Forfatter: Louise Haiberg     Originaltitel: Monstre      Antal sider: 255

        Forlag:  Tellerup                   Serie: Død verden #1    Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Tellerup


 Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer … Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse. Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side. Men alt har en pris, og er det virkelig det værd? Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker verdner med zombier, og at jeg er kæmpe fan af The Walking Dead. Dog har jeg indtil videre ikke fundet en bog om zombier, der har kunnet fange mig. Da jeg så så, at Louise Haiberg udgav en trilogi omkring zombier, og hvor bagsiden endda også fangede mig, blev jeg helt ekstatisk. Den måtte jeg bare læse! Jeg havde endnu ikke nået at læse nogle af hendes andre værker, men nu skulle det være!

Og hvilken bog at starte med! Wow! Jeg er nu kæmpe fan af Louise Haiberg!

Hun har den fedeste skrivestil, der fangede mig allerede fra første linje. Hun skriver så levende og underholdende, og selvom vi er i en dybt alvorlig situation i bogen, fik karaktererne mig gentagne gange til at le. Det var vidunderligt, at der ikke kun blev dvælet ved alt det dårlige og farlige, men at der også var plads til drillerier og latter. Louise skriver på en måde, jeg sjældent oplever, og så ved jeg bare, at jeg har fat i noget godt. ”Monstre” er skrevet på en måde, så jeg var fuldstændig opslugt af historien. Det hele bliver vagt til live på den mest pragtfulde måde, og det føltes som om jeg befandt mig lige dér sammen med Nera og Aidan. Jeg kunne føle deres panik, deres tvivl, deres usikkerhed og det tætte bånd, der er mellem Nera og Aidan. Jeg følte det så stærkt, at jeg blev jaloux på Neras vegne, da andre karakterer begyndte at interessere sig for Aidan. En jalousi der ganske vidst ikke behøvede at være der, men ikke mindst, så kom den altså.

Jo længere jeg kom ind i bogen, des mere sikker i min sag blev jeg: Jeg havde her at gøre med en genial og unik bog! Så velskrevet, at jeg fik kuldegysninger, mens jeg læste.  Louise fik mig til at føle, mens jeg læste, og det er en så fed fornemmelse og gør bare læseoplevelsen til noget helt andet. Louise skriver på en måde, så jeg følte med hver en fiber i min krop. Det var en fantastisk og intens læseoplevelse.

Noget andet, jeg bliver nødt til at nævne, er de dagbogssider, der er i bogen. Nera skriver dagbog, når de en sjælden gang imellem har en pause fra zombierne, og her er der bare den fedeste detalje: Det er håndskrevne sider! Ikke computerskrevne, men virkeligt håndskrevne sider! Det er en så flot detalje, jeg bare er helt vild med. Det gjorde altså bare noget ekstra ved læseoplevelsen. Det var som at sidde med Neras dagbog. Jeg kunne forestille mig hende sidde og skrive de sider i mørket – at hun kommer til at tvære snavs af på siderne, fordi nok ikke lige har de bedste muligheder for at gå i bad, at regnvand tværer noget af teksten ud, fordi Nera ikke kan komme ordentligt i læ for regnen. Der er endda de fineste små tegninger ved teksten, som jeg levende kunne forestille mig, hun sidder og tegner, når hun ikke ved, hvordan hun skal skrive det næste. Jeg var vild med det! Det skabte en helt speciel og unik stemning i bogen, som på ingen måde kunne være blevet fanget på samme vis, hvis det havde været computerskrevne sider. Det hele bliver bare så meget mere personligt på den måde.

Jeg var lidt spændt på, om plottet ville være noget for mig, fordi andre zombiehistorier har skuffet mig førhen. Dog var der ingen grund til bekymring, og jeg elskede hver eneste detalje ved det her plot. Jeg var endda også lidt skeptisk ved karaktererne Bane og Kirsta i starten, om de ville ødelægge historien for mig. Men heller ikke her blev jeg skuffet, og jeg gik faktisk hen og blev virkelig glad for Bane. Jeg vil ikke fortælle præcis hvorfor, jeg var i tvivl om, om Bane og Kirsta ville ødelægge det for mig, da jeg ikke vil afsløre noget. Men jeg kan sige så meget, at det havde med deres ophav at gøre.
Jeg elsker, elsker, elsker virkelig den her bog! Den er bare så gennemført, og jeg nød hvert eneste øjeblik, jeg sad med den.  Den er både sjov, alvorlig, dyster og uhyggelig, og jeg er så glad for, at Louise har gjort plads til det hele, at man ikke drukner i alt det dårlige, og at karaktererne også får lov til at leve lidt. At der endda bliver gjort plads til følelser som begær og forelskelse var noget, der virkelig kom bag på mig, men ikke mindst noget jeg var ovenud lykkelig for. Det varmede mit romantiske hjerte, at de stadig kunne se på hinanden og føle de følelser til trods for situationen, de stod i.

Noget, der virkelig fascinerer mig ved historier om en zombie apokalypser, er ikke så meget selve zombierne og splatterdelen. Det er faktisk det psykiske aspekt i det – hvad mennesker kan blive drevet til at gøre ved hinanden i de mest ekstreme og pressede situationer. Dette får Louise med til skræmmende perfektion, og der er nogle helt igennem skrækindjagende men samtidig fantastiske scener.

Nera og Aidan er jeg bare fuldstændig faldet for! De er karakterer med så meget personlighed og hjerte, og jeg knyttede mig uendeligt meget til dem, mens jeg læste. De passer på hinanden og de andre i gruppen. De er hinandens faste holdepunkt i en fuldstændig sindssyg verden, og jeg kunne tydeligt mærke det enormt stærke bånd, der er opstået mellem dem. Den tillid og det bånd er bare vidunderligt at være vidne til og at føle virkningen af. Selvom de er forskellige og takler nogle situationer forskelligt, er de begge uundværlige for hinanden, for gruppen og for historien. De har forskellige styrker og svagheder, og det var virkelig fascinerende at se, hvornår den ene styrter fremad, mens den anden falder tilbage. På trods af deres forskellige styrker og svagheder har de hinandens ubetingede støtte, hvilket er bare noget af det, jeg elsker ved de to. Nera og Aidan er uden tvivl favoritterne hos mig.
Hver gang Aidan kalder Nera for NeNe, hvinede jeg simpelthen af fryd. Der er bare noget helt specielt ved det kælenavn, og jeg synes, det er skønt, at Aidan ikke er bleg for at bruge det. De andre har ikke kælenavne, og jeg synes bare, at det, at Aidan har givet Nera et, er med til at vise båndet mellem dem. For min skyld kunne han blive ved med at kalde hende det og intet andet.

”Død verden 1: Monstre” er en enestående og speciel læseoplevelse. Den overraskede og imponerede mig i den grad. Jeg vil bare have mere af den verden og er så spændt på, hvad der nu kommer til at ske.  Hvor er jeg glad for, at der er to bøger mere i denne serie, jeg kan kaste mig over!

”Død Verden 1: Monstre” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *