Kategori: 4 stjerner

Haidi W. Klaris: Åndehvisken

Forfatter: Haidi W. Klaris    Originaltitel: Åndehvisken    Antal sider: 328

Forlag:  Tellerup      Serie: –     Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


16-årige Evyn flytter til den lille by Janmoor i løbet af sommerferien, og fornemmer allerede første dag en mærkelig energi i det nye hus.
Da skoleåret starter på det lokale gymnasium, møder hun Monica og Christopher som fortæller at huset har en dunkel fortid, og at det siges at være hjemsøgt.
Efter flere mystiske hændelser og skræmmende drømme, får Evyn hjælp til at kontakte den åndelige verden … og det varer ikke længe før hun hører et råb om hjælp.

Det første, der fangede mig ved denne bog, var den gudesmukke forside. Jeg er helt vild med, og de detaljer, der er. Da jeg så forsiden, kunne jeg ikke lade være med at læse bagsideteksten, og den afgjorde det for mig. Jeg var bare nødt til at læse den her bog! Det lød som en rigtig god spøgelseshistorie.
Jeg havde ikke læst noget af Haidi før. Jeg besluttede, at det nu var på tide at få læst en bog af hende, da jeg har hørt meget så godt om hendes bøger.

Jeg kunne rigtig godt lide hendes skrivestil. Sproget er dejligt enkelt, og jeg flød bare vidunderligt hen ad linjerne. Den var virkelig nem og behagelig at læse – en sand fornøjelse. Samtidig skriver Haidi på en måde, der virkelig drager læseren, og jeg var fuldstændig opslugt af den, indtil sidste side var vendt. Jeg fik læst ”Åndehvisken” på få timer – jeg kunne simpelthen ikke slippe den. Haidi fangede mig i et spind af spænding og uhygge.
Haidis beskrivelser er flot gennemførte og imponerede mig meget. Beskrivelserne og detaljerne i teksten er virkelig med til at sørge for, at der kommer nogle intense følelser og stemninger frem. Jeg sad og følte det, karaktererne følte, og så ved jeg, at jeg sidder med en rigtig god bog.

Handlingen er langt hen ad vejen fantastisk! Jeg elsker husets historie og hele mystikken omkring det. Mareridtene er genialt beskrevet og var sindssygt fascinerende at læse! Især den måde som Evyn også oplever dem og bliver påvirket af dem, men det vil jeg ikke afsløre for mange detaljer om. Jeg sad med seriøs gåsehud på armene, når mareridtene kom. Faktisk synes jeg, at alle scenerne med det overnaturlige, Evyn og hendes venner oplever, er så flot udført. Det skabte virkelig den helt rigtige stemning. Historien er enormt spændende og den helt rigtige at kaste sig ud i, hvis man er til en god spøgelseshistorie. Jeg elskede at læse om Evyn og hendes venner i deres opklaring af mysteriet omkring huset og deres beslutning om at hjælpe én, der desperat har brug for deres hjælp.  Den er ikke som andre spøgelseshistorier, jeg har læst, og det er et kæmpe plus hos mig.

Haidi har skrevet en eminent spøgelseshistorie, der greb mig fra første side.

Dog synes jeg, at det mod slutningen af bogen går lige lovligt stærkt. Jeg elskede, at Haidi havde givet sig god tid til at gå i detaljer og med beskrivelserne igennem langt størstedelen af bogen. Så jeg blev lidt ærgerlig over, at jeg følte, at den sidste del af opklaringen og hjælpen, blev hastet lidt igennem. Jeg synes også, Evyns forældre tror lidt for hurtigt på hende, hvilket også var en af grundene til, jeg fik fornemmelsen af, at det gik lidt for stærkt til sidst. Som om Haidi var ved at løbe tør for sider, hun måtte skrive. At forældrene så hurtigt tror på hende, når især moderen har været meget skeptisk omkring det overnaturlige, var ikke overbevisende for mig.

I ”Åndehvisken” er der et fuldstændig fantastisk persongalleri! Jeg faldt med det samme for Evyn, Monica og Christopher. De var med til at gøre bogen sjov, uhyggelig og romantisk. Derudover bidrager de i den grad også til, at bogen er så spændende! Haidi har skabt den perfekte hovedperson i Evyn, og det var vidunderligt at følge hende. Haidi har i Åndehvisken skabt nogle skønne og troværdige karakterer, som jeg med det samme knyttede mig til. Evyn, Christopher og Monica var personer, jeg godt kunne tænke mig at være venner med. Jeg elskede virkelig, at Christopher og Evyn var så medfølende og omsorgsfulde personer. Jeg faldt især for de to og deres måde at behandle andre mennesker på.

Åndehvisken er en smuk og rørende spøgelseshistorie, der skiller sig ud fra mængden og i den grad er sin egen.

Hvis man er til spøgelser, god humor, romantik og spænding, så kan jeg uden tøven anbefale Åndehvisken!

Åndehvisken får 4 stjerner ud af 5.

Louise Haiberg: Død Verden #2: Utopia

Forfatter: Louise Haiberg    Originaltitel: Utopia    Antal sider: 256

Forlag:  Tellerup      Serie: Død verden #2     Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver dem til fremtidige generationer.

Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?

Jeg var vild med den første bog i ”Død Verden” – serien, og jeg kunne slet ikke vente med at finde ud af, hvad der ville komme til at ske i næste bog. Jeg gik i gang med ”Utopia” med det samme, for jeg var bare nødt til at finde ud af, hvordan det ville komme til at gå Nora og hendes gruppe.

Endnu en gang formår Louise at tage vejret fuldstændig fra mig med sin skrivestil. Hun skriver fænomenalt! Hendes skrivestil er fantastisk levende, og jeg kunne ikke undgå at falde for denne verden igen. Louise skriver bare på en måde, så man sidder med gåsehud på armene og de vildeste sug i maven.  Det endte flere gange med, at jeg måtte tage mig selv i at huske at trække vejret, fordi jeg koncentrerede mig så meget om historien. Louise formår at skrive vild uhygge, fed humor og intens spænding ind i sin bog på en helt igennem genial og altopslugende måde. Det hele flyder bare så dejligt ubesværet, mens jeg læste. Skrivestilen er simpelthen en fornøjelse, og bogen er nem at læse. Dette synes jeg er en kæmpe bonus og imponerende arbejde fra forfatters side med alle de detaljer, der er. Louise formår at gøre hele universet nemt og ukompliceret. Stor ros til hende for det!

Jeg var mildt sagt meget spændt og også en smule nervøs for at læse videre i ”Død Verden” universet. Zombierne er ikke en umiddelbar trussel længere, og jeg var lidt nervøs for, om en del af uhyggen og spændingen ville forsvinde ved det. Dog bliver denne tvivl hurtigt bragt til skamme. Bogen emmer stadig af hjertehamrende spænding og gispende uhygge. Jeg elskede virkelig hvert sekund af den! Den verden er så tæt på vores egen, men så alligevel så langt fra, som man kan komme. Noras paranoia skaber uden tvivl også en hel del af uhyggen, og jeg elskede, at jeg faktisk sad og blev i tvivl om, om der virkelig var noget mystisk ved den sikre zone, Utopia, eller om jeg skulle begynde at betvivle Noras sindsstilstand og paranoia. Jeg blev virkelig opslugt af den måde, Utopia fungerer på, og hvordan Nera bliver integreret der og lever sammen med vampyrelverne og de andre overlevende.

Karaktererne faldt jeg for helt forfra, da jeg begyndte på ”Død Verden 2 – Utopia.”  Jeg elsker Nera og Aidan og deres helt igennem gennemførte personligheder. Dog synes jeg, at jeg mangler det tætte venskab, der var mellem dem i bog 1. De kommer til at være lidt for meget dem selv i bog 2, og det synes jeg er ærgerligt. Noget af det, jeg virkelig elskede ved bog 1, var det tætte sammenhold og den tillid, der var mellem de to. Nu hvor dette så godt som er væk i bog 2, følte jeg, at der manglede noget. Jeg både elskede det og hadede det en lille smule. For jeg synes, det var en så stor del af Nera, at hun havde Aidan som nær ven og beskytter, men på den anden side elskede jeg, at jeg følte den tomhed. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måtte være sådan Nera følte det, når hun ikke så Aidan så meget mere. Jeg savnede Aidan sammen med hende og følte mig faktisk en smule tættere knyttet til Nera på den måde.
Man ser til gengæld en masse til Bane i ”Utopia,” hvilket jeg er rigtig glad for! Jeg følte, jeg lærte ham meget bedre at kende i denne bog og kunne bedre forstå Neras fascination af ham. Derudover ser og hører man også en masse til de andre overlevende, hvilket jeg synes var virkelig spændende!

”Utopia” har et fascinerende og skønt persongalleri, hvor jeg ikke kunne undgå at knytte mig til Nera og hendes gruppe.

Louise har igen formået at skrive en henrivende roman, der tog vejret fuldt og helt fra mig.  Det er en fed læseoplevelse, jeg klart kan anbefale, hvis man er til mennesker, der lever sammen med vampyrelvere, og den spænding, der følger med ved at følge mennesker, der har være under så intens pres og frygt! Jeg kan garantere chok og genial manipulation af læser og karakterer!

 

”Død Verden 2 – Utopia” får 4 stjerner ud af 5.

Gail McHugh: Kollison (Collide #1)

Forfatter: Gail McHugh         Originaltitel: Collide      Antal sider:  337

Forlag:  Flamingo        Serie: Collide #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Flamingo


Efter sin mors død rejser Emily til New York for at begynde sit nye post-college liv og komme tættere på sin kæreste Dillon. Men så møder hun Gavin, en rig og notorisk playboy, som er både ufattelig sexet og uventet charmerende. På trods af alle gode intentioner er det umuligt for Emily at slå ham ud af hovedet. Og da hun finder ud af, at han er en del af Dillons venneflok bliver tingene for alvor komplicerede…

Det er vidst ingen hemmelighed, at en af mine helt store favoritgenrer er den romantiske. Det er i den og den erotiske genre, at jeg læser flest bøger. Der er bare noget ved at læse om 2 mennesker der forelsker sig i hinanden. Det er som at opleve forelskelsen igen og igen, og jeg elsker det. Da jeg hørte om ”Kollision,” var jeg derfor bare nødt til at få fingre i den. For denne bog handler netop om kærlighed og forelskelse, men det er på ingen måde nemt for Gavin og Emily at nå den.

Gail McHugh har en smuk, anderledes og fascinerende skrivestil. Hun benytter sig meget af billedsprog, noget jeg sjældent ser blive brugt så bevidst som her. Jeg synes, det fungerer virkelig godt – det indfanger personernes følelser på en helt anden måde, men det bliver samtidig også meget mere intenst. Jeg elsker at opdage, at selvom bøgerne i den romantiske genrer godt kan virke meget ens i opbygning, så er der stadig nye måder at skrive en romantisk historie på.
Der er også noget andet, der er anderledes ved denne bogs skrivestil.  Noget, jeg faktisk var bekymret for i starten. Bogen er i 3. person og bliver fortalt både fra Gavins og Emilys synsvinkel. Dog er deres synsvinkler ikke adskilt af kapitler. Synsvinklerne skifter mellem dem i afsnit i kapitlerne. Jeg var meget bekymret for, om dette ville blive for rodet, og om jeg ville komme til at forveksle dem ved at der ikke var et tydeligt skift mellem fortællerne. Dog var min frygt ubegrundet. Gail får lavet de fineste og imponerende lette overgange mellem Gavin og Emily. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvornår hvem fortalte også selvom afsnitinddelingen ikke altid var lige tydelig. Jeg var imponeret over, at Gail gør dette så ubesværet. Jeg er i det hele taget utroligt imponeret over hendes skrivestil.

Plottet fangede mig helt fra start af. Normalt passer jeg altid lidt på med trekantsdramaer, da jeg nemt synes, de kan blive for meget. Men jeg elsker Emily og Gavins historie, og den måde, den er fortalt på. Der sker hele tiden noget mellem Gavin, Dillon og Emily og jeg kedede mig ikke et eneste sekund under læsningen. Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen og de voldsomme følelser, der er i den og plantede sig i mig. Jeg sad konstant med sug i maven af spænding, og mit hjerte hamrede afsted sammen med deres.

Dog fik jeg indimellem lidt for meget af, at Gavin og Emily var så triste og kede af det. Ikke engang Emily, som egentlig er i et forhold, er særlig lykkelig. Det blev bare lige trist nok til min smag – især Gavin kan have det hårdt og svælge i selvmedlidenhed.
Dog er dette ikke noget, der fylder for meget i bogen – der bliver fokuseret meget mere på de følelser, der er så meget mere end begær mellem Emily og Gavin, hvilket jeg er helt vild med. Der er nogle scener, der er så smukke, sjove og rørende, og samtidig så dejligt normale og hverdagslige.
”Kollision” er en romantisk og intens fortælling om to menneskers kamp for at opnå den ægte kærlighed.

Persongalleriet var virkelig spændende. Der var mange forskellige karakterer, og jeg elsker, at det hele fungerer, selvom de er så forskellige. Der var nogle stykker at holde styr på og deres relationer til hinanden, men Gail McHugh får gjort det hele let og overskueligt. Jeg havde ingen problemer med at holde styr på dem alle, og hvad deres relationer var.  De karakterer, der interesserede mig mest var helt klart Dillon, Gavin og Emily. I starten forstod jeg virkelig ikke, hvad Emilys problem var. Hvorfor hun ikke bare kunne forlade Dillon og løbe efter Gavin, der tydeligvis var bedre for hende. Men så dæmrede det pludselig, at den stakkels pige var blevet manipuleret med og gjort til en svag og usikker pige, der var bange for, hvad hendes valg ville gøre for hende og folk omkring hende – ja endda for Dillon, selvom han burde have været ligegyldig. Det er en skræmmende og samtidig vildt spændende udvikling, der sker med Emily. At jeg som læser ikke lægger mærke til det i starten, synes jeg er et imponerende arbejde fra forfatteren – som om jeg selv blev manipuleret med af Dillon.  Han er så udspekuleret, og det var blandt andet det, der drog mig til ham. Jeg brød mig ikke om ham, da han netop manipulerer sig til det, han vil have, men der var bare noget ved ham, som fangede mig. Måske fordi han er så langt fra, hvad jeg selv ville falde for og synes var interessant. Jeg ville finde ud af, hvorfor Emily var så glad for ham.

Jeg elsker Gavin! Hans følelser for Emily lægger han ikke skjul på, og jeg er vild med hans stædighed og vilje til at ville kæmpe for det, han vil have. Jeg beundrede hans styrke og ihærdighed, men samtidig også, at han ikke var bange for at åbne sig op overfor Emily og sine venner.  Jeg er vild med en mand, der tør tale om følelser, og sådan er Gavin. Han er en skøn charmetrold, jeg ikke kunne undgå at falde pladask for.

Emily er skøn, og jeg var vild med, at hun virkelig kæmper for det, hun tror på. Hun er overbevist om sine følelser for Dillon, så derfor kæmper hun for det, og den tryghed det giver. Hendes usikkerhed er tydelig og afspejler sig i hendes handlinger. I starten irriterede det mig, at hun ikke bare gjorde, som jeg ville have – at gå til Gavin og smutte fra Dillon. Men jeg synes faktisk, at det at hun ikke bare springer i armene på Gavin, gør hende så meget mere virkelighedstro. Hun har været sammen med Dillon i et stykke tid, og han har været hendes trygge havn i al den tid. Emily tror på det bedste i folk og følger sin overbevisning. Hvis det var mig, må jeg indrømme, at jeg nok havde gjort det samme som hende – især med Gavins baggrund med kvinder.
I det hele taget var det skønt med en roman med så virkelighedstro karakterer. Ingen af dem var perfekte, og deres fejl såvel som gode sider blev vist tydeligt frem i bogen.

”Kollison” var en sand fornøjelse at læse. En følelsesladet, romantisk og sindssygt spændende roman! Den får 4 ud af 5 stjerner af mig.

Charlotte Fischer: Sjælevandrer 1 – Diali

Forfatter: Charlotte Fischer         Originaltitel: Diali                Antal sider: 314

    Forlag:  Facet               Serie: Sjælevandrer #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket.

I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker.

Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Wow! Denne bog har virkelig imponeret mig på alle punkter. Den var slet ikke, hvad jeg havde forventet – den var så meget mere!
For det første coveret! Coveret er så smukt og var det første, der fangede min opmærksomhed.  Der er nogle fede effekter på coveret, og det passer bare så godt til historien.

Jeg kunne virkelig godt lide Charlottes skrivestil. Den er letlæselig, men samtidig så fangende, at jeg strøg igennem kapitel efter kapitel uden at ænse, hvor meget jeg havde læst. Jeg læste nemt over 100 sider på en dag, og jeg nød hver eneste side. Jeg elskede det univers, hun har skabt: Roneoak. Det var så fascinerende at læse om, hvor forskellige deres verden var i forhold til vores, på trods af, at man befandt sig på samme Jord. Charlotte beskriver sin verden virkelig flot og detaljeret, så jeg ikke kunne undgå at blive fuldstændig fanget. Jeg ville have mere hele tiden og havde svært ved at lægge bogen fra mig.

Jeg ELSKEDE plottet! Jeg synes, at plottet er veludført, og jeg elskede ideen om to så forskellige verdner ikke særlig langt fra hinanden og kom lidt til at tænke på min tilværelse i forhold til andre.
Dahlia og Cawi bliver nødt til at rejse fra Ronoeak og aner ikke, hvad der venter dem på den anden side – om de er de to sidste mennesker overhovedet, og om der er lige så tomt væk fra kysterne. Deres rejse hele vejen gennem bogen er så intens og spændende! Der er de vildeste scener, hvor jeg bare sad med hjertebanken og en klump i halsen.
”Diali” har de mest rørende, smukke og spændende scener! De er virkelig godt skrevet, og der er især én scene, hvor Charlotte virkelig fik taget fusen på mig, og der sprang tårerne frem.  Det var et plottwist, der ville noget, og som fik følelserne til at springe op i mig for fuld kraft. Bogen overraskede mig virkelig positivt, og jeg var helt vild med Dahlia og Cawis historie. Selv da man skulle tro, at alting ville falde til ro for dem, er de stadig ude på en voldsom rejse – især følelsesmæssigt. Der ligger en masse ting gemt i dem, som ikke bliver bearbejdet, og de takler tingene så forskelligt. De kæmper med sorg, skyldfølelse, forvirring og skjulte følelser. Det kunne ikke blive andet end en sindssygt spændende læseoplevelse!

Dog stødte jeg en gang imellem på nogle lidt mystiske kommentarer. Cawi eller Dahlia kunne sige nogle søde eller rørende ting, og så svarer den anden tilbage med en kommentar, jeg synes er lidt underlig eller taget ud af kontekst. Jeg tror, det skulle forestille, at de prøvede at være sjove eller alvorlige, men det gik lidt tabt for mig. Jeg følte lidt, at samtalen var ufærdig, og jeg sad tilbage med en følelse af, at der manglede noget.
Bogen indeholder lige lovligt mange skrivefejl og ordstillingsfejl, der endte med at forstyrre min læsning. Jeg var nødt til at læse nogle af sætningerne om for ikke at misforstå den. Det trækker ikke ned i min anmeldelse og ødelagde ikke min læseoplevelse som sådan, men det endte til sidst med at irritere mig lidt.

En sidste ting, jeg manglede, var lidt mere fokus på Diali og det at være sjælevandrer. Der kommer egentlig en rigtig fin forklaring på det hen mod slutningen, men jeg havde troet, at det ville være noget mere i fokus grundet bogens titel. Dog ved jeg, at der er en bog mere på vej, så jeg glæder mig til forhåbentligt høre mere om Diali og sjælevandrere.

Slutningen er fyldt med mystik og spænding. Samtidig skræmte den mig også, da jeg fornemmer en fremtid for Dahlia og Cawi, som jeg ikke ønsker for dem. Men indtil videre kan jeg kun gætte på, hvad der kommer til at ske, og hvordan fortsættelsen bliver – jeg kan slet ikke vente!

Jeg elskede Cawi og Dahlia og det tætte bånd, der er imellem dem trods afstanden mellem dem. De begge to udvikler sig helt enormt meget igennem historien. Dahlia går fra at være ubehagelig og egoistisk til at være venlig, imødekommende og betænksom. Cawi går fra at være selvsikker, stærk og at føle sig uovervindelig til at finde ud af, at han måske ikke er så uovervindelig, som han gik og troede. At selv han kan knække.
De er meget forskellige, og det viser sig tydeligt i den måde, de takler de forskellige udfordringer, de bliver udsat for. Der, hvor Cawi er stærk, er Dahlia svag og usikker og har brug for hans styrke. Og i situationer hvor Dahlia er stærk og trives, begynder Cawis usikkerheder og tvivl at vise sig. Det var virkelig interessant at følge de her personers historie og udvikling. Jeg kom til at holde så meget af dem begge to og håbede virkelig på, at det ville ende godt for dem. Især den ene tvivlede jeg på, ville få en lykkelig slutning.

”Diali 1 – Sjælevandrer” er en intens og rørende dystopisk fortælling. Det er en roman, der nægter at slippe sit tag i dig, før sidste side er læst.
Cawi og Dahlia vil gribe dig om hjertet. De vil knuse det, men de hjælper dig også med at samle det igen.

Det er en fortælling, der virkelig overrasker – på alle de rigtige måder!
Det er en smuk og imponerende fortælling om to menneskers rejse – både en fysisk rejse men så sandelig også en følelsesmæssig.
Hvis man er til et spændende nyt univers fyldt med kærlighed og kampe for overlevelse, så er ”Diali” helt sikkert noget for dig!

”Diali” får 4 store stjerner ud af 5.

Boris Hansen: Panteon-sagaen 1: Vejen til Panteon

Forfatter: Boris Hansen    Originaltitel: Vejen til Panteon   Antal sider: 428

    Forlag:  Tellerup                Serie: Panteon-sagaen #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg


Jeg er nødt til at tage væk. Spørg ikke hvorhen eller hvorfor. Det er noget jeg må gøre alene.”
I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke. Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at rejse ud for at finde hende. Det eneste spor er de kryptiske noter hun skrev inden hun tog af sted: Pelassa. Akkana. Husk på tallet 12! Inden længe indser Lucas at Cassandra er taget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde findes. En verden fyldt med begravede mysterier og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.
Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men snart opdager han hemmeligheden bag hvem Cassandra virkelig er … og hvorfor hun valgte at rejse væk.

Det første, der fangede mig ved ”Vejen til Panteon,” var den smukke forside. Den er der blevet gjort et så flot stykke arbejde med og giver et rigtig godt billede af bogens handling uden at afsløre for meget. Og så har jeg bare et eller andet med engle, så at der er en engel på forsiden gjorde også, at min interesse blev holdt fast! Bagsideteksten er genial og gjorde, at jeg bare måtte have bogen med hjem og læse den! Det lød som en rigtig spændende og unik historie.

Skrivestilen var noget anderledes, end jeg lige havde regnet med, og det tog mig lige lidt tid at vænne mig til den. Men da jeg vænnede mig til den, blev jeg mere og mere vild med den. Boris blander fantasy og dystopi genren, og jeg kunne godt lide det – det var anderledes og unikt og fik bogen til at skille sig ud og bidrog i den grad til spændingen at man befandt sig i to så forskellige verdner! Det overraskede mig, at det, at blande de to genrer, kunne fungere så godt. Men det gør det! Boris indfanger læseren med sine verdner, den intense spænding, skønne karakterer og den gode humor.

Jeg er stor fan af plottet! Dog synes jeg, bogen var lidt længe om at komme i gang, men det var nok fordi, Zonen ikke lige var mit favorit sted i bogen. Jeg synes ikke helt der skete nok, og jeg følte ikke, jeg fik lov til at komme helt ind på livet af Lucas og hans venner – jeg synes, jeg manglede forbindelsen mellem dem. Jeg kunne ikke rigtig mærke det tætte venskab.  Da de kommer til fantasy verdenen, begynder der dog virkelig at ske noget, og jeg fik sug i maven af spænding og slugte side efter side. Det var også i denne verden, at jeg følte, jeg lærte Lucas og hans venner rigtigt at kende og begyndte at holde meget af dem og kunne mærke forbindelsen mellem dem.
Jeg var helt vild med den måde, Boris får blandet disse to verdner sammen og den måde, verdnerne er forbundet. Det fungerer bare og er så gennemført og glidende. Jeg ELSKEDE det!
Englene og deres verden er uden tvivl noget af det, jeg bedst kunne lide ved bogen! Kapitlerne, hvor man befandt sig i Empyria, kunne jeg have læst igen og igen.  Jeg kunne have befundet mig i Empyria kapitlerne til evig tid og rigtigt fordybe mig i englenes verden! Det var helt klart den, der fascinerede mig mest. Empyria hører egentlig til i samme verden som Juvelen, den verden Lucas og hans venner rejser til. Men når jeg befandt mig i Empyria, var det nærmest som at befinde sig i en tredje verden. Der forgik så meget, som menneskerne ikke anede noget om. At Boris har kunnet have alle de verdner samlet i en bog, og samtidig har kunnet holde det så nemt og overskueligt for læseren, synes jeg er så imponerende og virkelig godt gået. ”Vejen til Panteon” er bare genialt skrevet!
Plottwistene var SÅ gode og overraskede mig meget– især slutningen havde jeg på ingen måde regnet med, og jeg sad helt mundlam tilbage, da jeg havde læst sidste linje. Der er nogle så fede detaljer i forbindelse med slutningen, og de sidste kapitler var noget af det mest intense og spændende i hele bogen. Her sker der helt ekstremt meget, og slutningen fik mig til at ville samle 2’eren op med det samme og læse videre! Jeg ville tilbage til Juvelen og til Lucas, Mardelus og de andre og finde ud af, hvad der nu skulle ske!

Persongalleriet var en noget blandet oplevelse for mig. Det var den, fordi det tog mig noget tid at knytte mig til Lucas og de andre fra Zonen – det tog lidt for lang tid efter min mening, men da de kommer til den anden verden vender det, og jeg endte med at komme til at holde enormt meget af dem. Især Lucas.  Det tog mig måske også lidt tid at komme til at knytte mig ordentligt til dem, fordi de var nogle helt andre typer, end jeg først havde regnet med, de var. Jeg skulle lige omstille mig og vænne mig til dem. Men Lucas og hans venner var spændende at følge, især da de kommer til Juvelen. Da jeg mærker forbindelsen og det tætte venskab mellem Lucas og hans venner gør det også rigtig meget for historien.
Jeg var helt vild med Mardelus og Saida! Især Mardelus, der bare er så sjov! Der var bare noget ved dem, der fascinerede mig, og jeg kom med et lille hvin af glæde, hver gang jeg kom til et kapitel med dem. At de er så forskellige bidrager bare til en masse sjove scener, men jeg fik også en fornemmelse af, at det blandt andet er det, der knytter dem sammen og skaber et godt samarbejde mellem de to.

Alt i alt, synes jeg, at det er en genial og unik bog, der blander fantasy og dystopi på en fed måde, der bare fungerer. Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde nok desværre skruet forventningerne lidt for højt op pga. al hypen omkring dem. Desuden følte jeg aldrig forbindelsen/forelskelsen mellem Lucas og Cassandra, så jeg forstod aldrig helt, hvorfor han og hans venner ville sætte himmel og jord i bevægelse for at finde hende.

