Kategori: 5 stjerner

Christina Bonde: Izola #1 – Rejsen til Falkien

Forfatter: Christina Bonde Originaltitel: Rejsen til Falkien    Antal sider: 377

Forlag:  Tellerup      Serie: Izola #1   Antal stjerner:  /var/folders/lw/xd54291916l7q28yzq_s9ptr0000gn/T/com.microsoft.Word/WebArchiveCopyPasteTempFiles/star.gif?zoom=2&resize=12%2C11/var/folders/lw/xd54291916l7q28yzq_s9ptr0000gn/T/com.microsoft.Word/WebArchiveCopyPasteTempFiles/star.gif?zoom=2&resize=12%2C11/var/folders/lw/xd54291916l7q28yzq_s9ptr0000gn/T/com.microsoft.Word/WebArchiveCopyPasteTempFiles/star.gif?zoom=2&resize=12%2C11/var/folders/lw/xd54291916l7q28yzq_s9ptr0000gn/T/com.microsoft.Word/WebArchiveCopyPasteTempFiles/star.gif?zoom=2&resize=12%2C11/var/folders/lw/xd54291916l7q28yzq_s9ptr0000gn/T/com.microsoft.Word/WebArchiveCopyPasteTempFiles/star.gif?zoom=2&resize=12%2C11

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Izola er 19 år og vokset op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr. Da moren pludselig dør, får Izola overdraget en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult. Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid.
Er eventyret sandt?
Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?
Rejsen til Falkien er første bind i fantasyserien IZOLA – en trilogi om styrke, overlevelse og kærlighed.

Izola – Rejsen til Falkien var en bog, jeg havde ventet med længsel på, siden Christina Bonde fortalte om den første gang. Jeg blev bare mere og mere spændt, efterhånden som bagsidetekst og cover blev afsløret.

Coveret er bare så flot og giver læseren nogle rigtig fine detaljer fra bogen uden at afsløre for meget, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
En anden detalje, som jeg virkelig godt kan lide, er kortet. Jeg elsker, at det er i farver, da jeg synes, det skaber en ekstra god effekt, når det nu handler om et så smukt og specielt land som Falkien. Kortet er ikke vildt detaljeret, men det er heller ikke nødvendigt. Det skaber et rigtig fint overblik over Izolas rejse, og hvor de forskellige ting er placeret i forhold til hinanden. Nogle af stederne, blev jeg faktisk overrasket over, lå så tæt på hinanden. At jeg fik lov til at se placeringerne af stederne, Izola kommer til, var med til at øge spændingen. Det var også med til at skabe et andet indtryk af Izolas oplevelser.
Jeg synes kortet var en god hjælp til at skabe det helt rigtige billede over Falkien og var med til at give det helt rigtige indtryk af Izolas rejse.

Jeg har elsket Christina Bondes skrivestil i hendes tidligere værker. I Rejsen til Falkien er det ingen undtagelse. Bonde imponerer mig igen med sit formidable sprog, der er med til at gøre bogen til sådan en fornøjelse at læse.
Sproget er letlæseligt, men det gør ikke bogen til en mindre fornøjelse at læse. Tværtimod elsker jeg, at sproget og verdenen ikke er blevet så kompliceret beskrevet, at man ikke kan følge med. Jeg er helt vild med den måde, hun skriver på, og den måde, jeg bliver fuldstændig draget af den verden, hun har skabt. Selvom det er en helt ny verden, der bliver fortalt om med nye væsner, nye skikke osv., havde jeg ingen problemer med at følge med. Jeg forstod det hele, fra første gang de blev beskrevet, og det gjorde bare læsningen så meget bedre.

Bondes omgivelsesbeskrivelser er perfekt udførte og gav mig lige så mange gode kuldegysninger, som selve historien gjorde.
Humoren er genial, og jeg sad flere gange med latteren boblende over mine læber.
Her er en forfatter, der skriver på en måde, så man på ingen måde kan undgå at lade sig rive med. Jeg sad med konstant hjertebanken og sug i maven. Alle følelser kom frem på bedste måde, mens jeg sad og Rejsen til Falkien.

Jeg blev fuldstændig opslugt af Izola og Falkien – jeg kunne simpelthen ikke få nok af den fascinerende verden, og hvilke hemmeligheder, der ellers lå bag det – og hemmeligheder er der masser af!
Jeg var helt vild med ideen bag Izolas evne og alle detaljerne ved den. Jeg skal nok lade være med at afsløre for meget, men jeg synes virkelig at alt omkring den evne og dens udvikling var så spændende!
Izolas evne var dog ikke det eneste, jeg fandt enormt spændende.
Alt omkring Falkien og dets beboere var intet mindre end bjergtagende, og jeg slugte simpelthen alt om den verden råt!
Jeg opfattede hurtigt Falkien som et ufatteligt smukt sted. Et ufatteligt smukt sted, der gemmer på mange ting under overfladen!

Sjældent har jeg oplevet en verden, der på 377 sider kan fange mig så intenst, som Falkien har gjort. Jeg var fuldstændig hooked gennem hver en side. Jeg vil have mere af Izola, Jorian og Falkien. Det er helt sikkert, at jeg skal læse de efterfølgende bøger i serien, og der er pludselig meget lang tid til, at bog 2 udkommer.

Jeg har dog en lille ting, jeg ikke var helt tilfreds med, og det var, at dele af handlingen til tider blev lidt for forudsigelig. Der var flere af tingene, jeg godt havde set komme, og det synes jeg var en smule ærgerligt.
Til gengæld gør Christina op før det med alt andet i bogen, og med andre detaljer, jeg på ingen måde havde set komme. Og så leverer hun et brag af en slutning, der i den grad chokerede mig og tog vejret fra mig! Wow!

Persongalleriet kan beskrives med et enkelt ord: Enestående!
Christina får bare vækket sine karakterer til live på bedste vis. Jeg følte med det samme med Izola og hendes sorg over at have mistet sin mor. Selvom Izola på mange måder egentlig virkede kold og afvisende socialt, holdt jeg med det samme af hende. Der var bare noget ved hende, og jeg kunne se mig selv i hende på så mange forskellige områder. Derudover opfattede jeg hende også som en, der ville gøre alt for dem, hun holder af, og det fik mig til at kunne lide hende endnu mere.

Izola, Taito, Gaia og Jorian er absolut dem, jeg kom til at holde mest af gennem hele historien, og jeg kan slet ikke vente med at høre mere om dem. Taito, Gaia og Jorians passion for at hjælpe andre var enormt rørende, og på mange måder virkede det til, at Taito blev den far, som Izola aldrig havde haft. Deres tætte bånd rørte mig utroligt meget.
Og så må jeg endelig ikke glemme Tjalfe! Jeg tror, at alle, læser kommer til at læse denne bog, vil komme til at knuselske Tjalfe!

Til gengæld synes jeg også, at de kongelige var enormt spændende at læse om. Også undersåtterne, som ikke havde de største scener i bogen, optog mig. Jeg syntes, at alle karakterer var vigtige for bogens handling, og at de var uundværlige. Jeg kommer især til at tænke på Drina – hvis I læser bogen, vil I lære hende at kende. Hun virkede til at være en dejlig pige, og jeg håber, at man ser mere til hende.

Izola – Rejsen til Falkien er intet mindre end fantastisk læsning. Hvis man er til smuk, rørende og velskrevet fantasy, så kan jeg i den grad anbefale denne bog. Christina er uden tvivl en af mine favoritforfattere i denne genre!

Izola – Rejsen til Falkien var den bog, der i smukkeste stil gav mig læselysten tilbage. Et brag af en fantasy!

 

Julie M. Day: Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1)

 Forfatter: Julie M. Day     Originaltitel: Den halves arv      Antal sider: 466

        Forlag:  Skriveforlaget       Serie: Grænsen til Trafallas #1    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?

Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker. Den halves arv er 1. del af 3.

