Kategori: 4 stjerner

Karen Inge Nielsen: Ravneskrig

Forfatter: Karen Inge Nielsen         Originaltitel: Ravneskrig      Antal sider: 377

Forlag:  Forlaget mellemgaard           Serie: Ravneskrig #1        Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard


Da Sia kommer til sig selv, står byen Karstel i flammer, og hendes bror, Liam, er forsvundet. Ukendte gerningsmænd har dræbt hertug Castor og forvandlet den skønne sensommerdag til et mareridt. Pludselig hører Sia en hårdt såret mand kalde på sig. ”De har ham … du må befri ham … ellers dør vi alle,” hvisker han, inden han dør. Sammen med sin mor drager Sia ud på en rejse mod det ukendte for at finde Liam og redde den ukendte mand – en rejse, der skal vise sig at trække tråde tilbage til en tid med rædsler, Sia aldrig havde hørt om. En nat, hvor endnu en by hærges, forsvinder Sias mor, og Sia er nu alene om at finde Liam og redde den ukendte mand.

”Ravneskrig” hørte jeg om første gang igennem forfatteren.  Det er Karen Inge Nielsens debutroman, og da jeg hørte, hvad den handlede om, virkede det til at blive en rigtig god læseoplevelse.  Jeg har efterhånden læst flere gode fantasy fra danske forfattere, og jeg var virkelig spændt på at finde ud af, hvad Karen havde skabt for en verden, og hvad hun havde at byde på i denne genre.

Til min store glæde, var ”Ravneskrig” ikke bare en god oplevelse – den var en helt igennem fantastisk læseoplevelse. Karen skriver imponerende godt. Sproget er virkelig flot og letforståeligt, så jeg havde ingen problemer med at følge med i hendes verden, på trods af at den var helt ny, og der var en masse ting at forholde sig til.  Karen indfangede mig på ingen tid, og jeg indlevede mig fuldstændig i historien.
”Ravneskrig” tager nogle alvorlige emner op, hvor scener nemt vil kunne virke voldsomme, men Karen skriver det på en rigtig behagelig måde, så yngre læsere sagtens kan læse den, uden at scenerne bliver ubehagelige. Dog gjorde de stadig et kæmpe indtryk – hele bogen gjorde et kæmpe indtryk på mig.  Jeg følte så meget, mens jeg læste. Karakterernes følelser står frem mellem linjerne, og jeg mærkede tydeligt disse følelser og blev grebet af dem.
Karen Inge Nielsen skriver på en virkelig fantastisk og unik måde, som jeg hurtigt kom til at elske.

”Ravneskrigs” plot er virkelig godt! Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem, og jeg følte hele tiden, at der skete noget, så jeg blev ved med at være fanget af historien.  En detalje, jeg rigtig godt kunne lide, var at Sia og de andre var så afhængige af deres kort for at finde frem til de forskellige byer. I andre fantasy har jeg oplevet, at det lidt er som om, at de bare kender vejene ud og ind eller finder en person, der gør det. Så jeg var helt vild med, at for at Sia og de andre kunne finde frem, så var de gentagne gange nødt til at finde kortet frem og tyde det. Virkelig fed detalje, som jeg synes skulle nævnes og have stor ros!
Slutningen overraskede mig, da jeg egentlig føler, at historien blev afsluttet helt og ikke lagde direkte op til den fortsættelse, jeg ved kommer til efteråret.  Dog lagde jeg mærke til, at der blev nævnt en legende, der lægger op til en fortsættelse, så jeg forestiller mig, at det er denne legende, der vil blive bygget videre på. Jeg er spændt på at se, hvordan Karen fortsætter sin historie!
Alt i alt synes jeg, at ”Ravneskrig” var en virkelig rørende, flot og følelsesladet roman.

Jeg kan virkelig godt lide persongalleriet. Jeg kom til at holde så meget af alle personerne, og jeg synes, at de var enormt virkelighedstro, og jeg knyttede mig virkelig meget til alle dem, man følger.  Sia er en vidunderlig pige, der går igennem en kæmpe udvikling, og jeg synes hun ender ud som en enormt stærk og voksen ung kvinde. Hun møder virkelig mange dejlige mennesker på sin rejse, og jeg blev så rørt over disse menneskers hjælpsomhed, og hvor hurtigt de alle sammen knyttede sig til hinanden. Det varmede, når bogen indeholdt en så trist og alvorlig situation. Det eneste jeg undrede mig lidt over, var at det var meget svært at placere Sia og hendes brors alder. Det bliver aldrig fortalt direkte, og jeg havde svært ved at finde ud af det. Hvis det skulle have været helt perfekt, ville jeg gerne have fået tydeliggjort hendes alder, så det også var lettere at placere hende som person og lettere bedømme de beslutninger, hun tager i løbet af bogen. Det er også det eneste, jeg har at sætte på persongalleriet.  Dog endte jeg med at bedømme hende til at være mellem 15 og 17 år gammel, men jeg fik det aldrig bekræftet.
Jeg synes Sia var en enestående karakter, og jeg holdt så meget af hende.

Et stykke af romanen havde jeg lidt en fornemmelse af, at jeg manglede en karakter. Og da han kom, var jeg ikke i tvivl. På sin rejse møder Sia en ung fyr ved navn Tore, og jeg faldt pladask for ham, første gang han smilede til Sia.  Jeg elsker scenerne med de to sammen. To unge mennesker, der bliver ført sammen grundet ubehagelige omstændigheder, men som sammen er stærkere og indgyder hinanden mod.
Jeg var så imponeret over det her persongalleri, og jeg kan ikke andet end at blive ved med at rose det. Virkelig mageløst persongalleri med så mange karakterer, man ikke kan undgå at falde for.

”Ravneskrig” er en virkelig flot og velskrevet debutroman, der slog benene væk under mig. Hvis man er til fantasy, synes jeg helt bestemt, at man skal give denne et skud. Du vil ikke kunne undgå at blive tryllebundet af Karen Inge Nielsens univers.

