte med at kunne lide de personer, man følger igennem historien. Meghan er bare skøn, og jeg kunne virkelig godt lide hendes måde at takle det hele. Hun gør måske nogle dumme ting indimellem, men hvilken 16-årig pige i en helt ny verden ville ikke gøre det?
Ash faldt jeg for med det samme, Meghan så ham første gang. Der var bare et eller andet over ham, og det hang bare ved hele bogen igennem. Han endte med at blive min favoritperson i bogen, og jeg elskede scenerne med ham.
Meghans ven Puck er fantastisk, og han er ofte det sjove indslag i historien. Men det er ikke kun derfor, jeg så godt kunne lide ham. Han er en fantastisk ven for Meghan og er der for hende, når tingene er svære. Jeg var slet ikke i tvivl om, at han ville gøre alt for hende, og det var en af de ting, der gjorde, at jeg for alvor faldt for Puck.
Persongalleriet er virkelig godt og interessant at lære at kende – blandt andet fordi, der også er så mange forskellige arter.
Grimalkin skal man virkelig også glæde sig til at møde – han er ret underholdende!

”Jernkongen” er en skøn fantasy med et fascinerende univers, man ikke kan undgå at fordybe sig i. Jeg kan klart anbefale den til alle, der er vilde med fantasy.

”Jernkongen” får 5 stjerner ud af 5