Grænsen til Trafallas var en bog, jeg fik anbefalet af en veninde. Dog tøvede jeg med at købe den, da jeg til tider kan have svært ved at få læst fantasy. Ikke fordi, jeg ikke kan lide genren. En fantasy skaber bare ofte en masse indtryk, og der er meget at holde styr på – derfor læser jeg nogle gange dem langsommere end andre genrer.
Dog blev min veninde ved med at tale Trafallas’ sag, og jeg blev til sidst overbevist om, at jeg måtte give den en chance.
Jeg købte den til Fantasyfestivallen i Esbjerg i år og glædede mig til at komme i gang med den.

Denne bog var et væld af overraskelser – ikke mindst skrivestilen.  Den var på ingen måde, som jeg havde forventet. Den var sådan lidt mere gammeldags og højtidelig, og da jeg på ingen måde normalt er til den måde at skrive på, frygtede jeg, at jeg ville blive nødt til at opgive bogen.
Dog blev min frygt hurtigt gjort til skamme. Efterhånden som historien udvikler sig, udvikler Julies skrivestil sig også, og hun skriver virkelig smukt. Hun skriver på en anderledes måde, end jeg er vant til, og her er det med til at skabe noget unikt til den verden, hun har skabt.  Jeg endte med at elske hendes skrivestil og syntes, at det var fedt, at hun har turdet skille sig ud fra mængden med den måde, hun skriver på.

Dog bliver der gjort al al for meget brug af udråbstegn. Jeg tænker, at udråbstegn bliver brugt, når karakterer er vrede, ophidsede, bliver forskrækkede – ting hvor der kan blive råbt, og tingene bliver sagt hårdt. Men her bliver udråbstegnene brugt i vidt forskellige sammenhænge. Der har været tidspunkter, hvor jeg har misforstået måden noget blev sagt, indtil det blev forklaret i sætningen efter. Jeg lægger måske for meget i det tegn, men det begyndte bare til sidst at irritere mig, at der var så mange udråbstegn, hvilket jeg synes var ærgerligt.

Plottet er fyldt med en altopslugende spænding fra side 1! Jeg elsker alt ved Trafallas – den verden Julie har skabt med de skønne elvere. Julie får på vidunderlig vis gjort elverne i sin historie til sine egne, og historien skiller sig ud fra mængden, så man husker den.  Hendes beskrivelser af omgivelserne er med til at gøre historien magisk og vække Trafallas til live. Jeg elskede at dykke ned i denne verden og finde ud af, hvilket nyt jeg nu ville opdage. Hver gang, jeg læste et nyt kapitel, opdagede jeg nye ting om Trafallas. Jeg tror, jeg var lige så fascineret af den verden, som Grace er. Det er en verden, jeg havde lyst til at dykke ned i og blive ved med at være der.
Jeg kunne sagtens forstå Grace. Denne verden ville jeg også gøre alt for at blive i.
Selvom det er en helt ny verden, hvor der er en masse at holde styr på, formår Julie at gøre det dejlig nemt og overskueligt. Jeg kunne huske navne på byer, væsner og holde styr på karakterers navne, selvom de var så anderledes. Julie har skrevet en utroligt smuk og gennemført fantasy.
Noget andet, jeg bliver nødt til at rose, var Julies brug af tid. I mange bøger føler jeg, at karaktererne skal nå en masse på utrolig kort tid – det kan gå alt for stærkt efter min smag. Men i Trafallas går der faktisk et godt stykke tid, fra Grace kommer til denne nye verden, og til al actionen begynder. Og jeg elskede det virkelig. For der sker stadig en masse, selvom Grace ikke bliver udsat for ondskaben og vild action fra start. Hun skal lære at begå sig i den nye verden, hun befinder sig i, og jeg fulgte betaget med, mens hun såvel som jeg, lærte den at kende. Jeg kedede mig ikke et eneste sekund!

Jeg elsker karaktererne i Trafallas! Det er dem, der har størstedelen af æren for, at jeg faldt pladask for historien. Især Fëra, Grace og Zachos rørte mig meget, og knyttede jeg mig enormt meget til. De har nogle vidunderlige personligheder, og jeg blev rigtig godt underholdt af dem også.  De kæmper for det, de tror på og udviser hver især en utrolig styrke – selv Grace, der bliver kastet hovedkulds ind i en ny verden.
Kanthos fik jeg aldrig skabt helt samme bånd til. Selvom jeg ikke var i tvivl om hans hensigter, og at han holder af Grace, følte jeg bare en vis form for afstand fra ham. Dog er han stadig en skøn karakter, jeg holdt meget af. Dog nåede han bare ikke helt op på niveau med de andre tre.
De onde karakterer er virkelig også bare gennemførte i deres ondskab. Når de trådte frem, stod gåsehuden frem på mig, og den uhyggelige stemning trådte tydeligt frem mellem bogens linjer.
Karaktererne fik mig i den grad til at føle, og var vild med det. Deres følelser blev mine, og jeg blev fuldstændig grebet af dem. Julie har skabt karakterer, der fanger én, rører én og i den grad også skræmmer én.

Grænsen til Trafallas – den halves arv er fantastisk og fuldendt, og jeg nød hvert eneste sekund af den. Det er en så flot fortælling, der bare har det hele! Det er fantasy, når det er bedst.
Hvis man elsker fantasy, og hvis man elsker elvere, er dette en bog, man ikke må gå glip af!

Grænsen til Trafallas 1 – den halves arv får 5 stjerner ud af 5.

 

Gena Showalter: Førstelivet (Everlife #1)

Forfatter: Gena Showalter     Originaltitel: Firstlife    Antal sider: 430

        Forlag:  HarperCollinsNordic       Serie: Evigt liv  #1    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HaperCollinsNordic


 Tenley ”Ten” Lockwood er en helt almindelig 17 årig pige – bortset fra én ting. Hun har tilbragt de sidste tretten måneder låst inde på en anstalt. Hvorfor?  Fordi hun nægter at lade sine forældre bestemme, hvor hun skal bo – efter hun er død. I den virkelighed, hvor Tenley Lockwood bor, kender alle sandheden: Førstelivet er kun en generalprøve, og det virkelige liv begynder efter døden.

I Det evige liv findes der to virkeligheder: Trojka og Myriaderne –  livslange fjender og dødelige rivaler. Begge vil gøre hvad som helst for at rekruttere Ten. Snart er hun på flugt, fanget i en styrkeprøve mellem to virkeligheder, som begge vil have hendes ånd. Hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis den virkelighed, hun havner i, ikke er det sted hendes livs kærlighed bor?  Hun må ganske enkelt holde sig i live længe nok til, at hun kan træffe beslutningen selv…

 Det første, jeg faldt for ved denne bog, var coveret. Det er så dragende og gudesmukt, at det var lige før, jeg bare måtte have bogen på grund af coveret. Men jeg læser altid bagsideteksten, og det afgjorde sagen for mig. Jeg blev simpelthen nødt til at lære Gena Showalters verden at kende og ikke mindst hovedpersonen, Tenley.

Skrivestilen er noget af det bedste, jeg har oplevet i år! Uden tvivl. Gena skriver på en sådan måde, at jeg blev suget ind i hendes verden fra første side, og den slap aldrig sit tag i mig.  Selv efter jeg er blevet færdig med den, kan jeg stadig mærke eftervirkningerne af den. Jeg er ikke selv klar til at give slip på Ten.
Gena lægger ingen fingrer imellem og skåner os ikke for detaljer, hvilket jeg synes er fedt og var med til at skabe den helt rigtige stemning. Desuden er bogen spækket med humor, der er med til at løfte den til tider meget dystre og uhyggelige stemning. På samme tid tror jeg også, at humoren blandt Ten og dem omkring hende er med til at gøre det hele lidt lettere for dem – at tage en smule afstand til alt det mørke, der sker. Gena Showalter skriver på en helt igennem fantastisk måde, der gjorde, at jeg faldt pladask for alt ved Førstelivet.

Men at falde hårdt for en bog, kan også gøre ondt, og Gena er en forfatter, der virkelig knuste mig. Men når en forfatter får mig til at føle så meget for en bog, ved jeg, at det er en helt speciel læseoplevelse, som jeg på ingen måde vil være foruden.