”Ravneskrig” får 4 ud af 5 stjerner

Sofia Fritzson: Når drømmen bliver til virkelighed

Forfatter: Sofia Fritzson     Originaltitel:  När drömmen slår inn   Antal sider:  239

           Forlag: HarperCollinsNordic   Serie: Søstrene & Kærligheden #1   Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

 Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollinsNordic

Da Melinda Storm overtager familiens slægtsgård, kommer hun et skridt nærmere sin drøm. Her, i det idylliske Falkenberg, vil hun starte sit eget Bed and Breakfast. Hun vil skabe noget som vil bestå, som ikke kommer til at forlade hende – hvis bare hun får banklånet. Skuespilleren Anton Nylander er Sveriges største Playboy og sladderpressens yndling. Faktisk er han træt af både sin egen karriere og den store opmærksomhed. Da han møder Melinda, forventer han alligevel, at hun skal adlyde hans mindste vink. Men det gider hun ikke være med til – og så er det han får en brilliant idé. Spørgsmålet er, om alle mennesker kan finde lykken, uanset hvor sårede de er blevet – og om drømme faktisk kan blive til virkelighed.
Når drømme bliver til virkelighed, er en roman om drømme, splittede følelser og uventet kærlighed. Første del i serien: Søstrene og kærligheden

Det første, jeg faldt for ved ”Når drømmen bliver til virkelighed”, var det virkelig smukke cover, der pryder dens forside.  Derefter fangede bagsideteksten mig, og jeg måtte bare læse den! Jeg elsker en romantisk historie, og den her lød bare lige som noget for mig.

Bogen er fortalt i 3. person, men det forhindrede mig på ingen måde i at komme tæt ind på hovedpersonerne og knytte mig til dem lige præcis sådan, som jeg gerne vil kunne.  Fritzson har en vidunderlig skrivestil, og den gjorde, at jeg kunne indleve mig fuldt og helt i Melinda og Antons verden. Personerne og omgivelserne bliver beskrevet dejligt let men samtidig også så levende og detaljeret, at jeg let fik dannet billeder i hovedet af disse.
Jeg var meget fascineret af Fritzsons skrivestil, og jeg kunne slet ikke slippe bogen igen, da jeg var kommet i gang. Den var meget let at læse, og jeg fløj igennem kapitlerne og læste bogen på under 24 timer.

Jeg kan rigtig godt lide plottet i ”Når drømmen bliver til virkelighed.” I denne genre kommer bøgerne nemt til at minde om hinanden. Men Fritzson får denne roman til at skille sig så meget ud, at jeg ikke følte, at jeg sad med noget, jeg havde læst før.  Det var en fantastisk sød i historie, og jeg ville bare have mere!
Romanen var rigtig spændende, og der var også en dejlig mængde humor iblandt det alvorlige, triste og romantiske.
Scenerne bliver beskrevet virkelig smukt og detaljeret, men det bliver på intet tidspunkt for meget. Jeg blev fuldstændig grebet af denne skønne bog, og jeg kan slet ikke vente med at komme til at læse mere fra denne forfatter! Fritzson er helt sikkert en forfatter, jeg vil holde øje med.
Hun har en unik skrivestil, der giver dig en helt speciel læseoplevelse, jeg for alt i verden synes, at man skal opleve.

”Når drømmen bliver til virkelighed” har de mest enestående karakterer, der gjorde, at jeg nød bogen endnu mere.  Jeg kunne virkelig godt lide alle karaktererne– også dem som måske ikke lige havde rent mel i posen eller ikke behandlede folk lige pænt. Men det er fordi, de bare er så gennemførte alle sammen. De er så virkelighedstro, og der er ingen af dem, der er overdramatiske, på trods af at der er to skuespillere i bogen.  Og overdramatiske personer plejer ellers at være massivt til stede i denne type roman. Men i denne fik jeg virkelig en fornemmelse af, at jeg havde med voksne og fornuftige mennesker at gøre, der tænkte grundigt over tingene, før de kastede sig ud i dem.
Melinda og Anton er uden tvivl mine favoritter, og hvert et øjeblik jeg fik med dem sammen, var en fryd.
Jeg nød virkelig at opleve hver eneste karakter i denne bog, og hver og en af dem bidrager med noget unikt til historien.

”Når drømmen bliver til virkelighed” er en fabelagtig roman fyldt med romantik og hjertegribende scener. Den er virkelig sød, rørende og indeholder interessante og virkelighedstro karakterer.
Jeg nød hver eneste side i den her bog, og det er en læseoplevelse, man for alt i verden ikke må gå glip af!

”Når drømmen bliver til virkelighed” er en page-turner, jeg ikke kunne lægge fra mig, før sidste side var vendt.

Denne skønne bog får 4 ud af 5 stjerner

S. L. Grey: Lejligheden

Forfatter: S.L. Grey      Originaltitel: The Apartment      Antal sider: 315

Forlag: Gads forlag     Serie:      Antal stjerner:   

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra gads forlag


 Stephanie og Mark trænger til at komme væk fra en stresset hverdag i kølvandet på et indbrud i deres hus i Cape Town. De har imidlertid ingen penge, så da de får mulighed for at bytte deres bolig med en tilsyneladende skøn lejlighed i Paris, slår de til: ideel beliggenhed, badekar med løvefødder – umiddelbart den perfekte ramme om en romantisk uge, hvor de kan glemme det hele! Men ikke alt går, som de havde håbet.

”Lejligheden” er en psykologisk thriller, jeg fik sendt fra gads forlag.  Den lød virkelig god, og den har også fået fine anmeldelser på Amazon og Goodreads. Jeg elsker en god thriller, så jeg kastede mig ivrigt over ”Lejligheden” og glædede mig til at se, hvad den havde at byde på.

Sproget er rigtig godt og let flydende, så jeg fløj igennem kapitlerne, uden at jeg lagde mærke til, at jeg lige pludselig havde læst 100 sider.  Jeg elskede, at bogen var i 1.person, og at man får det fortalt fra både manden, Marks, synsvinkel og konens, Stephanie.   Meget af uhyggen udsprang fra, at man følger Mark og fra ham ser, hvordan han tydeligt bliver påvirket af de ubehagelige ting, der sker omkring dem.
Det gør det også lige ekstra uhyggeligt, at man følger Stephanie, som godt ved, at hendes mand ikke har det så godt, men hun har ingen ide om, hvor galt det står til. Hun aner ikke, hvad det er, der går og plager hendes mand. Hendes angst og tvivl føles tydeligt, mens man læser. Både hendes og Marks følelser forplantede sig i mig, og det var bare en fantastisk fornemmelse og gav lige bogen det ekstra.