”Vejen til Panteon” er en læseoplevelse, jeg i den grad vil anbefale. Hvis man er til dystopi og fantasy og kunne tænke sig at se, hvordan de to genrer kan fungere sammen? Så ville jeg skynde mig at komme i gang med ”Vejen til Panteon!”
Jeg glæder mig helt vildt til at finde ud af, hvordan denne historie fortsætter! Især med den slutning!

”Vejen til Panteon” får 4 stjerner ud af 5.

Maya Banks: Løgn og lykke

Forfatter: Maya Banks    Originaltitel: The Tycoon’s Pregnant Mistress   Antal sider: 174

Forlag:  HarperCollinsNordic    Serie: Anetakis Tycoons #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollinsNordic


Lidenskab og intriger i en verden styret af magt og penge. Hotelejeren Chrysander Anetakis’ ekskæreste, Marley, er gravid. Desværre har hun fået hukommelsestab og husker ikke, at hun har forrådt ham ved at sælge ud af hans forretningshemmeligheder. Hun har tilsyneladende også fortrængt, at de ikke længere er et par. Chrysander vil have sin arving og hævn, så han fortæller hende at de er forlovet, og sammen rejser de til hans private ø i det græske øhav for at fordrive tiden. Han har tænkt sig at smide hende ud, når først Marley har født. Men da hun får hukommelsen tilbage, løber tiden fra ham og intet bliver som Chrysander havde tænkt sig

Tro det eller ej, men ”Løgn og lykke” var faktisk min første Maya Banks bog.  Jeg elsker romantik, og jeg har hørt rigtig meget godt om hendes tidligere bøger. Men hun er en af de forfattere, jeg uheldigvis har fået skubbet i baggrunden og glemt at kigge på igen. Da HarperCollinsNordic fortalte, at de ville udgive tre af hendes bøger, greb jeg muligheden for at læse en af dem og finde ud af, om jeg ville komme til at forelske mig i endnu en romantik forfatter.

Jeg kan lige love for, at jeg forelskede mig. Nøj, hvor kan Maya Banks skrive! Skrivestilen i denne bog var noget anderledes, end hvad jeg var vant til. Langt de fleste romantiske bøger bliver skrevet fra en jeg-fortællers synsvinkel, men i ”Løgn og lykke” er det en han/hun fortæller. Det passer rigtig godt til Chrysander og Marleys historie, men det tog mig lidt tid at vænne mig til det.  Fortællermetoden passer rigtig godt ind, da jeg synes den bidrager til den afstandtagen, Marley og Chrysander tager til hinanden grundet hukommelsestabet, det enorme svigt og usikkerheden, der ligger mellem dem. Jeg kom ikke helt ind på livet af dem, lige som de ikke kom ind på livet af hinanden – først da de åbnede sig op, lukkede de både hinanden og læseren ind. Jeg kunne rigtig godt lide Mayas skrivestil, der er meget let og enkel og ikke dvæler ved alt for mange beskrivelser af omgivelserne. Der bliver fokuseret på Marley og Chrysander, og det elsker jeg! Historien var smuk i sin enkelthed, og jeg blev hurtigt fanget af dette pars hjertegribende historie.

Jeg kunne virkelig godt lide plottet! I ”Løgn og lykke” oplevede jeg en anderledes kærlighedshistorie, hvor jeg ikke havde en deja-vu oplevelse, hvilket var skønt. Marleys og Chrysanders historie var virkelig spændende, og jeg nød at læse den. Jeg mærkede deres følelser sive over i mig, og de greb mig fuldstændig. Jeg kunne mærke deres desperation, deres kærlighed, deres usikkerhed, vreden – ja jeg kunne føle det hele, og det var vidunderligt. Det er bare det bedste, når en bog får en til at føle en helt masse, og det gjorde ”Løgn og lykke.”  Der var endda et plottwist, som jeg virkelig ikke havde set komme, hvilket Maya Banks fortjener stor ros for.

Dog fik jeg også fornemmelsen af, at der manglede noget. Lige så meget som jeg elskede, at der ikke blev fokuseret så meget på detaljer om omgivelserne, manglede jeg detaljer i forbindelse med scenerne mellem karaktererne indbyrdes. Jeg manglede at kunne fordybe mig i disse scener, at få hver en detalje ind. De kærlige, intime scener gik alt for stærkt, og jeg nåede kun lige at få det varme sug i maven af deres kærlighed, før det var overstået igen. Lidt mere fordybelse ved de forskellige scener havde gjort underværker for bogen, da jeg så ville have kunnet fornemme følelserne meget tydeligere og gjort denne kærlighedshistorie helt perfekt. Bogen får mig til at føle en masse, men jeg var stadig ikke helt tilfreds.

Slutningen gik også for stærkt efter min mening. Det, jeg forestillede mig, der minimum skulle bruges 4-5 sider på, blev afsluttet på knap en side, hvilket skuffede mig lidt. Det virkede lidt som om, at forfatteren har været fast besluttet på længden af bogen og derfor har skyndt sig at afslutte den. At slutningen virker forhastet ødelægger den lidt, også selvom jeg elskede slutningen, og synes den var enormt smuk. Hvis Maya Banks havde brugt lidt mere tid på slutningen og givet den lidt mere plads, er jeg ikke i tvivl om, at jeg havde elsket den lige det mere, end jeg gjorde. Så havde den været helt perfekt.

Jeg elsker persongalleriet, og man møder her to virkelig fantastiske karakterer. Man møder også kort Chrysanders brødre, men fokus er helt klart på Marley og Chrysander selv, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da der så ikke var så forfærdeligt mange karakterer at forholde sig til. Jeg blev ikke distraheret af at skulle huske 20 forskellige personer. Jeg kunne slappe af og fokusere fuldt ud på parret og kunne samtidig nemt huske de få andre, der blev præsenteret. Det var et dejligt og virkelig afslappende persongalleri.
Chrysander brød jeg mig ikke så forfærdeligt meget om i starten, da jeg synes han var kold og kynisk. Men hurtigt lærte jeg den rigtige Chrysander at kende, og jeg elskede ham! Når han kaldte Marley kærlige ting på græsk, smeltede jeg simpelthen, og jeg forstod pludselig Marleys fascination af ham og hendes forelskelse. Han er bare dejlig!
Marley er bare en vidunderlig hovedperson. Hun er noget usikker og forvirret grundet alt det, der er sket, men hun tager tingene rigtig pænt, alt taget i betragtning. Ude på den græske ø udvikler hun sig meget, og jeg elskede den selvsikre kvinde, der så småt dukkede op til overfladen.
Jeg kunne virkelig godt lide parret her i ”Løgn og lykke!”

”Løgn og lykke” er en virkelig skøn kærlighedshistorie, der holdt mit blik limet til hver en side. Det er en bog fyldt med rørende, smukke og intense scener. Man kan ikke undgå at forelske sig i Chrysander og Marley.

