Forfatter: Louise Haiberg    Originaltitel: Utopia    Antal sider: 256

Forlag:  Tellerup      Serie: Død verden #2     Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver dem til fremtidige generationer.

Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?

Jeg var vild med den første bog i ”Død Verden” – serien, og jeg kunne slet ikke vente med at finde ud af, hvad der ville komme til at ske i næste bog. Jeg gik i gang med ”Utopia” med det samme, for jeg var bare nødt til at finde ud af, hvordan det ville komme til at gå Nora og hendes gruppe.

Endnu en gang formår Louise at tage vejret fuldstændig fra mig med sin skrivestil. Hun skriver fænomenalt! Hendes skrivestil er fantastisk levende, og jeg kunne ikke undgå at falde for denne verden igen. Louise skriver bare på en måde, så man sidder med gåsehud på armene og de vildeste sug i maven.  Det endte flere gange med, at jeg måtte tage mig selv i at huske at trække vejret, fordi jeg koncentrerede mig så meget om historien. Louise formår at skrive vild uhygge, fed humor og intens spænding ind i sin bog på en helt igennem genial og altopslugende måde. Det hele flyder bare så dejligt ubesværet, mens jeg læste. Skrivestilen er simpelthen en fornøjelse, og bogen er nem at læse. Dette synes jeg er en kæmpe bonus og imponerende arbejde fra forfatters side med alle de detaljer, der er. Louise formår at gøre hele universet nemt og ukompliceret. Stor ros til hende for det!

Jeg var mildt sagt meget spændt og også en smule nervøs for at læse videre i ”Død Verden” universet. Zombierne er ikke en umiddelbar trussel længere, og jeg var lidt nervøs for, om en del af uhyggen og spændingen ville forsvinde ved det. Dog bliver denne tvivl hurtigt bragt til skamme. Bogen emmer stadig af hjertehamrende spænding og gispende uhygge. Jeg elskede virkelig hvert sekund af den! Den verden er så tæt på vores egen, men så alligevel så langt fra, som man kan komme. Noras paranoia skaber uden tvivl også en hel del af uhyggen, og jeg elskede, at jeg faktisk sad og blev i tvivl om, om der virkelig var noget mystisk ved den sikre zone, Utopia, eller om jeg skulle begynde at betvivle Noras sindsstilstand og paranoia. Jeg blev virkelig opslugt af den måde, Utopia fungerer på, og hvordan Nera bliver integreret der og lever sammen med vampyrelverne og de andre overlevende.

Karaktererne faldt jeg for helt forfra, da jeg begyndte på ”Død Verden 2 – Utopia.”  Jeg elsker Nera og Aidan og deres helt igennem gennemførte personligheder. Dog synes jeg, at jeg mangler det tætte venskab, der var mellem dem i bog 1. De kommer til at være lidt for meget dem selv i bog 2, og det synes jeg er ærgerligt. Noget af det, jeg virkelig elskede ved bog 1, var det tætte sammenhold og den tillid, der var mellem de to. Nu hvor dette så godt som er væk i bog 2, følte jeg, at der manglede noget. Jeg både elskede det og hadede det en lille smule. For jeg synes, det var en så stor del af Nera, at hun havde Aidan som nær ven og beskytter, men på den anden side elskede jeg, at jeg følte den tomhed. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måtte være sådan Nera følte det, når hun ikke så Aidan så meget mere. Jeg savnede Aidan sammen med hende og følte mig faktisk en smule tættere knyttet til Nera på den måde.
Man ser til gengæld en masse til Bane i ”Utopia,” hvilket jeg er rigtig glad for! Jeg følte, jeg lærte ham meget bedre at kende i denne bog og kunne bedre forstå Neras fascination af ham. Derudover ser og hører man også en masse til de andre overlevende, hvilket jeg synes var virkelig spændende!

”Utopia” har et fascinerende og skønt persongalleri, hvor jeg ikke kunne undgå at knytte mig til Nera og hendes gruppe.

Louise har igen formået at skrive en henrivende roman, der tog vejret fuldt og helt fra mig.  Det er en fed læseoplevelse, jeg klart kan anbefale, hvis man er til mennesker, der lever sammen med vampyrelvere, og den spænding, der følger med ved at følge mennesker, der har være under så intens pres og frygt! Jeg kan garantere chok og genial manipulation af læser og karakterer!

 

”Død Verden 2 – Utopia” får 4 stjerner ud af 5.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *