Kategori: 3 stjerner

Christina Nordstrøm og Kirsten N. Hansen: Sort September

Forfatter: Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen

Originaltitel: Sort september      Antal sider: 121

Forlag:  Forlaget mellemgaard        Serie: –       Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard


Sofie, der er 15 år gammel, føler det, som sidder hun pludselig i orkanens øje. Hun har tit drømt om at blive lidt mere synlig, at blive genstand for klassekammeraternes interesse, men slet ikke på den måde, som det sker, da hendes højt beundrede storebror, Nikolaj, en nat ikke kommer hjem fra en gymnasiefest. Hvor er Nikolaj? Er der sket ham noget? Er han stukket af, eller … I løbet af en uge forandres alting. Sofies mor er ved at bukke under for presset. Lag efter lag skrælles af familiens facade og efterlader dem nøgne og sårbare. Sofie søger hjælp hos Nikolajs bedste ven, Emil, og hos veninden Julie. Sofie må for altid sige farvel til barndommens uskyld, da hun kastes ind i en voksenverden, der er alt for barsk. På forskellige måder forsøger hun at takle situationen, mens hun skiftevis hader og elsker den storebror, der er forsvundet.

”Sort september” var jeg meget spændt på at komme i gang med, da jeg fik den ind ad døren. Den lød rigtig spændende med en ung mand, der forsvinder, og hans families takling af dette.  Man følger den forsvundne gymnasieelevs lillesøster og hans bedste ven.
Jeg var meget spændt på, hvad denne ungdomsroman havde at byde på.
Overordnet var det en god læseoplevelse, men der var nogle for mig lidt uheldige elementer i den, som desværre ødelagde læseoplevelsen lidt.

Sproget er rigtig fint. Det er meget let og enkelt – der skal ikke tænkes for meget over tingene, og det hele er meget lige ud ad landevejen, hvilket jeg synes er rigtig dejligt. Der er et behageligt læseflow, så jeg fløj gennem kapitel efter kapitel uden at lægge mærke til, hvor mange sider, jeg egentlig havde læst.

Der er lige lovligt mange gentagelser i. Jeg kan ikke lige komme på nogle specifikke, men jeg kan huske, at jeg flere gange havde lidt en deja-vu oplevelse, når jeg læste, fordi jeg følte, jeg havde læst det før. Der blev gentaget lidt mange gange, så jeg til sidst blev lidt irriteret, og det synes jeg var rigtig ærgerligt.

Desuden bliver der brugt et ord ret ofte i den her roman, som for mig er meget negativt ladet. Mine anmeldelser af spoilerfrie, så jeg afslører ikke dette ord, da det afslører en del af handlingen. Men jeg synes, det var et ubehageligt ord at bruge, og det gav mig et lidt forkert indtryk af bogen, men i starten også af karaktererne, fordi de netop brugte det ord. Jeg synes ikke at ordet passede ind i en bog, i den målgruppe, som denne bog henvender sig til.

Noget, jeg virkelig godt kunne lide ved bogen, var scenerne med Sofie og hendes brors bedste ven Emil! De scener var bare SÅ smukt skrevet, og jeg elskede hvert sekund jeg fik med de to sammen! Til min store glæde er der mange af disse scener!  Når Sofie og Emil var sammen oplevede jeg to fortvivlede unge mennesker, der finder trøst og støtte i hinanden, og det var i scenerne med dem, jeg virkelig følte sorgen og fortvivlelsen. Det var så velskrevne scener, og de fortjener stor ros!

Bogen har et dejligt persongalleri, hvor alle relevante personer er med. Alle personerne har en funktion i historien, og jeg kunne rigtig godt lide den måde, de blev skildret på. På trods af at bogen ikke er særlig lang, følte jeg, at jeg lærte personerne rigtig godt at kende. Dette overraskede mig positivt, da jeg godt i korte romaner kan frygte, at jeg ikke når at komme nok i dybden med personerne.  Personskildringerne og scenerne med Sofie og Emil er uden tvivl denne bogs største styrker!

Bogen befinder sig måske lidt uden for min målgruppe, men jeg endte med godt at kunne lide den. Jeg synes, det er en rigtig god historie med et godt plot, og jeg er sikker på, at bogens målgruppe virkelig vil elske den her bog.

”Sort september” er en letlæselig, spændende og underholdende roman, der holdt mig til ilden! Jeg slap den ikke igen, før sidste side var vendt!

”Sort september” får 3 ud af 5 stjerner.

Delphine de Vigan: Dage uden sult

Forfatter: Delphine de Vigan     Originaltitel: Jours sans faim   Antal sider: 153

Forlag: People’sPress       Serie:  –            Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget People’sPress


“Dage uden sult” er historien om 19-årige Laura, der lider af anoreksi. Bogen følger hende i tre måneder under en indlæggelse, hvor hun gradvist begynder at forstå, hvad der har gjort hende syg, og hvordan hun kan overvinde sin lidelse.

Delphine de Vigan fik sit internationale gennembrud med romanen “Alt må vige for natten”, der handlede om forholdet til hendes mor. “Baseret på en sand historie” var fortællingen om, hvad der skete bagefter. “Dage uden sult” er forfatterens utroligt stærke autobiografiske debutroman, der originalt blev udgivet under pseudonymet Lou Delvig i 2001.

”Dage uden sult” er en bog, jeg virkelig havde set frem til at læse. Den handler om en ung pige, der bliver indlagt, fordi hun er døden nær pga. anoreksi. Dette emne har altid interesseret mig meget, og jeg har læst flere bøger om dette. Jeg kunne rigtig godt lide den anderledes tilgang, der var i denne bog. I de andre bøger, jeg har læst fokuseredes der enormt meget på, hvorfor kvinden/pigen var blevet syg, deres tanker der er påvirkede af sygdommen, og man fulgte deres sygdom udvikle sig og deres vægttab, hvor bøgerne forholdsvis let gik henover indlæggelse og vejen tilbage til livet.
I ”Dage uden sult” fokuseres der på indlæggelsen og Laures kamp for at finde glæden ved, og acceptere de kilo hun tager på, samtidig med at hun kæmper for at finde livslysten igen.  Jeg synes det lød helt enormt spændende, og jeg glædede mig til at læse den.

Dog synes jeg, at jeg fik en noget blandet læseoplevelse og kom en smule forvirret ud på den anden side.
Sproget er egentlig rigtig fint – det er forholdsvis enkelt og ligetil, og læsningen gik hurtigt, når først jeg var gået i gang med den.  Der er noget billedsprog i den, som er formuleret på en måde, som jeg ikke helt kunne forstå.  Jeg er heller ikke god til billedsprog og fortolkning af det, men jeg følte nogle gange, at jeg gik glip af noget, fordi jeg ikke var sikker på, om jeg havde forstået det hele rigtigt. Hvilket var rigtig ærgerligt, da jeg havde en fornemmelse af, at jeg til tider missede nogle vigtige ting.

Bogen er skrevet fra 3. person, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt i betragtning af emnet. Den måde, den er skrevet på, skaber en afstand mellem læser og Laure, og jeg følte aldrig rigtigt, jeg nåede at knytte mig til hende, og at der blev skabt så meget afstand, at jeg heller ikke rigtig fik mulighed for det. Det er en meget rørende og smuk historie om Laures kamp tilbage til livet, og jeg kunne også godt lide bogen, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Jeg havde bare et stort behov for at kunne knytte mig til Laure og sætte mig ind i hendes tanker og følelser – at kunne mærke hendes angst og tvivl. Dette formåede bogen ikke at skabe, og det synes jeg var enormt ærgerligt.
Dog formåede bogen virkelig at sørge for, at jeg kunne mærke, at Laure kæmpede. Jeg kunne mærke hendes kampvilje, at hun kæmper mere og mere jo længere, hun er indlagt, og jeg blev begejstret og begyndte at håbe for og heppe på hende. Det var noget af det, der sørgede for at bogen holdt mig fanget, og at jeg godt kunne lide den. Jeg måtte bare vide, om Laure kom rask ud på den anden side!
Der er ingen direkte dialoger – det er alt sammen monologer eller dækket direkte tale, hvilket jeg også synes er med til at skabe noget afstand til personerne, da man får rigtig meget personlighed frem og lærer karakterer at kende gennem dialoger.
Men på trods af dette, så synes jeg faktisk, at det er en god bog. Som sagt har den en anderledes tilgang til måden at fortælle om anoreksi, og det kan jeg virkelig godt lide. At der er fokus på helbredelsen frem for selve sygdommen.  Dette skal den have stor ros for. Den er flot skrevet, og den rørte mig alligevel på trods af, jeg havde svært ved at knytte mig til Laure. Jeg blev rørt af hendes kamp mod hendes sygdom og hendes kamp mod de indre dæmoner, som hendes svære barndom blandt andet har været med til at skabe.