Karaktererne er vidunderlige! Især Ten, Archer og Killian. De greb om mit hjerte med en fast hånd, og de knuger stadig fat om det, selv efter jeg har lagt bogen fra mig. De hver især er kæmpe personligheder, der gør historien til noget helt særligt!
Ten gør mig usigeligt glad, lykkelig og trist på samme tid. Det er forfærdeligt, at en pige på bare 17 år har oplevet så meget ondskab, kun fordi hendes forældre vil fremskynde et valg, hun er usikker på at tage. Hun er mistænksom, fjendtlig og konstant på vagt. Det gjorde ondt på mig, at hun følte, hun var nødt til at stille spørgsmål ved alles intentioner – selv familie og de få venner hun har.  På trods af al hendes afstandtagen og mistænksomhed, knyttede jeg mig enormt meget til Ten. Bag hendes fjendtlighed er hun bare helt igennem god, og hun er villig til at ofre sig selv for at redde andre. Efter alt det hun har været igennem, lukker hun stadig folk ind og får nogle venskaber på hendes rejse og en forelskelse, som jeg slet ikke anede om, om hun ville give efter for.  Samtidig så jeg virkelig meget op til hende. Hun står ved sin beslutning om ikke at lade andre træffe valget om Virkelighederne for hende, lige meget hvilke grusomheder, hun bliver udsat for. Hun ville have den tid, hun havde behov for og ikke lade sig presse, selvom det er noget nær umuligt. Jeg beundrede hendes styrke og beslutsomhed. Hun fik mig til at se indad og tænke over, hvordan og hvorfor, jeg har taget de beslutninger, jeg har taget i mit liv. Hvor mange af dem har egentlig været for min skyld? Hvor mange af dem har været for at glæde andre?

Jeg elsker Archer og Killian – to personer, jeg ikke vil afsløre alt for meget om. Det må Ten gøre for jer.   Men de er nogle charmetrolde med skønne personligheder, og de gør bare noget rigtig godt for Ten.  Jeg knyttede mig så meget til dem alle tre og følte, at jeg havde fået mig tre nye venner, mens jeg læste. Jeg følte især en stærk tilknytning til Ten og kunne relatere enormt meget til hende. Hendes usikkerhed om, hvad der ville være det rette valg for hende var knusende og til at tage og føle på.
Gena skaber karakterer, der så virkelighedstro, at det fik mig til at gyse på den gode måde. Det er karakterer, der er med til at gøre hele Genas verden så unik og spændende! At høre Archer og Killian fortælle om de to virkeligheder til Ten var så spændende og føltes så levende.  Karaktererne er med til at gøre denne verden til virkelighed og få de vildeste billeder frem på nethinden.

Plottet er fuldstændig vidunderligt og perfekt.  Gena har skabt en fascinerende og unik verden, hvor det ikke kun er ens nuværende liv, der har betydning. I denne bog har Efterlivet også en stor betydning for dem, og jeg var vild med den tanke. Også, at der i Efterlivet er to virkeligheder – to virkeligheder, der er så forskellige, men alligevel hver især har nogle attraktive og beundringsværdige værdier.

Alt det med de to virkeligheder, der findes, kunne godt være noget kompliceret at finde rundt i, især fordi det går ret stærkt med at blive kastet rundt i dem. Dog gør det ikke så meget ikke at have helt styr på det i starten, bare at man kan holde styr på Trojka og Myriaderne, og de ikke kan fordrage hinanden. Så kom alt det andet stille og roligt, og pludselig sad jeg faktisk og havde rigtig fint styr på det hele, og hvad de to virkeligheder stod for. Dog kunne jeg måske godt have brugt ind lidt bedre introduktion af de forskellige jobs, de har i Efterlivet. Den eneste, jeg var helt sikker på, var Arbejderne, og det var fordi netop to Arbejdere forsøger at få en stor indflydelse på Tens fremtidige valg.
Bogen er fuld af de vildeste plottwists, der fik mig til at gispe både af glæde, chok og rædsel!
Førstelivet er en fortryllende og forblindende fortælling!

Jeg sidder og kæmper for at finde ord, der retfærdiggører, hvad jeg føler for denne bog. Den har ramt noget dybt inde i mig, som jeg sjældent oplever. Jeg elsker, når bøger får mig til at føle, og Førstelivet får mig til at føle uendeligt meget.
Det er en bog, der har efterladt et aftryk i mit hjerte og gjort et kæmpe indtryk på mig. Det er en historie, jeg aldrig vil glemme og en verden, jeg bliver nødt til at vende tilbage til.  Den efterlod mine følelser rå, blottede og blødende.

Førstelivet er en af de mest overraskende, smukke og følelsesladede bøger, jeg har læst i år. Det er uden tvivl en af de bedste bøger, jeg har læst i år.
Tårerne strømmede ned ad mine kinder, mens jeg læste, og tårerne truer stadig med at falde, når jeg tænker tilbage på den.

Førstelivet er en smuk og rørende fortælling om at være tro mod sig selv og træffe sine egne valg, uanset betydningen det kunne have for andre. Om den styrke og kraft kærlighed og venskaber giver os.

Førstelivet er en uforglemmelig historie, som jeg aldrig kommer til og aldrig har lyst til at komme mig over.

Førstelivet får 5 kæmpe store stjerner ud af 5.

Louise Haiberg: Død Verden #1: Monstre

               Forfatter: Louise Haiberg     Originaltitel: Monstre      Antal sider: 255

        Forlag:  Tellerup                   Serie: Død verden #1    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Tellerup


 Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer … Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse. Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side. Men alt har en pris, og er det virkelig det værd? Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker verdner med zombier, og at jeg er kæmpe fan af The Walking Dead. Dog har jeg indtil videre ikke fundet en bog om zombier, der har kunnet fange mig. Da jeg så så, at Louise Haiberg udgav en trilogi omkring zombier, og hvor bagsiden endda også fangede mig, blev jeg helt ekstatisk. Den måtte jeg bare læse! Jeg havde endnu ikke nået at læse nogle af hendes andre værker, men nu skulle det være!

Og hvilken bog at starte med! Wow! Jeg er nu kæmpe fan af Louise Haiberg!

Hun har den fedeste skrivestil, der fangede mig allerede fra første linje. Hun skriver så levende og underholdende, og selvom vi er i en dybt alvorlig situation i bogen, fik karaktererne mig gentagne gange til at le. Det var vidunderligt, at der ikke kun blev dvælet ved alt det dårlige og farlige, men at der også var plads til drillerier og latter. Louise skriver på en måde, jeg sjældent oplever, og så ved jeg bare, at jeg har fat i noget godt. ”Monstre” er skrevet på en måde, så jeg var fuldstændig opslugt af historien. Det hele bliver vagt til live på den mest pragtfulde måde, og det føltes som om jeg befandt mig lige dér sammen med Nera og Aidan. Jeg kunne føle deres panik, deres tvivl, deres usikkerhed og det tætte bånd, der er mellem Nera og Aidan. Jeg følte det så stærkt, at jeg blev jaloux på Neras vegne, da andre karakterer begyndte at interessere sig for Aidan. En jalousi der ganske vidst ikke behøvede at være der, men ikke mindst, så kom den altså.

Jo længere jeg kom ind i bogen, des mere sikker i min sag blev jeg: Jeg havde her at gøre med en genial og unik bog! Så velskrevet, at jeg fik kuldegysninger, mens jeg læste.  Louise fik mig til at føle, mens jeg læste, og det er en så fed fornemmelse og gør bare læseoplevelsen til noget helt andet. Louise skriver på en måde, så jeg følte med hver en fiber i min krop. Det var en fantastisk og intens læseoplevelse.

Noget andet, jeg bliver nødt til at nævne, er de dagbogssider, der er i bogen. Nera skriver dagbog, når de en sjælden gang imellem har en pause fra zombierne, og her er der bare den fedeste detalje: Det er håndskrevne sider! Ikke computerskrevne, men virkeligt håndskrevne sider! Det er en så flot detalje, jeg bare er helt vild med. Det gjorde altså bare noget ekstra ved læseoplevelsen. Det var som at sidde med Neras dagbog. Jeg kunne forestille mig hende sidde og skrive de sider i mørket – at hun kommer til at tvære snavs af på siderne, fordi nok ikke lige har de bedste muligheder for at gå i bad, at regnvand tværer noget af teksten ud, fordi Nera ikke kan komme ordentligt i læ for regnen. Der er endda de fineste små tegninger ved teksten, som jeg levende kunne forestille mig, hun sidder og tegner, når hun ikke ved, hvordan hun skal skrive det næste. Jeg var vild med det! Det skabte en helt speciel og unik stemning i bogen, som på ingen måde kunne være blevet fanget på samme vis, hvis det havde været computerskrevne sider. Det hele bliver bare så meget mere personligt på den måde.

Jeg var lidt spændt på, om plottet ville være noget for mig, fordi andre zombiehistorier har skuffet mig førhen. Dog var der ingen grund til bekymring, og jeg elskede hver eneste detalje ved det her plot. Jeg var endda også lidt skeptisk ved karaktererne Bane og Kirsta i starten, om de ville ødelægge historien for mig. Men heller ikke her blev jeg skuffet, og jeg gik faktisk hen og blev virkelig glad for Bane. Jeg vil ikke fortælle præcis hvorfor, jeg var i tvivl om, om Bane og Kirsta ville ødelægge det for mig, da jeg ikke vil afsløre noget. Men jeg kan sige så meget, at det havde med deres ophav at gøre.
Jeg elsker, elsker, elsker virkelig den her bog! Den er bare så gennemført, og jeg nød hvert eneste øjeblik, jeg sad med den.  Den er både sjov, alvorlig, dyster og uhyggelig, og jeg er så glad for, at Louise har gjort plads til det hele, at man ikke drukner i alt det dårlige, og at karaktererne også får lov til at leve lidt. At der endda bliver gjort plads til følelser som begær og forelskelse var noget, der virkelig kom bag på mig, men ikke mindst noget jeg var ovenud lykkelig for. Det varmede mit romantiske hjerte, at de stadig kunne se på hinanden og føle de følelser til trods for situationen, de stod i.

Noget, der virkelig fascinerer mig ved historier om en zombie apokalypser, er ikke så meget selve zombierne og splatterdelen. Det er faktisk det psykiske aspekt i det – hvad mennesker kan blive drevet til at gøre ved hinanden i de mest ekstreme og pressede situationer. Dette får Louise med til skræmmende perfektion, og der er nogle helt igennem skrækindjagende men samtidig fantastiske scener.

Nera og Aidan er jeg bare fuldstændig faldet for! De er karakterer med så meget personlighed og hjerte, og jeg knyttede mig uendeligt meget til dem, mens jeg læste. De passer på hinanden og de andre i gruppen. De er hinandens faste holdepunkt i en fuldstændig sindssyg verden, og jeg kunne tydeligt mærke det enormt stærke bånd, der er opstået mellem dem. Den tillid og det bånd er bare vidunderligt at være vidne til og at føle virkningen af. Selvom de er forskellige og takler nogle situationer forskelligt, er de begge uundværlige for hinanden, for gruppen og for historien. De har forskellige styrker og svagheder, og det var virkelig fascinerende at se, hvornår den ene styrter fremad, mens den anden falder tilbage. På trods af deres forskellige styrker og svagheder har de hinandens ubetingede støtte, hvilket er bare noget af det, jeg elsker ved de to. Nera og Aidan er uden tvivl favoritterne hos mig.
Hver gang Aidan kalder Nera for NeNe, hvinede jeg simpelthen af fryd. Der er bare noget helt specielt ved det kælenavn, og jeg synes, det er skønt, at Aidan ikke er bleg for at bruge det. De andre har ikke kælenavne, og jeg synes bare, at det, at Aidan har givet Nera et, er med til at vise båndet mellem dem. For min skyld kunne han blive ved med at kalde hende det og intet andet.

”Død verden 1: Monstre” er en enestående og speciel læseoplevelse. Den overraskede og imponerede mig i den grad. Jeg vil bare have mere af den verden og er så spændt på, hvad der nu kommer til at ske.  Hvor er jeg glad for, at der er to bøger mere i denne serie, jeg kan kaste mig over!

”Død Verden 1: Monstre” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5.

 

 

Ravnedrengene (The Raven Cycle #1)

Forfatter: Maggie Stiefvater       Originaltitel: The Raven Boys      Antal sider:  436

Forlag:  Turbine        Serie: The Raven Cycle #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Turbine


“Ser du en ånd på Skt. Marks aften kan der kun være to forklaringer: Enten er han din ægte kærlighed … eller også vil du slå ham ihjel.”

Blue Sargents mor er clairvoyant, og hvert år på Skt. Marks aften, står Blue ved sin mors side, mens ånderne af dem, der snart skal dø, vandrer forbi. Blue har aldrig selv set dem, men denne gang træder en af dem frem af mørket og taler til hende. Hans navn er Gansey, og han er en af de såkaldte Ravnedrenge – rige og privilegerede studerende fra den lokale privatskole Aglionby. Ravnedrengene er lig med ballade, så Blue undgår dem som regel.

Men Gansey er anderledes, og Blue tiltrækkes af ham på en måde, hun ikke forstår. Og så er Gansey på en mystisk mission for at afdække fortidens magi sammen med de tre andre ravnedrenge Adam, Ronan og Noah.

Lige så lang tid, hun kan huske, har Blues synske familie advaret hende om, at hun vil komme til at slå sin elskede ihjel. Blue tror ikke på ægte kærlighed, så hun har aldrig tænkt nærmere over det. Men i takt med, at hendes liv bliver tættere og tættere forbundet til ravnedrengenes overnaturlige og dystre verden begynder spådommens alvor at gå op for hende …

”Ravnedrengene” var en overraskelsespakke fra forlaget Turbine, og det var en dejlig overraskelse. Coveret er virkelig smukt og passer super godt til titlen og til historien. Dog havde jeg aldrig hørt om Maggie Stiefvater og hendes Raven Cycle serie. Jeg var inde og undersøge dem på Goodreads og fandt ud af, at Stiefvater faktisk er en ret stor forfatter med millionvis af solgte bøger. Jeg synes, det er ret vildt, at sådan en stor forfatter er gået min næse forbi. Mange danskere har faktisk allerede læst den på engelsk og glædede sig til den på dansk. ”Ravnedrengene” lød super god, og jeg gik hurtigt i gang med at læse den. Jeg måtte simpelthen lærer Blue og Ravnedrengene at kende.

Jeg var helt vild med Maggies skrivestil.  Hun skriver på en måde, der bare fra start fangede mig. Hun vækker Henrietta og dens indbyggere til live på en helt igennem fantastisk måde, og jeg blev fuldstændig opslugt af historien.  Der er lige dele mystik, alvor, uhygge og humor i den, og jeg var virkelig godt underholdt hele vejen igennem. Der sker hele tiden noget, og jeg kedede mig aldrig under læsningen.  Maggie Stiefvater skriver på en måde, så hjertet hamrer afsted i spænding, frygt, vrede og en lille smule på grund af en spirende forelskelse. Jeg kunne ikke give slip på den, og flere gange frarøvede denne historie min nattesøvn. Det er spænding på højeste plan!