 

”Løgn og lykke” får 4 stjerner ud af 5

Sjælevært: Christina Bonde

Forfatter: Christina Bonde         Originaltitel: Sjælevært     Antal sider: 369

Forlag:  Tellerup           Serie: –        Antal stjerner:

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Mit navn er Celina. Jeg var 16 år da jeg for alvor blev forelsket. I et spøgelse …
Celina er træt af skolen, og da hun bliver røvrendt af kæresten, flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset hos en dyrlægefamilie. Men fortiden flytter med. En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.

Det første, jeg faldt for ved ”Sjælevært”, var det gudesmukke cover.  Jeg elsker det cover, og det er et af de smukkeste, jeg nogensinde har set. Da jeg senere læste, hvad historien kom til at handle om, faldt jeg en smule mere for bogen. Historien om en pige, der forelsker sig i et spøgelse lød bare så spændende og romantisk, og jeg talte dagene til Sjæleværts udgivelse.

Jeg kan virkelig godt lide hendes skrivestil, der er så meget hendes egen. Hun skriver virkelig smukt og forvandler sin historie til noget, der er lige så smukt. Bogen er meget letlæselig, sproget er virkelig behageligt og ukompliceret, hvilket jeg synes er skønt med en bog med et let kompliceret plot. Der kunne godt være lidt meget at holde styr på med spøgelser, sjæle og reinkarnation, men Christina Bonde får formidlet det så flot. Jeg følte, at jeg havde rigtig godt styr på det hele, og at jeg fint kunne følge med i historien.

Jeg var helt vild med plottet, og Christina Bonde har skrevet en virkelig flot og enormt rørende historie.  Jeg kunne rigtig godt lide den meget anderledes kærlighedshistorie, hun har spundet sammen, og den måde hun får den spirituelle verden ind i historien.  Hendes fortolkning af efterlivet, spøgelser, sjæle og reinkarnation var virkelig fascinerende, og jeg slugte det råt. Drømmefangerens rolle i historien var en virkelig fed detalje, og jeg kunne så godt lide, at sådan en lille ting kom til at betyde så meget.
Bogen var noget helt andet, end jeg havde forventet, men jeg elskede den.  Jeg elskede, at den overraskede og på ingen måde var, som jeg havde forestillet mig. Christina Bonde har skrevet en paranormal romance, der virkelig skiller sig ud fra mængden, og den formåede i den grad at slå benene væk under mig, og jeg synes, det er en fantastisk historie. Jeg var virkelig godt underholdt, og jeg nød Celinas og Bastians historie og deres kamp for kærligheden og retfærdighed.

Åh, et skønt persongalleri, der er i ”Sjælevært!”  Alle karaktererne var så interessante at læse om, og hver og en af dem havde deres egen historie at fortælle og alle en vigtig rolle at udføre.  Selv de mere tvivlsomme personer i denne historie greb mig om hjertet, og jeg kunne virkelig godt lide dem alle sammen.  Jeg kunne især godt lide Bastian – Jeg faldt pladask for ham, nøjagtig som Celina gjorde. Jeg kunne virkelig godt lide hans ihærdighed, og at han viste sin kærlighed så tydeligt og ikke var bange for at vise den. Han var en virkelig dejlig og interessant karakter – blandt andet fordi han ikke var menneske, og det var så spænende og anderledes at se verden og efterlivet fra hans synspunkt.
Celina var en fantastisk hovedperson, og jeg kom til at holde så meget af hende under læsningen. Jeg kunne så godt lide hendes reaktioner på spøgelserne, og hvordan hun takler det hele. Jeg synes, hun fremstod som en fornuftig ung kvinde, der vidste, hvad hun ville, og gjorde det, hun satte sig for. Jeg var så fascineret af hende og hendes evner.
Sally er bare for skøn! Hende kunne jeg ikke undgå at komme til at holde af, og hun var også en af mine favoritter i bogen!
Hver eneste karakter virker så gennemtænkt og er så gennemført, og jeg elsker det! Det er virkelig et spændende persongalleri, og Christina Bonde fortjener stor ros for det!

”Sjælevært” får 4 ud af 5 stjerner, og jeg har svært ved at definere, hvorfor den ikke får den 5. stjerne. Jeg kunne måske godt have brugt lidt mere romantik. Jeg ved godt, at det er en YA bog, men jeg kunne stadig godt have brugt lidt flere scener med Celina og Bastian, hvor jeg virkelig kunne få lov til at føle kærligheden mellem dem. Men ellers manglede den nok bare lige det sidste, for at den kunne få den sidste stjerne.

Jeg synes, at ”Sjælevært” er skøn bog, og hvis man er til paranormal romance, kan jeg helt sikkert anbefale den. Det er en smuk, rørende og romantisk historie, der virkelig gjorde indtryk på mig.
Jeg synes, Christina Bonde har skrevet en vidunderlig bog, og at hun er en læseoplevelse, man ikke må gå glip af.

Karen Inge Nielsen: Ravneskrig

Forfatter: Karen Inge Nielsen         Originaltitel: Ravneskrig      Antal sider: 377

Forlag:  Forlaget mellemgaard           Serie: Ravneskrig #1        Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard


Da Sia kommer til sig selv, står byen Karstel i flammer, og hendes bror, Liam, er forsvundet. Ukendte gerningsmænd har dræbt hertug Castor og forvandlet den skønne sensommerdag til et mareridt. Pludselig hører Sia en hårdt såret mand kalde på sig. ”De har ham … du må befri ham … ellers dør vi alle,” hvisker han, inden han dør. Sammen med sin mor drager Sia ud på en rejse mod det ukendte for at finde Liam og redde den ukendte mand – en rejse, der skal vise sig at trække tråde tilbage til en tid med rædsler, Sia aldrig havde hørt om. En nat, hvor endnu en by hærges, forsvinder Sias mor, og Sia er nu alene om at finde Liam og redde den ukendte mand.

”Ravneskrig” hørte jeg om første gang igennem forfatteren.  Det er Karen Inge Nielsens debutroman, og da jeg hørte, hvad den handlede om, virkede det til at blive en rigtig god læseoplevelse.  Jeg har efterhånden læst flere gode fantasy fra danske forfattere, og jeg var virkelig spændt på at finde ud af, hvad Karen havde skabt for en verden, og hvad hun havde at byde på i denne genre.

Til min store glæde, var ”Ravneskrig” ikke bare en god oplevelse – den var en helt igennem fantastisk læseoplevelse. Karen skriver imponerende godt. Sproget er virkelig flot og letforståeligt, så jeg havde ingen problemer med at følge med i hendes verden, på trods af at den var helt ny, og der var en masse ting at forholde sig til.  Karen indfangede mig på ingen tid, og jeg indlevede mig fuldstændig i historien.
”Ravneskrig” tager nogle alvorlige emner op, hvor scener nemt vil kunne virke voldsomme, men Karen skriver det på en rigtig behagelig måde, så yngre læsere sagtens kan læse den, uden at scenerne bliver ubehagelige. Dog gjorde de stadig et kæmpe indtryk – hele bogen gjorde et kæmpe indtryk på mig.  Jeg følte så meget, mens jeg læste. Karakterernes følelser står frem mellem linjerne, og jeg mærkede tydeligt disse følelser og blev grebet af dem.
Karen Inge Nielsen skriver på en virkelig fantastisk og unik måde, som jeg hurtigt kom til at elske.

”Ravneskrigs” plot er virkelig godt! Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem, og jeg følte hele tiden, at der skete noget, så jeg blev ved med at være fanget af historien.  En detalje, jeg rigtig godt kunne lide, var at Sia og de andre var så afhængige af deres kort for at finde frem til de forskellige byer. I andre fantasy har jeg oplevet, at det lidt er som om, at de bare kender vejene ud og ind eller finder en person, der gør det. Så jeg var helt vild med, at for at Sia og de andre kunne finde frem, så var de gentagne gange nødt til at finde kortet frem og tyde det. Virkelig fed detalje, som jeg synes skulle nævnes og have stor ros!
Slutningen overraskede mig, da jeg egentlig føler, at historien blev afsluttet helt og ikke lagde direkte op til den fortsættelse, jeg ved kommer til efteråret.  Dog lagde jeg mærke til, at der blev nævnt en legende, der lægger op til en fortsættelse, så jeg forestiller mig, at det er denne legende, der vil blive bygget videre på. Jeg er spændt på at se, hvordan Karen fortsætter sin historie!
Alt i alt synes jeg, at ”Ravneskrig” var en virkelig rørende, flot og følelsesladet roman.

Jeg kan virkelig godt lide persongalleriet. Jeg kom til at holde så meget af alle personerne, og jeg synes, at de var enormt virkelighedstro, og jeg knyttede mig virkelig meget til alle dem, man følger.  Sia er en vidunderlig pige, der går igennem en kæmpe udvikling, og jeg synes hun ender ud som en enormt stærk og voksen ung kvinde. Hun møder virkelig mange dejlige mennesker på sin rejse, og jeg blev så rørt over disse menneskers hjælpsomhed, og hvor hurtigt de alle sammen knyttede sig til hinanden. Det varmede, når bogen indeholdt en så trist og alvorlig situation. Det eneste jeg undrede mig lidt over, var at det var meget svært at placere Sia og hendes brors alder. Det bliver aldrig fortalt direkte, og jeg havde svært ved at finde ud af det. Hvis det skulle have været helt perfekt, ville jeg gerne have fået tydeliggjort hendes alder, så det også var lettere at placere hende som person og lettere bedømme de beslutninger, hun tager i løbet af bogen. Det er også det eneste, jeg har at sætte på persongalleriet.  Dog endte jeg med at bedømme hende til at være mellem 15 og 17 år gammel, men jeg fik det aldrig bekræftet.
Jeg synes Sia var en enestående karakter, og jeg holdt så meget af hende.

Et stykke af romanen havde jeg lidt en fornemmelse af, at jeg manglede en karakter. Og da han kom, var jeg ikke i tvivl. På sin rejse møder Sia en ung fyr ved navn Tore, og jeg faldt pladask for ham, første gang han smilede til Sia.  Jeg elsker scenerne med de to sammen. To unge mennesker, der bliver ført sammen grundet ubehagelige omstændigheder, men som sammen er stærkere og indgyder hinanden mod.
Jeg var så imponeret over det her persongalleri, og jeg kan ikke andet end at blive ved med at rose det. Virkelig mageløst persongalleri med så mange karakterer, man ikke kan undgå at falde for.

”Ravneskrig” er en virkelig flot og velskrevet debutroman, der slog benene væk under mig. Hvis man er til fantasy, synes jeg helt bestemt, at man skal give denne et skud. Du vil ikke kunne undgå at blive tryllebundet af Karen Inge Nielsens univers.

”Ravneskrig” får 4 ud af 5 stjerner

Sofia Fritzson: Når drømmen bliver til virkelighed

Forfatter: Sofia Fritzson     Originaltitel:  När drömmen slår inn   Antal sider:  239

           Forlag: HarperCollinsNordic   Serie: Søstrene & Kærligheden #1   Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

 Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollinsNordic

Da Melinda Storm overtager familiens slægtsgård, kommer hun et skridt nærmere sin drøm. Her, i det idylliske Falkenberg, vil hun starte sit eget Bed and Breakfast. Hun vil skabe noget som vil bestå, som ikke kommer til at forlade hende – hvis bare hun får banklånet. Skuespilleren Anton Nylander er Sveriges største Playboy og sladderpressens yndling. Faktisk er han træt af både sin egen karriere og den store opmærksomhed. Da han møder Melinda, forventer han alligevel, at hun skal adlyde hans mindste vink. Men det gider hun ikke være med til – og så er det han får en brilliant idé. Spørgsmålet er, om alle mennesker kan finde lykken, uanset hvor sårede de er blevet – og om drømme faktisk kan blive til virkelighed.
Når drømme bliver til virkelighed, er en roman om drømme, splittede følelser og uventet kærlighed. Første del i serien: Søstrene og kærligheden

Det første, jeg faldt for ved ”Når drømmen bliver til virkelighed”, var det virkelig smukke cover, der pryder dens forside.  Derefter fangede bagsideteksten mig, og jeg måtte bare læse den! Jeg elsker en romantisk historie, og den her lød bare lige som noget for mig.

Bogen er fortalt i 3. person, men det forhindrede mig på ingen måde i at komme tæt ind på hovedpersonerne og knytte mig til dem lige præcis sådan, som jeg gerne vil kunne.  Fritzson har en vidunderlig skrivestil, og den gjorde, at jeg kunne indleve mig fuldt og helt i Melinda og Antons verden. Personerne og omgivelserne bliver beskrevet dejligt let men samtidig også så levende og detaljeret, at jeg let fik dannet billeder i hovedet af disse.
Jeg var meget fascineret af Fritzsons skrivestil, og jeg kunne slet ikke slippe bogen igen, da jeg var kommet i gang. Den var meget let at læse, og jeg fløj igennem kapitlerne og læste bogen på under 24 timer.

Jeg kan rigtig godt lide plottet i ”Når drømmen bliver til virkelighed.” I denne genre kommer bøgerne nemt til at minde om hinanden. Men Fritzson får denne roman til at skille sig så meget ud, at jeg ikke følte, at jeg sad med noget, jeg havde læst før.  Det var en fantastisk sød i historie, og jeg ville bare have mere!
Romanen var rigtig spændende, og der var også en dejlig mængde humor iblandt det alvorlige, triste og romantiske.
Scenerne bliver beskrevet virkelig smukt og detaljeret, men det bliver på intet tidspunkt for meget. Jeg blev fuldstændig grebet af denne skønne bog, og jeg kan slet ikke vente med at komme til at læse mere fra denne forfatter! Fritzson er helt sikkert en forfatter, jeg vil holde øje med.
Hun har en unik skrivestil, der giver dig en helt speciel læseoplevelse, jeg for alt i verden synes, at man skal opleve.