Jeg kunne rigtig godt lide slutningen! Meget flot, rørende og stærk. Lige en slutning, som jeg gerne vil have!
”Dage uden sult” er en rigtig fin roman, og hvis emnet anoreksi, er noget man kan lide at læse om, og man godt vil læse en lidt anderledes tilgang til det, så kan jeg helt sikkert anbefale denne roman. Rigtig fin historie.

”Dage uden sult” får 3 ud af 5 stjerner

Emma Moss: Lucy Lockets Online-skandale

Forfatter: Emma Moss         Originaltitel: Lucy Lockets Online-skandale             Antal sider: 270

Forlag: Politikens Forlag                    Serie: Girls Can Vlog #1                 Antal stjerner:

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg
Bogen er en anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Bogens bagsidetekst:

Som om det ikke var slemt nok at skulle flytte, starte ny skole og bo i et andet land, alt sammen på en gang. Lucy har også lige dummet sig totalt på sin første skoledag. Og ikke nok med det – en klassekammerat har selvfølgelig optaget det hele og lagt det på nettet.

Lucy er så stresset, at hun stammer værre end nogensinde. Så da en veninde opfordrer hende til at lave sine egne videoer, synes hun, det er en forfærdelig idé – hun har allerede gjort sig tilstrækkeligt til grin for resten af livet!

Men da Lucy endelig forsøger sig med vlogging, bliver hun forbløffet over, hvad folk egentlig gerne vil se

Denne bog fik jeg tilsendt fra Politikens forlag. Det virkede som en rigtig sød bog med en historie, jeg ikke før har læst om, så den ville jeg rigtig gerne læse.

Sproget er meget letlæseligt og enkelt – det flyder bare derudaf. Der er nogle sms-samtaler i, hvor der bliver skrevet meget slang. Da jeg ikke er vant til at læse slang og slet ikke bruger det selv, tog det lige et par gange at vænne sig til. Men man lærer lynhurtigt, hvad de forskellige forkortelser betyder.  Læsere, der bruger slang, vil helt sikkert være hurtigere end mig til at fange den!

Handlingen er virkelig sød! Den handler om pigen Lucy, der stammer.  Efter en pinlig oplevelse beslutter hun sig for at vlogge, og det kommer der en masse underholdende ting ud af. Jeg elsker simpelthen måden, som bogen er blevet sat op på! Når der vlogges, så er bogen sat op, så der er et billede, som hvis man så en YouTube video. Derefter læser man om, hvad der foregår i videoen – og det er beskrevet præcis, som hvis man så det som en video. Og så er der en masse billeder på siderne, der viser, hvad pigerne laver i de forskellige vlogs.  Det er virkelig fint og super underholdende! Sms’erne og e-mails’ene er sat rigtig godt op – det er overskueligt og ligner fuldstændig, at det er taget ud fra en telefon og en e-mail. Det er virkelig flot udført!

Personerne i bogen er rigtig fine. Jeg kan virkelig godt lide hovedpersonen Lucy – der er et eller andet virkelig charmerende ved, at hun stammer. Noget, jeg rigtig godt kan lide, er, at hun er meget virkelighedstro. Hun kan være både en rigtig god veninde og en rigtig dårlig veninde. Hun laver fejl lige som alle os andre, og det er dejligt at se, at Emma Moss har det med – man ser ikke kun den gode side af Lucy. Vi ser hende blive sur og jaloux, og det kan jeg rigtig godt lide.
Derudover, er der også to andre personer i teksten, som jeg især lagde mærke til:  Lucys veninde, Morgan, og Sam ude fra hende arbejdsplads.  De virker bare som nogle helt fantastiske og søde mennesker! Jeg sad tilbage med en følelse af, at jeg gerne ville have en veninde som Morgan – hun var bare helt fantastisk og en rigtig god støtte for Lucy igennem bogen. Sam er bare dejlig – jeg  vil også finde en Sam!

Det eneste, jeg egentlig manglede i bogen, var en uddybelse af personerne. Efter næsten 300 sider sad jeg med en følelse af, at jeg ikke kendte personerne godt nok, og at jeg ikke havde haft mulighed for at knytte mig nok til dem.
Men det er en rigtig sød og fin historie, og jeg er sikker på, at lidt yngre piger – fra 14 år ca. ville ELSKE den. Jeg ved, at der er en 2’er på vej, og jeg glæder mig til at læse den!