Jeg kunne virkelig godt lide plottet i denne thriller, og jeg synes det var super veludført! ”Lejligheden” var SÅ uhyggelig, og den greb mig fra start af. Jeg fangede meget hurtigt, at Mark kæmpede med nogle voldsomme indre dæmoner. Det var bare noget af det, der var så skræmmende ved den her bog.
Jeg vidste aldrig, hvad der kom til at ske, hvad Mark og Stephanie ville opleve næste gang af ubehagelige ting.
Deres tid i Paris gør bare ondt værre, og jeg blev ved med at tænke, hvor meget mere modgang de her to personer kunne klare.  Jeg blev grebet af begges paranoia og angst. Mit hjerte hamrede derudaf, mens jeg læste. Jeg greb mig selv i lige at se ud i gangen ind imellem, fordi jeg følte, at det, der skræmmer og påvirker Stephanie og især Mark så meget, også befandt sig i rummet sammen med mig.
Det var SÅ skræmmende, at jeg fik skabt så levende billeder, at jeg kunne se det hele så tydeligt for mig, men på den anden side, fik det mig også til at læse videre. Jeg måtte bare vide, hvad der ville ske med dette ægtepar og deres lille pige! Hvad præcis er det, der skræmmer dem sådan?

Dog synes jeg, at deres tid i Paris blev trukket lidt i langdrag. Jeg kunne sagtens se, hvorfor de skulle til Paris, og at det havde en vigtig indflydelse på karaktererne og derfor også for plottet. Men jeg kunne ikke lade være med at føle, at forfatteren sagtens kunne have fået samme effekt på færre sider.  Jeg sad desværre med en følelse af, at nu måtte deres sidste tid i Paris godt bare overstås, så de kunne komme hjem.
Men jeg synes, at ”Lejligheden” er virkelig god, og jeg blev SÅ fascineret af, at forfatteren formår, at få uhyggen og angsten så perfekt ind i romanen – det falder fuldkommen naturligt ind og føles så ægte. Jeg blev fuldstændig opslugt af uhyggen og parrets frygt!

Persongalleriet er virkelig godt, og jeg synes, at karaktererne var veludførte. Jeg fik en fornemmelse af, at selv bipersonerne, var gennemtænkt ned til mindste detalje, og jeg kan godt lide, , at forfatteren ikke bare er gået lidt hen over nogle af karaktererne. Der er en mening med alle de personer, der er med – de har alle sammen en større eller mindre betydning for det, der kommer til at ske i Mark og Stephanies liv.
Jeg kunne rigtig godt lide Mark – han har det svært, og han kæmper sådan med det, der er sket i hans fortid. Det var tydeligt at se, at han stadig er ramt og påvirket af sorg og skyldfølelse. Jeg fik virkelig ondt af ham og jeg håbede, at han ville komme til at trodse sine indre dæmoner og komme hel ud på den anden side.
Dog kunne jeg virkelig ikke lide hans kone Stephanie, og det havde ret stor betydning for mig, og hvad jeg kom til at synes om bogen, da man i halvdelen af kapitlerne følger hende.  Jeg synes hun var enormt fjendsk og ubehagelig over for Mark, på trods af at hun ved, at han ikke har det nemt. For mig virkede det slet ikke som om, hun virkelig gad kæmpe for ham og virkelig hjælpe, og til sidst gruede jeg for hendes kapitler – dette synes jeg er virkelig ærgerligt, da jeg ellers synes, at resten er bogen er fantastisk!

Denne psykologiske thriller er en mester i at krybe ind under huden på en. Angsten og paranoiaen nægtede at forlade mig længe efter, jeg havde lagt bogen fra mig.

”Lejligheden” er en nervepirrende og gåsehudsfremkaldende thriller, der får dig til at føle, at du befinder dig midt i et uhyggeligt og meget virkeligt mareridt.

4 ud af 5 stjerner modtager den af mig.

Barbara Taylor Bradford: Fortidens hemmeligheder

Forfatter: Barbara Taylor Bradford      Originaltitel: Secrets from the Past      Antal sider: 400

Forlag: Flamingo     Serie:      Antal stjerner:   

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo


Trediveårige Serena Stone er en talentfuld krigsfotograf, der har fulgt i sin berømte fars fodspor. Men da han uventet dør, forlader hun krigszonen for at tage sit liv op til overvejelse.

I søgen efter sandheden om sin far, sin familie og sit eget liv begynder Serena en desperat jagt for at afsløre en årtier gammel sag. Hun flytter fra sine forældres hjem i bjergene over Nice til det romantiske Venedig og strejfer de uroplagede Libyske gader.

Fortidens hemmeligheder er en rørende og følelsesfuld fortælling om hemmeligheder, overlevelse og kærlighed i dens mange forklædninger.

Denne her bog var jeg enormt spændt på at læse! Bagsideteksten fik bogen til at lyde interessant, og den har en smuk forside. Jeg havde aldrig læst noget af denne forfatter før, men jeg havde godt lagt mærke til, at Flamingo havde udgivet nogle andre bøger af hende. Denne forfatter og denne bog fangede let min interesse, og jeg glædede mig til at finde ud af, hvad Barbara havde at byde på.

Jeg må sige, at bogen gav mig en noget blandet læseoplevelse, og jeg var meget i tvivl om, om den var mig i starten. Jeg gik faktisk og var ret sikker på, at denne bog ikke ville være mig, og dette følte jeg også, da jeg var ca. halvvejs inde.
Barbaras skrivestil er meget usædvanlig for mig. Hun bruger enormt meget tid på at beskrive omgivelserne, og det giver også god mening i betragtning af hovedpersonen Serenas fortid og hendes tidligere arbejde. Men sådan en som mig, som har svært ved at danne billeder af huse og omgivelser, så gik det hen og blev lidt tungt, og det sagde mig ikke særlig meget at læse de meget detaljerede beskrivelser af omgivelserne.
Det, jeg lagde mest mærke til i denne bog vedrørende Barbaras skrivestil, var dialogerne. Dialogerne var usædvanligt detaljerede og lange, og jeg synes, at personerne til tider var så ærlige og detaljeorienterede i deres dialoger, at de forekom urealistiske. Det hele blev meget formelt for mig, og det skabte til tider en rigtig ærgerlig afstand mellem personerne og mig som læser. I et godt stykke af bogen følte jeg ikke rigtigt, at jeg kom ordentligt ind på livet af Serena, hendes søstre og Zac. Hvilket overraskede mig meget, da det er en bog fortalt fra en jeg-fortæller synsvinkel. Men jeg mistænker lidt det formelle og den usædvanlige måde at skrive dialogerne på, som det, der får mig til at få følelsen af, at der bliver skabt en mur mellem karaktererne og læser.

Dog overraskede bogen mig også, og det var noget af det jeg faktisk godt kunne lide ved den! Lige pludselig vender den, og jeg kunne se, hvorfor Barbara har fået ros for sine værker.  Serena og Zac tager lige pludselig en overraskende beslutning, og bogen er bare fantastisk, fra de tager den beslutning! Der vender det hele, og Barbaras skrivestil udvikler sig, og det hele bliver meget mere naturligt og ægte – det er som om, at denne beslutning placerer forfatteren i sit rette element – det hun virkelig trives med at skrive om, og det kan mærkes. Den til knytning, jeg manglede ved især nogle af personerne, sprang pludselig frem og mærkedes tydeligt, og jeg slugte den her del råt! Det var virkelig spændende og rørende, og jeg kunne mærke, at jo mere jeg læste, jo gladere blev jeg for bogen og dens karakterer.

Jeg kan virkelig godt lide plottet. Det er lidt anderledes, fordi man følger krigsfotografer og ikke soldater, men jeg kan virkelig godt lide den anderledes måde at se krig på. Desuden sker der også en masse ting på hjemmefronten, så jeg kedede mig aldrig, mens jeg læste den. Hvis man kan se bort fra dialogerne i starten og omgivelsesbeskrivelserne, er det her virkelig en interessant og smuk bog. Jeg endte med virkelig at kunne lide den, og jeg synes, at Barbara Taylor Bradford er en enormt fascinerende og dygtig forfatter. Det gjorde mig lidt bekymret, at det tog så lang tid for bogen at komme ordentligt i gang – eller den fornemmelse havde jeg i hvert fald. Men da den så kom i gang – wow! Den her bog er virkelig god!

Der er også en masse fascinerende karakterer i. De føles enormt ægte og virkelighedstro, og jeg følte, at de det meste af tiden var meget fornuftige og velovervejede i deres beslutninger.
Jeg følte dog, der blev skabt en mur mellem mig og især hovedpersonen, Serena. Jeg følte, jeg lærte hendes familie og venner meget bedre at kende end Serena, og det overraskede mig og irriterede mig. Men jeg tænker, at det kan have været et bevidst valg fra forfatters side at skabe lidt mystik omkring Serena – hvorfor vil hun ikke lade læseren komme helt tæt på? Da jeg så endelig følte, at jeg kom tæt ind på livet af Serena, så var det bare helt fantastisk, og jeg kom til at holde helt enormt meget af hende.

Trods fortidens hemmeligheder har hun en helt fantastisk familie og nogle lige så fantastiske venner, og kærligheden mellem dem mærkes tydeligt. Jeg kunne virkelig godt lide alle personerne i den, og på trods af den såkaldte mur, jeg har omtalt, så endte jeg faktisk med at føle mig tæt knyttet til dem alle sammen.
Zac og Serenas kærlighed var vidunderlig at være vidne til, og især Zacs kærlighed til Serena var til at tage og føle på og rørte mig meget. Det var dejligt og rørende, at han ikke lagde skjul på sine følelser for hende, og at han var så ærlig over for hende. Han forbedrede sig betydeligt igennem romanen, og han var bare fantastisk! Han lavede fejl, ja, men han undskyldte, lærte af det og forbedrede sig i forhold til sine fejl. Zac blev helt sikkert en af mine favoritter!

”Fortidens hemmeligheder” var en bog, jeg havde mine tvivl om. På trods af dens start gjorde den et helt vildt fantastisk comeback, og den slog fuldstændig benene væk under mig.

Det er en bog, jeg uden tvivl kan anbefale, hvis man er til romantik, familiehemmeligheder, tætte familiebånd og beskrivelser af smukke omgivelser.

”Fortidens hemmeligheder” får 4 ud af 5 stjerner.

 

Thomas Stordal Philipsen: Mordet i Odense

Forfatter: Thomas Stordal Philipsen      Originaltitel: Mordet i Odense      Antal sider: 98

Forlag: Forlaget mellemgaard     Serie: Historier fra historien #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Forfatteren til denne bog kontaktede mig for at høre, om jeg ville anmelde den. Jeg havde ikke beskæftiget mig med denne type genre før, men den lød rigtig spændende, så jeg besluttede mig for at give den et skud.

Og til min overraskelse var jeg faktisk underholdt hele vejen igennem. Historie har aldrig været mit yndlingsfag – kun ganske få emner har interesseret mig, men aldrig nok til at jeg har villet undersøge tingene nærmere.
Thomas bruger begrebet ”Edutainment” der kommer af ordene ”education” og ”entertainment”. Det handler om læring gennem underholdning, og jeg er vild med ideen, og det er også edutainment, der er formålet med denne bog.  Jeg følte mig virkelig godt underholdt, samtidig med, at jeg også lærte en masse og fik en masse nye informationer om den begivenhed og den periode, der er fokuseret på.
Måden, denne bog er skrevet på, fik mig faktisk til at huske den historiske begivenhed, der er blevet uddybet, og dette ser jeg som noget yderst positivt. Hvis jeg sad med en almindelig lærebog, havde jeg ikke husket noget af det, jeg havde læst.  Jeg ville ønske, at vi havde haft bøger som disse, dengang jeg gik i folkeskole. Bogen er dog ikke kun god for børn – både unge og voksne vil have gavn af at læse den her, og jeg er ikke i tvivl om, at de vil føle sig underholdt!

Bogen er delt op i tre kapitler, som gør den dejligt overskuelig. Første kapitel beskriver kristendommens indførelse i Danmark. Andet kapitel er 6 små fiktive historier, der er baseret på fakta. Disse 6 historier handler alle om én bestemt begivenhed inden for den periode, der er beskrevet i kapitel 1. Historierne var helt klart min favorit del, og jeg kunne rigtig godt lide, at man så begivenheden fra så mange forskellige synspunkter. Tredje kapitel fortæller om, hvorfor lige den omtalte begivenhed fandt sted. Jeg kunne også rigtig godt lide kapitel et og tre, og slugte dem lige så hurtigt som kapitel to. Thomas skriver i et rigtig fint sprog, der gør bogen nem og hurtig at læse, og han er samtidig også rigtig god til at formidle, så jeg forstod og huskede de ting, der sker i løbet af bogen.

I bogen er der også en rigtig fin ordliste bagi, til hvis der er ord, i kapitel tos historier, som man måske ikke ved, hvad betyder. Der er også et rigtig fint stamtræ og en oversigt over begivenhederne i 1000-tallet i Danmark og andre steder i verden. Dette gør det hele mere overskueligt, og man kan nemt slå op og kigge på, hvis man bliver i tvivl om personer eller begivenhederne. Der er også rigtig fine illustrationer i. Dette kan jeg rigtig godt lide, så der ikke er alt for meget tekst, men de skaber også gode billeder på, hvad der sker i teksten.

Alt i alt synes jeg, at dette var en virkelig god og underholdende lærebog, som jeg kan anbefale både til børn, unge og voksne.

”Mordet i Odense” får 4 ud af 5 stjerner.

 

Nora Roberts: Løgneren

Forfatter: Nora Roberts         Originaltitel: The Liar            Antal sider: 493

Forlag: Flamingo                    Serie: –                   Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo


 Shelby Foxworth er i chok. Hun har mistet sin mand i en drukneulykke, og nu går sandheden langsomt op for hende. Richard Foxworth var ikke den mand, han gav sig ud for. Han var en kold og kynisk svindler, der bedrog Shelby med andre kvinder og efterlod hende i et økonomisk kaos. I Richards hemmelige bankboks finder hun flere dystre hemmeligheder, og Shelby beslutter sig for at forlade Philadelphias eksklusive forstad og rejse med sin lille datter hjem til familien i Tennessee.

I trygge og velkendte rammer kommer Shelby til hægterne, og hun møder tilmed en ny mand. Men Richards hemmeligheder spreder stadig ringe i vandet. Og ingen kan vide sig sikre …

Nora Roberts er en verdenskendt forfatter, og jeg har også lagt mærke til, at mange forlag har udgivet hendes bøger. Jeg har hørt meget godt om hende, men jeg har bare aldrig selv fået læst en bog af hende. Da Flamingo annoncerede, at de udgav en ny bog af hende, tog jeg springet og besluttede, at den her bog ville jeg læse, og den lød også lige som noget for mig.

Nora Roberts’ sprog er helt enormt fascinerende. Hun har en skrivestil, som jeg aldrig har set mage til, og som gjorde bogen det mere interessant og spændende at læse. Selvom bogen foregår omkring 2015, følte jeg hele tiden, at jeg blev ført tilbage i tiden, så jeg blev forbløffet, når de sad med bærbare og mobiltelefoner. Det var virkelig underholdende at have den fornemmelse, når bogen egentlig foregår i min egen tid. Jeg tror også, at det har noget at gøre med den hjemby, som Shelby flytter tilbage til, der bare skaber en helt unik stemning. Jeg havde intet imod det, mens jeg læste. Jeg vænnede mig hurtigt til det, og elskede bare hendes anderledes måde at skrive på.

Plottet er bare SÅ gennemført! Roberts formår at holde den spændende hele vejen igennem de knap 500 sider. Lige så snart man tror, at der er ro på, sker der noget nyt i Shelbys liv, og man ved bare aldrig, hvad der kommer til at ske næste gang. Man bliver lige så nervøs og bange som Shelby, og sidder og analyserer hver en person, hver en ting der kommer ind i hendes liv.
Hun vender tilbage til sin hjemby, en sydstatsby, og den by skaber bare en helt speciel og perfekt stemning til bogen. Med bogens unikke sprog og unikke stemning bliver man lynhurtigt suget ind i dens univers. Selvom det var en helt normal by og en hel normal verden, følte jeg stadigvæk, at jeg oplevede noget helt særligt med den her bog – Nora Roberts får skabt sin helt egen fascinerende verden i denne bog på trods af, at det foregår i en helt normal by med helt almindelige mennesker. Den var overhoved ikke som nogen anden bog, jeg har læst.
”Løgneren” er den mest unikke læseoplevelse, jeg har haft indtil videre. Nora Roberts har et kæmpe talent, og ”Løgneren” er bestemt ikke den sidste bog, jeg kommer til at læse af hende!  Jeg er blevet afhængig af hendes vidunderlige måde at skrive på og hendes måde at skabe byen og omgivelserne omkring sine karakterer!

Personerne er skønne, og jeg forelskede mig virkelig meget i de fleste af dem. Der er også nogle virkelig lede personer, men de er bare så gennemførte, at man hader dem lige så meget, som de andre i bogen!
Men der er bare så mange fantastiske personer i denne bog, at de lede af dem blegner ved siden af. De har bare et helt vidunderligt forhold til hinanden, og det er bare virkelig dejligt at opleve dette, mens man læser. Man føler det enormt stærke bånd, der er mellem de forskellige mennesker i den lille sydstatsby, og man knytter sig bare vidunderligt hurtigt og meget til dem alle sammen.
Åh jeg ville ønske, jeg kunne fortælle om alle karaktererne, men der er bare så mange fantastiske, at denne her anmeldelse ville blive aaaaalt for lang. Men hovedpersonen Shelby, hendes datter Callie og tømreren Griff er bare nogle af mine favoritter. Især Callie er bare en vidunderlig lille charmetrold, der bare smeltede mit hjerte igen og igen med sin barnlige uskyldighed og selvsikkerhed.  Men Shelby og Griff varmer mit hjerte og rører mig flere gange igennem romanen. Personerne er også dejligt virkelighedstro – jeg synes, at de reagerer enormt fornuftigt og passende i forhold til de ting, der sker, og det var virkelig dejligt, at forfatteren ikke har overdrevet for at forsøge at skabe lidt spænding. For mig er det vigtigere, at karaktererne er så virkelighedstro som muligt, og det er de her. Det var en sand fornøjelse at læse den her roman.
”Løgneren” er skrevet i 3. person, og i dette tilfælde føler jeg lidt, at der bliver skabt en lille smule afstand mellem læser og personerne i bogen på grund af dette. Det er ikke meget – det er næsten ubetydeligt, men jeg føler alligevel, at jeg godt kunne være kommet endnu tættere på dem og være knyttet endnu tættere til dem, end jeg var.
Men som sagt, er det næsten ubetydeligt, og man lægger stort set ikke mærke til det. Der er så mange fantastiske personer, der rørte mig dybt.