”Når drømmen bliver til virkelighed” har de mest enestående karakterer, der gjorde, at jeg nød bogen endnu mere.  Jeg kunne virkelig godt lide alle karaktererne– også dem som måske ikke lige havde rent mel i posen eller ikke behandlede folk lige pænt. Men det er fordi, de bare er så gennemførte alle sammen. De er så virkelighedstro, og der er ingen af dem, der er overdramatiske, på trods af at der er to skuespillere i bogen.  Og overdramatiske personer plejer ellers at være massivt til stede i denne type roman. Men i denne fik jeg virkelig en fornemmelse af, at jeg havde med voksne og fornuftige mennesker at gøre, der tænkte grundigt over tingene, før de kastede sig ud i dem.
Melinda og Anton er uden tvivl mine favoritter, og hvert et øjeblik jeg fik med dem sammen, var en fryd.
Jeg nød virkelig at opleve hver eneste karakter i denne bog, og hver og en af dem bidrager med noget unikt til historien.

”Når drømmen bliver til virkelighed” er en fabelagtig roman fyldt med romantik og hjertegribende scener. Den er virkelig sød, rørende og indeholder interessante og virkelighedstro karakterer.
Jeg nød hver eneste side i den her bog, og det er en læseoplevelse, man for alt i verden ikke må gå glip af!

”Når drømmen bliver til virkelighed” er en page-turner, jeg ikke kunne lægge fra mig, før sidste side var vendt.

Denne skønne bog får 4 ud af 5 stjerner

S. L. Grey: Lejligheden

Forfatter: S.L. Grey      Originaltitel: The Apartment      Antal sider: 315

Forlag: Gads forlag     Serie:      Antal stjerner:   

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra gads forlag


 Stephanie og Mark trænger til at komme væk fra en stresset hverdag i kølvandet på et indbrud i deres hus i Cape Town. De har imidlertid ingen penge, så da de får mulighed for at bytte deres bolig med en tilsyneladende skøn lejlighed i Paris, slår de til: ideel beliggenhed, badekar med løvefødder – umiddelbart den perfekte ramme om en romantisk uge, hvor de kan glemme det hele! Men ikke alt går, som de havde håbet.

”Lejligheden” er en psykologisk thriller, jeg fik sendt fra gads forlag.  Den lød virkelig god, og den har også fået fine anmeldelser på Amazon og Goodreads. Jeg elsker en god thriller, så jeg kastede mig ivrigt over ”Lejligheden” og glædede mig til at se, hvad den havde at byde på.

Sproget er rigtig godt og let flydende, så jeg fløj igennem kapitlerne, uden at jeg lagde mærke til, at jeg lige pludselig havde læst 100 sider.  Jeg elskede, at bogen var i 1.person, og at man får det fortalt fra både manden, Marks, synsvinkel og konens, Stephanie.   Meget af uhyggen udsprang fra, at man følger Mark og fra ham ser, hvordan han tydeligt bliver påvirket af de ubehagelige ting, der sker omkring dem.
Det gør det også lige ekstra uhyggeligt, at man følger Stephanie, som godt ved, at hendes mand ikke har det så godt, men hun har ingen ide om, hvor galt det står til. Hun aner ikke, hvad det er, der går og plager hendes mand. Hendes angst og tvivl føles tydeligt, mens man læser. Både hendes og Marks følelser forplantede sig i mig, og det var bare en fantastisk fornemmelse og gav lige bogen det ekstra.

Jeg kunne virkelig godt lide plottet i denne thriller, og jeg synes det var super veludført! ”Lejligheden” var SÅ uhyggelig, og den greb mig fra start af. Jeg fangede meget hurtigt, at Mark kæmpede med nogle voldsomme indre dæmoner. Det var bare noget af det, der var så skræmmende ved den her bog.
Jeg vidste aldrig, hvad der kom til at ske, hvad Mark og Stephanie ville opleve næste gang af ubehagelige ting.
Deres tid i Paris gør bare ondt værre, og jeg blev ved med at tænke, hvor meget mere modgang de her to personer kunne klare.  Jeg blev grebet af begges paranoia og angst. Mit hjerte hamrede derudaf, mens jeg læste. Jeg greb mig selv i lige at se ud i gangen ind imellem, fordi jeg følte, at det, der skræmmer og påvirker Stephanie og især Mark så meget, også befandt sig i rummet sammen med mig.
Det var SÅ skræmmende, at jeg fik skabt så levende billeder, at jeg kunne se det hele så tydeligt for mig, men på den anden side, fik det mig også til at læse videre. Jeg måtte bare vide, hvad der ville ske med dette ægtepar og deres lille pige! Hvad præcis er det, der skræmmer dem sådan?

Dog synes jeg, at deres tid i Paris blev trukket lidt i langdrag. Jeg kunne sagtens se, hvorfor de skulle til Paris, og at det havde en vigtig indflydelse på karaktererne og derfor også for plottet. Men jeg kunne ikke lade være med at føle, at forfatteren sagtens kunne have fået samme effekt på færre sider.  Jeg sad desværre med en følelse af, at nu måtte deres sidste tid i Paris godt bare overstås, så de kunne komme hjem.
Men jeg synes, at ”Lejligheden” er virkelig god, og jeg blev SÅ fascineret af, at forfatteren formår, at få uhyggen og angsten så perfekt ind i romanen – det falder fuldkommen naturligt ind og føles så ægte. Jeg blev fuldstændig opslugt af uhyggen og parrets frygt!

Persongalleriet er virkelig godt, og jeg synes, at karaktererne var veludførte. Jeg fik en fornemmelse af, at selv bipersonerne, var gennemtænkt ned til mindste detalje, og jeg kan godt lide, , at forfatteren ikke bare er gået lidt hen over nogle af karaktererne. Der er en mening med alle de personer, der er med – de har alle sammen en større eller mindre betydning for det, der kommer til at ske i Mark og Stephanies liv.
Jeg kunne rigtig godt lide Mark – han har det svært, og han kæmper sådan med det, der er sket i hans fortid. Det var tydeligt at se, at han stadig er ramt og påvirket af sorg og skyldfølelse. Jeg fik virkelig ondt af ham og jeg håbede, at han ville komme til at trodse sine indre dæmoner og komme hel ud på den anden side.
Dog kunne jeg virkelig ikke lide hans kone Stephanie, og det havde ret stor betydning for mig, og hvad jeg kom til at synes om bogen, da man i halvdelen af kapitlerne følger hende.  Jeg synes hun var enormt fjendsk og ubehagelig over for Mark, på trods af at hun ved, at han ikke har det nemt. For mig virkede det slet ikke som om, hun virkelig gad kæmpe for ham og virkelig hjælpe, og til sidst gruede jeg for hendes kapitler – dette synes jeg er virkelig ærgerligt, da jeg ellers synes, at resten er bogen er fantastisk!

Denne psykologiske thriller er en mester i at krybe ind under huden på en. Angsten og paranoiaen nægtede at forlade mig længe efter, jeg havde lagt bogen fra mig.

”Lejligheden” er en nervepirrende og gåsehudsfremkaldende thriller, der får dig til at føle, at du befinder dig midt i et uhyggeligt og meget virkeligt mareridt.

4 ud af 5 stjerner modtager den af mig.