”Ravnedrengene” er en fantasy fyldt med magi, mystik, og clairvoyance.  Når jeg opdager, at en bog har noget med clairvoyance at gøre, passer jeg altid en lille smule på med at forvente for meget. Jeg er selv meget kritisk på det punkt, og det skal virkelig være overbevisende, før en forfatter eller en clairvoyant for den sags skyld kan få mig til at tro på dem. Men til min store fryd er hele Blues familie så vidunderligt overbevisende, at min tvivl blev gjort til skamme og forsvandt med det samme. Maggie får clairvoyancen ind på en overbevisende men samtidig også underholdende måde, så det hele heller ikke bliver for højtideligt. Bogen er fyldt med mystik og magi, og det gør den så utroligt spænende og fascinerende, men samtidig også uhyggelig. Der står et liv på spil, og man ved, hvad de alle risikerer i deres jagt på at løse mysteriet. Mystikken er SÅ intens, at jeg holdt vejret af spænding, og jeg turde ikke blinke af frygt for at gå glip af noget. Den her bog er så spændende! Den er for vild! Forfatteren afslører lige så lidt for læseren, som hun gør for sine karakterer, og det bidrager til at gøre bogen endnu mere spændende, end den allerede er. Jeg fik hele tiden nok clues til, at jeg blev holdt ved ilden og syntes, at det hele var spændende. Samtidig bliver der heller ikke afsløret så meget, at det hele er regnet ud for hurtigt. Maggie Stiefvater har en rigtig god balancegang mellem de to ting.  Jeg var på intet tidspunkt frustreret, da jeg synes jeg fik rigtig gode mængder af begge dele.  Jeg ville løse mysteriet med Ley-linjen og Glendower lige så meget, som Blue og Gansey ville, og jeg kunne så tydeligt mærke deres frustration, fascination og frygt i deres søgen efter at finde frem til svarene. Maggie får dig nemlig til at føle med karaktererne, og jeg heppede helt vildt på dem alle sammen. Samtidig følte jeg så tydeligt Blues angst for at forelske sig og hendes forvirring over det. At jeg kunne føle alle deres følelser sive ud i mig gennem bogen, gør også bare bogen lige det bedre, og den gjorde et kæmpe indtryk.

Jeg elskede hver og en af karaktererne i denne bog! De er simpelthen så gennemførte og bidrager i den grad til stemningen i bogen. Gansey er bare så gennemført god, og han rørte mig virkelig med sin betænksomhed. Dog ødelægger hans ophav meningen med hans gode gerninger, hvilket jeg synes var så synd for ham. Han er bare skøn, og jeg forelskede mig en lille smule i ham, mens jeg læste. Han var helt klart min favorit blandt Ravnedrengene. Hans viljestyrke og drive var enormt inspirerende, og i kapitlerne, hvor jeg fulgte ham, var der et ekstra sug i maven. Det virker som om, han bare vil løse mysteriet en smule mere end alle de andre, og det kan mærkes. Så er der Blue! Blue er skøn! Så humoristisk og stærk på sin helt egen måde. Hun ved, hvad hun vil, og hvordan hun vil opnå det. Hun er næsten for stædig indimellem, men på den gode måde, og det er bare noget af det, der gør hende så sjov. Hun udvikler sig en hel del, da hun begynder, at ses med Ravnedrengene, og jeg elskede at følge den udvikling. Den eneste, jeg egentlig havde et problem med, var Adam. Han var bare en lille smule for negativ og en lille smule for stædig i forbindelse med at få hjælp og følge sine egne principper. Han var bare lige en tak for stolt, og det irriterede mig. Ellers var han dejlig! Nogle af de ting, han siger til Blue, varmede mit hjerte. Selv Ronan og sære Noah kunne jeg lide. Maggie har skabt en gruppe venner, der virkelig fanger læserens interesse, og jeg knyttede mig i så meget til dem. Jeg sad med en fornemmelse af, at jeg havde fået 5 nye venner. Når jeg har det sådan, ved jeg bare, at forfatteren har ramt plet med sine karakterer.

Maggie har gjort et eminent stykke arbejde med denne bog! Det er fantastisk fantasy på højt plan! Helt klart en af de bedste fantasy, jeg har læst i år. Bogen har en mystik over sig, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg er så imponeret over denne roman. Den er fyldt med imponerende og vilde plottwists, der overraskede mig gang på gang og efterlod mig mundlam på den helt rigtige måde. Jeg er så glad for at vide, at bog 2 udkommer til foråret næste år, og jeg håber sådan, at forlaget vil udgive alle 4 bøger! Dette er en bog, hvor jeg ikke vil gå glip af slutningen.

Hvis man er stor fan af fantasy og det paranormale vil man elske ”Ravnedrengene”. Jeg faldt hårdt for denne bog, og det er jeg ikke i tvivl om, at andre fantasy fans også vil!

Bogen får 5 stjerner ud af 5.

Sidsel Sander Mittet: Morika 3 – Blodets bånd

Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Blodets bånd      Antal sider:  330

Forlag:  Facet        Serie: Morika #3      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok. Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger. Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden.

Så kom jeg til sidste del af trilogien om Morika. Det var med meget blandede følelser. Jeg glædede mig helt vildt til at finde ud af, hvordan det hele ville ende for Eshri, Korau og de andre – om de ville vinde krigen eller ej. På den anden side var jeg på ingen måde klar til at skulle slippe Morika og alle de skønne karakterer i den.  Men jeg kunne heller ikke ligge hen i uvished omkring dem, så jeg greb ivrigt ”Blodets bånd” og gik i gang med at læse.

Sidsel Sander Mittet leverer igen noget fuldstændig perfekt og unik. Jeg elsker hendes skrivestil og den måde, hun vækker Morika og folket til live på. For 3. gang blev jeg fuldstændig opslugt af en af de mest fascinerende og fuldendte verdner, jeg længe har oplevet.
Selvom der er mange navne, slægter, racer osv. at holde styr på, formår Sidsel at gøre det hele rigtig nemt at holde styr på. Hun får formidlet det hele på en sådan måde, at jeg ingen problemer havde med at huske alle personerne, og det var en skøn fornemmelse ikke at sidde og skulle bladre tilbage for at huske dem.
Og dog…  Jeg har altid haft en smule svært ved at holde styr på de adelige, der ikke var en del af modstandsbevægelsen. Sådan havde jeg det i de to foregående bøger og også i starten i bog 3. Dog er der rigtig meget fokus på de adelige i denne bog, og jeg sad tilbage med en rigtig god fornemmelse af, at jeg faktisk havde styr på, hvem der var hvem.
Sidsel Sander Mittet skriver helt igennem fantastisk, og jeg kunne umuligt slippe ”Blodets bånd,” før jeg havde læst den færdigt. Jeg blev blandt andet oppe til kl. 7 om morgenen, fordi jeg bare måtte få slutningen med. Jeg kunne ikke sove, før jeg kendte slutningen. ”Blodets bånd” holdt mig i et jerngreb, og jeg sad med sug i maven af spænding hele vejen igennem!

Plottet i ”Blodets bånd” imponerede mig virkelig. Det er simpelthen bare så gennemført, og jeg elskede hvert et øjeblik af det! Krigen går for alvor i gang her i 3. og sidste bog, og der skete hele tiden noget. Den var så spændende – den var altopslugende! Det hele er bare sat så godt sammen, og plottet er bare perfekt!
Det politiske og strategiske var enormt spændende at følge med i og var bare noget af det, der fangede mig. At krigen for alvor også går i gang i denne bog, bidrog i den grad også til spændingen. Jeg havde svært ved at se, hvem der dog skulle vinde det slag.
Dog har modstandsbevægelsen noget, som de adelige kun tror tilhører dem, og jeg er helt vild med, at Sidsel har givet dem det. At de ikke nødvendigvis kun har deres våben og kamptrænede unge mænd til at lede dem frem til en mulig sejr. Men når Oryndro har samme ”fordel”, vil overraskelsesmomentet så være nok? Vil modstandsbevægelsen være stærk nok mod Oryndro? Det var nogle af de spørgsmål, jeg selv sad med under læsningen, og jeg både glædede mig og var så bange for at få svaret. Hvad nu, hvis svarene ikke var dem, jeg havde håbet på? Dog kunne jeg ikke lade være med at fortsætte læsningen. Uvisheden var ulidelig!
Jeg elskede virkelig den her bog – ALT ved den. Jeg har lyst til at tage den ned fra hylden og læse den igen! Jeg er på ingen måde klar til at slippe denne verden endnu – til at slippe Eshri og Korau.  Bogen har de vildeste og mest imponerende plottwists, jeg længe har oplevet! Flere gange end jeg kan tælle, tog bogen vejret fra mig. Der var så mange ting, jeg på ingen måde havde set komme!