Nora Roberts skaber i ”Løgneren” en unik og fascinerende verden mit i alt det hverdagslige

”Løgneren” får 4 ud af 5  stjerner

Peter V. Brett: Den tatoverede mand

Forfatter: Peter V. Brett     Originaltitel: The Warded Man/ The Painted Man     Antal sider: 690

Forlag: Dreamlitt              Serie: Demon Cycle #1            Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt.


Nogle gange er der god grund til at frygte mørket…
Arlen bor med sine forældre på deres lille gård. Hver nat, når tusmørket sætter ind, rejser der sig en rædsom tåge fra jorden,der varsler død for enhver, der er tåbelig nok til at vove sig ud i det kommende mørke. Hadefulde dæmoner dannes ud aftågen for at få tilfredsstillet deres sult efter mennesker. I takt med at skyggerne bliver længere, tvinges menneskene til atsøge ly bag magiske runer og bede til, at deres beskyttelse vil holde indtil daggry.Men da Arlens verden splintres af dæmonernes hærgen, indser han, at det snarere er frygten for dæmonerne end væsnerneselv, der bliver menneskehedens undergang. Kun hvis menneskene kan overvinde deres egen frygt, kan de gøre sig håb omen dag at overvinde dæmonerne. Arlen må nu tage chancen og forlade runernes ly og sammen med to andre overlevendefinde en ny måde at bringe menneskeheden en sidste, flygtig chance for overlevelse

”Den tatoverede mand” hørte jeg for første gang om via Dreamlitts Facebookside, da de reklamerede for dens release dato. Coveret var helt enormt smukt og fangede min interesse, så jeg gik ind og undersøgte mere om den. Historien fangede min interesse yderligere, og jeg måtte bare læse den. Forlaget var heldigvis så søde at sende mig et anmeldereksemplar til Kindlen, og jeg gik spændt i gang. Jeg har holdt en pause fra fantasy, så ” Den tatoverede mand” var min første fantasy i lang tid, og det gav et ekstra sug i maven – ville denne roman kunne sørge for, at jeg genfandt min store interesse og passion for at læse fantasy?

Det kan jeg lige love for, at den gjorde! Wow! Det er en virkelig imponerende fantasy med et unikt og fascinerende univers.
Jeg troede faktisk i starten, at jeg ikke ville komme til at kunne lide den. Jeg blev slået ud af kapitlernes længde, og jeg synes, at der var enormt mange personer at skulle holde styr på, samtidig med at man skulle lære denne nye verden at kende. Der skete heller ikke så vanvittigt meget i starten, og jeg var bange for, at bogen ikke ville kunne holde mig fanget.
Men så vender bogen bare 180 grader, og så sker der helt vildt meget, og jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig, før sidste linje var læst!

Sproget var lidt anderledes, end hvad jeg er vant til – det virkede mere gammeldags og højtideligt, men det gav den helt rigtige stemning til bogen, og var med til at suge mig ind i denne vidunderlige verden. Jeg blev suget helt ind, og beskrivelserne af dæmonerne og omgivelserne er så levende og detaljeret, at det var som om, jeg stod lige der sammen med personerne, man følger igennem romanen.
Trods det lidt mere højtidelige sprog, så var bogen enormt let at læse, og når først jeg var i gang, så læste jeg bare derudaf. Det eneste, der gjorde, at jeg ikke læste den færdig i løbet af få dage, var længden af kapitlerne. Jeg læste den på Kindlen, og når der stod, at det næste kapitel tog halvanden time, så slog det mig lidt ud.

Jeg ELSKER universet og konceptet med dæmonerne, der kommer frem ved tusmørke. Jeg synes, at dæmonerne var enormt fascinerende at læse om, og jeg slugte det råt, når menneskene blev konfronteret med dæmonerne og var nødt til at tage kampen op. Konceptet med symbolerne er også virkelig godt, og det hele bliver bare bedre og bedre, jo længere jeg kom ind. Den forvirring og tvivl, jeg havde i starten, forsvandt fuldstændigt, efterhånden som jeg læste videre, og jeg blev sat virkelig godt ind i det hele. Jeg følte ikke jeg manglede noget, og dette var faktisk en roman, hvor jeg ikke sad tilbage med en masse spørgsmål. Selvfølgelig ville jeg gerne vide mere, og jeg ved der er 3 andre bøger i serien, men jeg følte ikke, at der var en masse ting, som jeg burde have haft svar på inden næste bog.
Hvis jeg dog skal sætte en enkelt lille finger på noget, så synes jeg, det var lidt forvirrende, at dæmonerne blev kaldt både for dæmoner og ånder. I starten troede jeg, at der var tale om to forskellige overnaturlige fjender, men det var to ord for samme ting. Det er heller ikke noget, der trækker ned i min anmeldelse af bogen, men det skabte bare forvirring i starten.

Personerne er lige så fantastiske som universet er. Som tidligere nævnt synes jeg, at der var lige lovligt mange personer at holde styr på. Dog er forfatteren god til at fokusere på de relevante karakterer, og man finder stille og roligt ud af hvilke personer, der er vigtige at huske, og hvilke der måske ikke skal prioriteres så meget. Efterhånden, som man lærer karaktererne at kende, bliver det også lettere og lettere at huske dem fra hinanden.
Dog er der tre personer, som man ikke har nogle problemer med at huske overhovedet! Det er Arlen, Rojer og Leesha, som er de tre personer, man følger gennem romanens 690 sider.
Alle tre har oplevet dæmonernes rædsler, og man følger dem fra deres barndomsår og helt frem til deres voksenår. Deres udvikling gennem bogen er helt igennem fantastisk, og det var dybt fascinerende at sidde og følge dem, og i hvilke forskellige retninger de gik i løbet af den årrække, man følger dem. De har simpelthen oplevet så meget forfærdeligt allerede fra barnsben, og man kan ikke undgå at føle med dem og blive fuldstændig grebet af deres liv, og hvad det hele kommer til at ende med. Man kommer til at holde så meget af de her tre, og man håber på det bedste for dem.  Man føler alt sammen med dem. Smerte, frygt og forelskelse bare nogle af de følelser, der virkelig mærkes tydeligt gennem bogen. Deres smerte er din smerte.

” Den tatoverede mand” er en fantastisk fantasy, der holder dig i et fast greb, indtil sidste side er vendt. Det er en dybt fascinerende verden med unikke og fantastiske karakterer, og det er noget, man bare ikke må gå glip af at opleve.

”Den tatoverede mand” får 4 ud af 5 stjerner

Nick Clausen: Drømmeland

Forfatter: Nick Clausen         Originaltitel: Drømmeland            Antal sider: 193

Forlag: Forlaget Facet                     Serie:                    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.


Bagsidetekst:

Da Louie begynder at drømme om manden i blåt, finder han snart ud af, at han ikke bare drømmer. Han rejser faktisk til en anden verden. En verden, som manden i blåt kalder Drømmeland. I Drømmeland er alt i virkeligheden to ting: Hvad du ser, og hvad du ønsker at se. Og det kan være svært at se forskellen.

Drømmeland var jeg helt enormt spændt på at læse! Jeg synes coveret så smukt og virkelig fangende! Og nu hvor jeg har læst bogen, synes jeg også, at coveret er virkelig passende! Jeg havde hørt meget godt om Drømmeland, og jeg glædede mig til at komme i gang.

Sproget i bogen var dejlig nemt og ligetil.  Selvom sproget er nemt og enkelt, formår Nick Clausen virkelig at fange én. Mens jeg læste, oplevede jeg flere gange, at jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Jeg måtte bare vide mere om Louie og Drømmeland. Jeg blev trukket fuldstændigt ind i Drømmeland og havde enormt svært ved at slippe denne dybt fascinerende verden.

Bogen er SÅ spændende! Jeg elskede konceptet med Drømmeland – jeg sad flere gange og holdt vejret, når Louie befandt sig der.  Denne bog er så kompleks – men på en rigtig god måde! Den overraskede mig flere gange! Jeg tænkte ret tidligt i bogen, at jeg havde regnet hele konceptet omkring Drømmeland ud, og at jeg da godt vidste, hvordan bogen ville slutte. Men så vendte det hele 180 grader, og så viste det sig, at det hele slet ikke var, som jeg havde forestillet mig.
Jeg ELSKER det! Jeg er dybt imponeret over, at Nick formår at få så meget historie med og at formidle sådan en kompleks og fascinerende verden på knap 200 sider! Det er virkelig flot skrivning, og jeg elskede hver eneste side, hver eneste sætning!

Jeg kunne virkelig godt lide Louie – han er bare sådan en skøn dreng, og det var bare så nemt at kunne sætte sig ind i, hvordan han havde det, og de ting han følte. Han var en enormt interessant person, og jeg elskede at følge med i hans rejse. Rejsen som Drømmeland er med til at sende ham ud i, og som sørger for en helt enorm udvikling hos Louie.

Bogens stemning er noget helt særligt, og der også en rigtig god omgang uhygge i den! Det er en virkelig god bog, og jeg var rigtig godt underholdt fra første til sidste side.

Drømmeland kan klart anbefales, og det er en bog, man ikke må gå glip af! Da jeg havde læst sidste side, ville jeg have mere!

Drømmeland får 4 stjerner ud af 5

Er du okay, Fie?

             Forfatter: Anika Eibe         Originaltitel: Er du okay, Fie?    Antal sider: 179

Forlag: Tellerup                    Serie:          Antal stjerner:
 Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg
Bogen er en anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Bagsidetekst:

Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig.

Jeg ved godt de tror de ved alt om mig.

Alene på grund af mit udseende.

Men ved I hvad … det gør de ikke.

Fie har det hele.

Hun er smuk, dygtig i skolen,

og drengene er vilde med hende.

Udadtil er hendes liv fantastisk.

Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.

 

”Er du okay, Fie?” er en bog jeg har været så heldig at få sendt fra forlaget Tellerup. Jeg var rigtig glad for ”Er du okay, Marie?” så jeg var meget spændt på at komme i gang med denne bog.  Jeg kommer nok ikke til at kunne undgå at gøre den her anmeldelse personlig, da jeg selv har haft cutting tæt inde på livet.

Sproget er enormt godt! Meget letlæseligt og enkelt, og der bliver skabt et rigtig godt læseflow gennem hele romanen.  Jeg elsker den detalje, at da Fie bruger et lidt finere ord, så skal hun lige forklarer det! Så godt!

 

Handlingen! Puh, handlingen er jo bare fantastisk! Bogen berører cutting. Der er rigtig meget tabu omkring dette emne, og jeg synes det er SÅ vigtigt, at det bliver berørt noget mere, at der kommer mere belysning på det! Lige som Anika Eibes forrige bog er jeg af den overbevisning, at den her bog er enormt vigtig og ville være perfekt at bruge i undervisningen i folkeskolen. Voksne kunne også lære rigtig meget af at læse bogen! Både voksne, som har haft det inde på livet, men så sandelig også voksne der ikke har. Det skal ikke længere være tabu, og en bog som denne her er et rigtig godt skridt på vejen!  Bogen vil kunne være en kæmpe hjælp til at få folk til at få en bedre forståelse omkring selvskade!

Scenerne, hvor Fie skærer i sig selv, er så enormt godt og detaljeret beskrevet, at jeg sad og fik ondt, og det var tæerkrummende og gav kuldegysninger over hele kroppen! I det hele taget alle de tanker Fie har, og hvordan hun tænker omkring cutting – det er så godt skrevet, at jeg sad og tænkte, at det her kun kunne komme fra en, der selv har oplevet det! Jeg var virkelig enormt imponeret over, hvor godt Anika Eibe har fanget og beskrevet det hele – især beskrivelserne af hvorfor Fie gør det, og hendes tanker omkring det hele.