”Blodets bånd” fik mig til at smile og grine, blive vred og ulykkelig – og ja tårerne faldt også i stride strømme. Der er voldsomme scener, rørende scener og smukke scener. Karaktererne oplever så megen sorg og smerte, at jeg ikke fatter, at de kunne holde sammen på sig selv. Nogle gange blev jeg endda i tvivl om, om denne krig blandt andet ville knække min skønne Korau. Men at de karakterer, jeg så som stærke, også viste sig fra deres mest sårbare sider, var noget af det, jeg elskede ved bogen. At selv den stærkeste mand har en grænse for, hvad han kan klare af dårligdom.

Jeg ELSKEDE persongalleriet! Wow, wow og tusinde gange wow! På trods af, at vi her har at gøre med en fantasy med nye racer, andre skikke, religioner osv. skaber Sidsel de mest virkelighedstro karakterer.  Karakterer jeg kunne relatere til, leve mig ind i og i den grad knytte mig til
Al den vrede jeg havde imod Zaak og Eshri fra især bog to, forsvandt stort set med det samme. Egentlig har jeg haft det rigtig svært med mange af hilaerne – de var meget fjendske og arrogante. Ikke at jeg bebrejder dem det, men mange af hilaernes væremåde irriterede mig – også i de to foregående bøger.  Dog sker der bare et eller andet i denne bog, så al min modstand mod Eshri og de fleste hilaer forsvandt. Det, der stille og roligt begynder i bog 2 udvikler sig til noget stort og smukt i bog 3.  Hilaer og morikanere accepterer hinanden mere og mere, og alliancer bliver skabt. Krigen gør et eller andet ved morikanerne og hilaerne i modstandsbevægelsen, og det var smukt at se denne ændring. At de bliver ført sammen, og at der opstår venskaber og endda også kærlighed mellem dem.

Zaak og Eshri udvikler sig helt vildt i denne bog, og jeg synes det er en så smuk udvikling! Eshri nærmest blomstrede foran mig, mens jeg læste, og jeg blev fuldstændig bjergtaget af hende. Jeg kunne så tydeligt se den skønhed, Zaak og Oryn ser i hende. Jeg havde ikke på nogen måde troet, at Sidsel ville kunne få mig til at kunne lide disse to igen, men det gjorde hun så sandelig!
Zaak har jeg egentlig altid haft det svært med, men han imponerede mig SÅ meget i bog 3. Den styrke, tålmodighed og kærlighed han udviser, var intet mindre end fantastisk! Jeg endte med at beundre ham enormt meget i ”Blodets bånd”.

Jeg bliver nødt til at nævne Oryn – jeg kan ikke afslutte min anmeldelse af den sidste bog uden at nævne ham. Jeg troede, at al modgangen havde knækket ham i bog 2 – at jeg aldrig ville opleve den gamle Oryn igen. Og Oryn bestyrkede min frygt flere gange i løbet af bogen, men til gengæld overrasker han mig helt vildt ved at vende på en tallerken og komme tilbage for fuld styrke! Den gode, dejlige Oryn kom tilbage, og det varmede mig om hjertet!  At han ikke fik den helt rigtige afslutning efter min mening, gjorde mig lidt tung om hjertet, men jeg synes stadig han ender et godt sted til slut.
Korau er som altid skøn og igen den, som fik mig til at le allermest. Som tidligere nævnt ender han faktisk et sted, hvor jeg troede, at krigen havde knækket ham.  At store, stærke, muntre Korau turde vise svaghed og sårbarhed var kæmpe stort for mig, og jeg elskede ham det mere.  Han er uden tvivl min favorit blandt hovedpersonerne, og jeg var så glad for, at kærligheden også får lov til at tilsmile ham. Hans styrke, kampånd, loyalitet og humor var bare noget af det, jeg faldt for ved Korau.

Denne bog, denne trilogi, er uden tvivl noget af det bedste fantasy, jeg nogensinde har læst! En vidunderlig og uforglemmelig læseoplevelse, jeg ikke vil være foruden!  En fantastisk og smuk afslutning på en fantastisk historie!

Jeg kan simpelthen ikke fatte, at min rejse med Korau, Eshri og Korau er slut.  Jeg vil have mere! Meget mere!

”Morika 3 – Blodets bånd” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5! Men den fortjener så mange flere end det!

K. L. Berger: Fortællinger fra Døden 1 – Sjælehenteren

Forfatter: K. L. Berger         Originaltitel: Sjælehenteren      Antal sider: 250

Forlag:  DreamLitt        Serie: Fortællinger fra Døden #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget DreamLitt


Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

”Sjælehenteren” af Katja Berger havde jeg ventet så utålmodigt på, siden Katja fortalte om den for første gang. Siden har jeg læst bagsidetekst og teasers i massevis, lige indtil dagen kom, hvor jeg fik denne skønhed i hænderne! Den fangede mig bare fra første dag, jeg hørte om den, og hver teaser Katja kom med gjorde mig bare mere sikker i min sag. Jeg måtte bare læse den! Og det kunne kun gå for langsomt! Jeg gik i gang med den, lige så snart jeg havde mulighed for det!

Og wow, hvor er den her bog bare fantastisk! ”Sjælehenteren” levede til fulde op til mine forventninger og mere til!

Katjas skrivestil er skøn! I hendes bog er der rigtig meget med guder, engle, Døden, Livet og lignende, og der var meget baggrundsstof at holde styr på. Men Katja formidler det rigtig fint og fortællingerne kommer på en behagelig og underholdende måde, så det hele forblev virkelig spændende, og jeg huskede det. Katja skriver på en måde, så jeg blev fuldstændig opslugt af Ravens verden og personerne omkring hende. Det var en anderledes bog med en ny verden og en fed måde at skrive om efterlivet på! Jeg er bare SÅ begejstret over denne her bog. Den er for vild!

Jeg elsker elsker ELSKER plottet! Jeg var simpelthen hooked fra første side og kunne ikke lægge bogen fra mig, da jeg først gik i gang! Jeg elskede Katjas fortolkning af efterlivet. Bogen er den fedeste pakke af hjertebankende spænding, et perfekt og underholdende persongalleri og genial humor. Jeg har ikke tidligere læst en bog, der handlede om efterlivet, og jeg var helt vild med det, og ideen med at der er sjælehentere, der kommer og beskytter vores sjæle og sørger for at vi bliver sendt det rette sted hen. Det var bare SÅ godt!
Af en eller anden grund manglede jeg lidt i starten at høre mere om hendes forældre, at Raven fik lov til at se dem en sidste gang, så der var en form for afslutning med hendes liv? Dog virkede Raven ret afklaret med det hele omkring hendes forældre og hendes nye liv, og det smittede gradvis af på mig. Det kan være, jeg får hendes forældre at ”se” i en af de efterfølgende bøger?
Bogen er et væld af overraskelser og de mest imponerende plottwists! Der var flere gange, hvor Katja tog fusen på mig og vejret fra mig. Den her bog overraskede mig på alle måder. Den fremkaldte de bedste former for gåsehud, mens jeg læste.
Men som sagt var jeg helt vild med den her bog! Det kribler i mig efter at sætte mig og læse den igen! Tænk, at der er et helt år til, bog 2 udkommer!

Persongalleriet er det mest perfekte og gennemførte, jeg længe har oplevet. Jeg sad og smilede stort set hele bogen igennem, fordi personerne bare er så veludførte. Mine favoritter er helt sikkert Raven og Lucifer! Det var dem der fik mig til at le allermest, og der var bare noget helt særligt ved de to, der fangede min opmærksomhed. At Lucifer kunne være så mild og omsorgsfuld overraskede mig, men jeg synes, det var en fed detalje. Han var slet ikke, som jeg havde forventet – det var ingen af guderne, englene eller dæmonerne for den sags skyld! Zeph kom nu også blandt favoritterne – hans smag i biler var upåklagelig, og han har en fed humor og passer på Raven. Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til ham også.
Lige som plottet overraskede persongalleriet mig på alle måder. Jeg har ikke en finger at sætte på det. Katja skaber bare de mest fascinerende og sjove personer, og jeg kan ikke få nok!

”Sjælehenteren” er en perfekt og gennemført fantasyroman, hvor såvel sjæle som engle, dæmoner og guder nok skal få dig charmeret sig ind på dig.  Man kan ikke undgå at blive opslugt i Ravens verden!
”Sjælehenteren” er simpelthen genial, og alle fantasyfans bør kaste sig over den. De vil ikke blive skuffede!

 

Den første bog i trilogien ”Fortællinger fra Døden” får 5 stjerner ud af 5.

Sidsel Sander Mittet: Morika 2 – Vildhunden & Panteren

Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Vildhunden & Panteren      Antal sider: 335

Forlag:  Facet        Serie: Morika #2      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er alt ikke, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende acceptere tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for det, de tror på? Vildhunden & Panteren er anden bog i trilogien Morika.

Så kunne jeg endelig fortsætte min færden i Morika sammen med Eshri og Korau. Jeg elskede ”Morika 1 – Rent blod”, og jeg sad med et sug i maven, da jeg gik i gang med at læse ”Vildhunden & Panteren.” ”Rent blod” havde haft en meget åben og spændende slutning, så jeg kunne slet ikke vente med at dykke ned i denne verden igen og finde ud af, hvad der nu ville ske.

Sidsel Sander Mittet skriver intet mindre end fantastisk! Der er intet andet ord for det. Jeg elsker at fordybe mig i hendes bøger, og denne var ingen undtagelse. Morika og karaktererne bliver beskrevet så detaljeret og så levende, at jeg tydeligt kunne se dem for mig. Det var fuldstændig som at være der sammen med dem, og jeg sad med gåsehud på armene under flere af scenerne.  En rigtig god bog skal få mig til at føle en masse, og det skal jeg lige love for, at denne gør. Jeg har været helt overstadig af glæde og lykke, men jeg har også været så vred og ked af det, at jeg faktisk måtte lægge bogen fra mig lidt. Sidsel skal have KÆMPE ros for, at få mine følelser så intenst frem, som hun har gjort! Hun fortæller morikanernes og hilaernes historie på den mest vidunderlige måde, og jeg kunne intet andet end at forsvinde fuldstændig i fortællingen endnu en gang.

I starten var jeg faktisk lidt i tvivl om, om plottet var noget for mig. Jeg synes ikke, at de bestilte andet end at gemme sig, hvor jeg egentlig havde forventet, at det ville handle meget mere om krigen. Derimod var der mange interne stridigheder, hvilket til tider irriterede mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod, at det skulle fylde så meget, men Sidsel skriver bare så godt, at jeg ikke kunne lade være med at være helt opslugt af historien alligevel.
Men pludselig vender det hele, og så sker der en masse! Wow! Og så kunne jeg bare ikke lægge bogen fra mig, til jeg havde læst sidste side. Den her bog var simpelthen så spændende! Der foregår så meget, og da det politiske igen kommer rigtigt i spil, elsker jeg det og at følge deres forskellige strategier, og hvordan de hele tiden ændres i forhold til, hvad der sker. Der kom pludselig gang i modstandsfolkene igen, og det var helt sikkert min yndlingsdel i bogen.

Og så er der jo personerne. Jeg var meget begejstret for dem i sidste bog, og det var jeg også langt hen ad vejen i bog 2. Men så er et par stykker af dem, der gør ting, jeg overhovedet ikke kunne acceptere, og som gjorde mig så vred, at jeg ikke kunne læse videre, på trods af jeg faktisk var nået til en rigtig spændende del. Fx Eshri.
Eshri havde jeg et lidt skrøbeligt forhold til, men jeg synes hun udviklede sig til noget rigtig godt i bog 1.  I bog 2 vender hun desværre på en tallerken og bliver til alt det, jeg frygtede, hun ville blive til. Hendes svigt kunne jeg bare ikke tolerere, og jeg brød mig faktisk mindre og mindre om hende, jo længere ind jeg kom. Jeg synes, hun blev direkte ubehagelig, og jeg gruede faktisk en lille smule for Eshris kapitler. Dog elskede jeg dem stadig, fordi jeg stadig kunne følge med i det hele fra flere synsvinkler, men jeg ville faktisk have foretrukket at have fulgt Korau hele vejen. Eshris dårlige samvittighed og selvmedlidenhed havde jeg intet tilovers for. Eshris kapitler blev derfor læst med blandede følelser.

Korau ELSKER jeg til gengæld! Han er bare fantastik, dejlig, perfekt – ja han er bare det hele, og ingen andre i bogen kunne få mig til at le og smile som ham. Han har udviklet sig virkelig meget fra bog 1 til bog 2, og denne udvikling klæder ham! Han opfører sig meget mere voksent end før. Han ser tingene fra et større perspektiv og er ikke længere så fokuseret på krig og at komme ud og slagte soldater. Han er skøn!

Oryn endte jeg med at beundre endnu mere og have endnu mere respekt for. Trods al hans modgang og sorg rejser han sig gang på gang og bliver den leder, gruppen desperat har brug for. Jeg håber virkelig, at han har noget mere medgang i bog 3 – det fortjener han. Han er en af dem i gruppen, jeg har et svagt punkt over for, og al hans modgang gjorde direkte ondt på mig.

Normalt ville jeg aldrig give en bog, hvor jeg har det svært med en af hovedpersonerne, 5 stjerner. Det plejer at ødelægge for meget af bogen for mig.  Jeg har aldrig været så splittet over en bog, som jeg har været med ”Vildhunden & Panteren.” På den ene side elskede jeg virkelig plottet, og jeg synes bogen er helt igennem vidunderligt skrevet. Der har jeg intet at sætte på den! Men kunne jeg se bort fra Eshri?

Det fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne! Jeg var simpelthen så vild med plottet og de øvrige personer i bogen, at hun og mine følelser omkring hende blev smidt i glemmebogen, og bogen fortjener til fulde de 5 kæmpe store stjerner ud af 5, som jeg giver den!

”Vildhunden & Panteren” er en fantastisk fantasy, der overraskede og imponerede mig. Den vækkede stærke følelser frem i mig – stærkere end jeg nogensinde havde troet, den ville kunne. Den får hjertet til at hamre afsted af alle de rigtige grunde. Det er en bog, der tager vigtige emner op og får sat tankerne i gang hos læseren.
Hvis man er til denne genre, kan jeg klart anbefale den! Morika er en verden, man ikke vil gå glip af.

Nanna Foss: Spektrum 2- Geminiderne

Forfatter: Nanna Foss     Originaltitel: Geminiderne             Antal sider:  656

          Forlag:  Tellerup                   Serie: Spektrum #2                  Antal stjerner:  

Sprog: Dansk


Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes? Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?
Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …
GEMINIDERNE er andet bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna Foss er en forfatter, jeg først har opdaget for nyligt, på trods af at hendes første bog i Spektrum- serien udkom i 2014. Jeg blev blæst bagover af hendes måde at skrive på, og det er noget af det bedste fantasy, jeg har læst. Jeg var derfor rigtig glad for, at jeg havde Spektrum 2 stående i min bogreol, så jeg hurtigt kunne finde ud af, hvad der ville komme til at ske med Emilie, Pi og de andre!

Nannas skrivestil er for vild! Jeg var fuldstændig grebet af bogen fra første side, og jeg kunne ikke slippe den! Jeg læste de første 500 sider på få timer, og jeg ville bare have mere! Alt det med tid og tidsrejser kunne nemt gå hen og blive kompliceret, men Nanna beskriver det simpelthen så flot, og jeg kunne nemt følge med i alle springene frem og tilbage, og hvor de befandt sig henne.  Nanna skriver så smukt og detaljeret, og hendes skrivestil vækker bogen så vidunderligt til live! Jeg sad med et konstant sug i maven, mens jeg læste!