For de tanker som Fie går rundt med, at cutting er en måde at få smerten ud på.  At det er en måde at håndtere den psykiske smerte. Det var præcis de tanker, jeg havde, dengang jeg skar i mig selv. I mine teenageår havde jeg det enormt svært! Jeg måtte takle ensomhed, mobning og en OCD, der hurtigt kom ud af kontrol. For at håndtere smerten begyndte jeg at skære i mig selv. Jeg var for flov til at gå til nogen, så at skære i mig selv var den eneste måde, jeg kunne håndtere smerten indeni.

Bogen var enormt hård at læse!  På grund af hvor godt Anika har beskrevet det hele, men også fordi de kastede mig direkte tilbage til dengang, jeg selv havde det som Fie. Jeg fik tårer i øjnene flere gange og måtte lige trække vejret dybt flere gange, inden jeg læste videre! Men jeg kan heller ikke understrege nok, at det er det bedste ved bogen. Hun har simpelthen fanget det hele så perfekt. Jeg er virkelig imponeret. Hun har efterladt mig åndeløs!

 

Personerne – du følger faktisk den samme klasse som i ”Er du okay, Marie?” Det er Maries klassekammerat, Fie, der er hovedperson i denne bog. Og selvom Fie er blandt de populære, så kan man faktisk stadig ikke lide de fleste af personerne i den populære gruppe. De formår egentlig at være ubehagelige også over for dem, de er venner med.
Men Fie! Hun er jo fantastisk! Hun er enormt sur og ked af det, men jeg forstår hende! Jeg forstår hende virkelig! Og jeg kan se mig selv så meget i hende, at det giver mig helt gåsehud! For udover at jeg for nogle år siden også skar i mig selv, så har jeg også været hestepige. Dengang var ridningen også mit frirum, og det var det eneste sted, jeg følte, jeg kunne trække vejret og være mig selv! Jeg kan relatere så meget til Fie, og jeg knyttede mig rigtig meget til hende!

”Er du okay, Fie?” er en helt enormt vigtig og følelsesmæssig bog, som jeg helt sikkert vil anbefale alle at læse! Den berører bare så vigtigt et emne!

”Er du okay, Fie?” får 4 ud af 5 stjerner

Anika Eibe: Er du okay, Marie?

Forfatter: Anika Eibe         Originaltitel: Er du okay, Marie?             Antal sider: 181

Forlag: Tellerup                     Serie:                    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk


Om bogen:

Jeg ville ønske at jeg var død.

Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade.

Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene.

Fuck! Fuck! FUCK!

Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien

er det som om noget er forandret.

Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer

til at være én drengene gerne vil være sammen med …

Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

Er du okay, Marie? fandt jeg inde på Riidr – mit favorit sted at købe e-bøger.  Den lød bare rigtig, rigtig god! Mobning er noget, som jeg selv har haft tæt inde på livet, og jeg fik bare en fornemmelse af, at jeg MÅTTE læse den!
Jeg kan nok heller ikke undgå at gøre den her anmeldelse en lille smule personlig.

Sproget er rigtig godt! Anika Eibe formår virkelig at fange mig og holde mig fanget gennem hele bogen! Sproget er meget letlæseligt, og bogen blev læst færdigt helt enormt hurtigt. Sproget fungerer bare og har et rigtig godt flow. Det fungerer super godt, at Anika Eibe har valgt at skrive bogen i jeg-person.  Det gjorde, at jeg havde enormt let ved at sætte mig ind i Maries følelser – hendes angst, hendes usikkerhed, hendes ønske om at blive accepteret af de populære.  Det gjorde også bare, at jeg følte alt gennem Marie tusind gange stærkere, og det påvirkede mig helt vildt meget. Flere gange sad jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen.

Handlingen er helt perfekt og samtidig også super vigtig! At tale om mobning kan være så svært, og der er så mange børn i dag, der kæmper med at blive mobbet! Det er en bog, der burde indsættes i undervisningen i folkeskolen, for at børn tidligt får et indblik i, hvad deres adfærd kan gøre ved en anden person! Jeg ville ønske, at den her bog var skrevet, da jeg gik i folkeskole – også i gymnasiet for den sags skyld! Lærerne kunne virkelig også lære noget af at læse den – voksne i det hele taget. Hvordan mobning virkelig kan ødelægge et barn, hvis ikke der bliver grebet ind, og at de bliver nødt til at være opmærksomme på, hvad der sker.

Personerne i bogen er helt fantastiske! Eller ikke mobberne – mobberne hadede jeg næsten lige så meget, som Marie må gøre! Men jeg synes, det er fantastisk flot udført af Anika, at jeg kom til at føle så kraftigt over for mobberne! Det er meningen, at man virkelig ikke skal kunne fordrage dem, og det kan man virkelig heller ikke! Selv da de begynder at være søde, var jeg helt enormt mistroisk!
Og så er der Marie! Skønne, skønne Marie! Nøj, hvor mit hjerte bare følte og græd med hende hele vejen igennem bogen! Jeg havde så ondt af hende. Jeg er selv blevet mobbet af både klassekammerater, men også lærere, og jeg kan bare så godt sætte mig ind i hendes situation! Anika har bare formået helt perfekt at beskrive den angst og usikkerhed, man konstant føler som mobbeoffer, det konstante ønske om bare at blive accepteret, og jeg kunne så let relatere til Marie. Jeg blev kastet direkte tilbage i klasseværelset på min egen folkeskole!

Og så er der Daniel og Nanna! Åh, hvor kom jeg også bare til at holde enormt meget af dem i løbet af bogen! Jeg havde nogle få Nanna’er selv i folkeskolen, og jeg ved, ikke hvad jeg skulle have gjort uden dem! De betød alt!
Daniel er bare helt fantastisk! Jeg kunne lide ham fra første øjeblik, han talte til Nanna og Marie – der var bare et eller andet godt ved ham. Jeg ville ønske, at jeg havde haft en Daniel dengang, jeg selv stod i Maries situation.
Daniel er helt sikkert en af mine favoritter i bogen.  Anika Eibe har skabt tre helt fantastiske og unikke karakterer, som jeg bare ikke kunne undgå at knytte mig enormt meget til!

”Er du okay, Marie?” er en virkelig, virkelig god bog, som jeg synes, er enormt vigtig at læse!
Jeg kan klart anbefale den!

 

”Er du okay, Marie?” får 4 ud af 5 stjerner.