Plottet er bare helt igennem gennemført! Jeg var virkelig imponeret over plottet i bog 1, og jeg tænkte, at det ikke kunne blive meget bedre. Men så slår Nanna benene fuldstændig væk under mig og gør plottet i bog 2 SÅ godt, og jeg endte faktisk med bedre at kunne lide Geminiderne end Leoniderne! Plottet er så spækfyldt med intens spænding, at jeg til sidst sad helt åndeløs. Mit hjerte sad oppe i halsen under hele læsningen!
”Geminiderne” har nogle imponerende plottwists, der virkelig overraskede mig.  Hver gang jeg troede, at jeg havde regnet noget ud, gik Nanna i den modsatte retning, og jeg elskede det!
Humoren er fantastisk, og jeg fik de vildeste grineflip op til flere gange, over de skøre og sjove ting, der sker i bogen. Pi og Noahs temperamenter og vilde diskussioner er bare noget af det, der fik mig til at grine.
Generelt var jeg bare hele følelsesregisteret igennem i denne bog. Jeg grinede, jeg blev vred, jeg blev bange. Og der var steder i bogen, hvor jeg sad med en kæmpe klump i halsen og med tårerne trillende ned ad kinderne. Mit romantikhjerte blev så varmt og glødende over de dejlige romantiske scener, der er kommet med.
Nanna fik følelserne frem i mig på en helt anden måde i ”Geminiderne,” og det hele føltes så meget mere intenst! Wow, hvor der sker meget i denne bog! Så meget mere, end jeg nogensinde havde forventet.
Jeg er virkelig imponeret over udviklingen fra bog 1 til bog 2! Især fordi jeg synes, at bog 1 var perfekt. Jeg elskede virkelig ”Spektrum 2- Geminiderne,” og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvad bog 3 har at byde på. Når jeg nu har læst de 2 første og har set den formidable udvikling, der er, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer ud på den vildeste og mest spændende rejse sammen med disse unge mennesker!

Vi følger stadig de 6 personer fra bog 1, og jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg i hvert fald ville elske persongalleriet lige så meget som i den første bog. Hvad jeg ikke forventede var, at jeg ville komme til at elske det endnu mere. Lige som Nannas skrivestil og Spektrums historie har udviklet sig, så udvikler personerne sig også, og jeg blev bare endnu mere vild med de 6 skønne unge mennesker, end jeg var i første bog. I ”Geminiderne” har man Pi som den nye hovedperson i stedet for Emilie, og jeg var lidt spændt på, om Pis temperament ville ødelægge bogen lidt for mig. Tværtimod får Pi og skabt en masse spænding og intensitet i bogen, og jeg fandt ud af, at hun var en helt anden person, end jeg egentlig havde regnet med. Bag al raseriet gemmer der sig en enormt følsom og frygtsom pige, og jeg knyttede mig enormt meget til Pi og kom til at holde meget af hende virkelig hurtigt. Hun er sådan en dejlig pige.
Man kommer til at møde 4 nye personer i bog 2, som også bidrager rigtig meget til den intense spænding, der er. Især Will vandt mit hjerte, åh han var bare så skøn! Ham vil jeg rigtig gerne se mere til i de efterfølgende bøger.
Nanna har bare skabt det ultimative persongalleri med så mange forskellige personer, der alle sammen bidrager til at gøre den her fantasy så perfekt! Jeg ville ikke undvære nogle af dem!

Nanna har skrevet en hæsblæsende god fantasy, der bare har alt det, en fantasy skal have! Ethvert fantasyhjerte vil flamme op og hamre derudaf, når man dykker ned i denne bog! Den er en drøm for alle fantasyfans!
Den er perfekt, og jeg kan slet ikke vente med at få mere af denne verden!

”Spektrum 2 – Geminiderne” får 5 kæmpe store spektrum farvede stjerner ud af 5!

Kristen Callihan: Sendt til tælling

Forfatter: Kristen Callihan         Originaltitel: The Hook Up        Antal sider: 450

Forlag:  Flamingo             Serie: Game On #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo


Et onenightstand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det.
I hvert fald ikke fra Annas side.
Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og er vant til at kunne charmere alt og alle. Anna har derimod ikke det store behov for at få en plads i spotlightet ved siden af hans side, og Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig – kampen om at overbevise Anna om, at det de har sammen, er mere end bare sex.

En intens tiltrækning mellem en hot og charmerende college quaterback med det dejligste smil og en smuk og ambitiøs rødhåret kvinde. Han vil have hende i sit liv. Hun er overbevist om, at det bedste for hende vil være at holde sig på lang afstand af ham og hans popularitet.  Ingen af dem har tænkt sig at give op …
Hvordan kunne jeg dog undgå at blive besat af denne bog, allerede inden jeg fik den i hænderne? Den lød bare lige som noget for mig, og da Flamingo sammenlignede den med Elle Kennedys ”Off Campus-serie,” blev jeg endnu mere sikker i min sag! Jeg var bare nødt til at læse den! Det kunne kun gå for langsomt med at få fingre i den!

Jeg elsker skrivestilen. Callihan tryllebandt mig fra første side, og hun skriver så dejligt levende. Jeg følte, at jeg befandt mig lige dér sammen med Anna og Drew og oplevede det hele fra første parket. Callihan skriver så spændende scener, der fik mig ud på de vildeste følelsesmæssige rutsjeture. Flere gange sad jeg med et svulmende hjerte over de smukke scener, der var. Andre gange sad jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen og prøvede desperat på ikke at græde, fordi det hele var så trist. Bogen har en dejlig humor og fik mig til at le utallige gange.
Callihan fik mig til at føle så vanvittigt meget mens jeg læste, og jeg elskede hvert øjeblik af det.

Jeg faldt fuldstændig for Anna og Drews historie. Jeg kan godt se, hvorfor man har sammenlignet ”Sendt til tælling” med Off-Campus serien. Men samtidig synes jeg, at Callihan får gjort denne historie til 100 % sin egen og sørger for, at den skiller sig ud fra mængden. Blandt andet var jeg helt vild med, at der var scener, hvor man følger Drew spille – både for sjov, træning eller kamp. Denne form for scener har jeg ikke tidligere oplevet i lignende bøger, og jeg blev fuldstændig grebet af dem. Jeg kunne mærke hans kærlighed til spillet så tydeligt, at det gav mig gåsehud. Det var så flotte og spændende scener, der virkelig imponerede mig. Jeg fik endda selv lyst til at se en football kamp.
Men football er ikke det eneste spil, der er i gang i ”Sendt til tælling”. Anna og Drew har deres helt eget spil i gang, og det var enormt underholdende. De driller og udfordrer hinanden, og det var umuligt for mig at holde latteren tilbage.
De fik mig nu heller ikke kun til at grine. Jeg var hele følelsesregisteret igennem, og det var en vild læseoplevelse.

Denne bog tog mig med storm! Det er en af de bedste romantikbøger, jeg har læst i år. Tanken om bogen gør mig varm om hjertet og giver mig et smil på læben.

Persongalleriet er vidunderligt! Callihan skaber karakterer, der gjorde et kæmpe indtryk på mig. Anna er egentlig en selvsikker pige, men under overfladen gemmer der sig alligevel en usikkerhed og frygt, der hæmmer hendes følelser og får hende til at tage afstand til Drew. Men da der kommer en situation, hvor Drew virkelig har brug for hende, viser Anna en styrke, jeg virkelig beundrede.
Drews selvtillid og kampånd var imponerende. Selvom han ved, han er flot og dygtig til sin sport, er han på ingen måde for meget, og jeg holdt af ham med det samme.  Han er en fyr, der rødmer og ikke er bleg for at indrømme, når han har trådt i spinaten, og jeg var vild med det. Han var ikke som tidligere opblæste sportsstjerner, jeg har mødt i andre bøger, hvor kvinden så forandrer dem. Drew er 100 % godhjertet og oprigtig fra start til slut og vil bare gerne kunne kalde pigen, han er forelsket i, sin. Drew er uden tvivl blevet en af mine favorit fyre i bøger. Han var bare så skøn! Det var de begge to.
Anna og Drews venner var så søde og sjove! Jeg kunne tydeligt mærke, det tætte venskab, der var mellem dem, og hvor meget de betød for hinanden.
Jeg glæder mig så meget til at læse de efterfølgende bøger i serien, så jeg igen kan dykke ned i Game On verdenen.

”Sendt til tælling” er en intens, rørende og smuk college- og sportsromance.  Det er romantik, når det er allerbedst!

”Sendt til tælling” får 5 kæmpestore, strålende stjerner ud af 5