Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Blodets bånd      Antal sider:  330

Forlag:  Facet        Serie: Morika #3      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra og forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok. Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger. Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden.

Så kom jeg til sidste del af trilogien om Morika. Det var med meget blandede følelser. Jeg glædede mig helt vildt til at finde ud af, hvordan det hele ville ende for Eshri, Korau og de andre – om de ville vinde krigen eller ej. På den anden side var jeg på ingen måde klar til at skulle slippe Morika og alle de skønne karakterer i den.  Men jeg kunne heller ikke ligge hen i uvished omkring dem, så jeg greb ivrigt ”Blodets bånd” og gik i gang med at læse.

Sidsel Sander Mittet leverer igen noget fuldstændig perfekt og unik. Jeg elsker hendes skrivestil og den måde, hun vækker Morika og folket til live på. For 3. gang blev jeg fuldstændig opslugt af en af de mest fascinerende og fuldendte verdner, jeg længe har oplevet.
Selvom der er mange navne, slægter, racer osv. at holde styr på, formår Sidsel at gøre det hele rigtig nemt at holde styr på. Hun får formidlet det hele på en sådan måde, at jeg ingen problemer havde med at huske alle personerne, og det var en skøn fornemmelse ikke at sidde og skulle bladre tilbage for at huske dem.
Og dog…  Jeg har altid haft en smule svært ved at holde styr på de adelige, der ikke var en del af modstandsbevægelsen. Sådan havde jeg det i de to foregående bøger og også i starten i bog 3. Dog er der rigtig meget fokus på de adelige i denne bog, og jeg sad tilbage med en rigtig god fornemmelse af, at jeg faktisk havde styr på, hvem der var hvem.
Sidsel Sander Mittet skriver helt igennem fantastisk, og jeg kunne umuligt slippe ”Blodets bånd,” før jeg havde læst den færdigt. Jeg blev blandt andet oppe til kl. 7 om morgenen, fordi jeg bare måtte få slutningen med. Jeg kunne ikke sove, før jeg kendte slutningen. ”Blodets bånd” holdt mig i et jerngreb, og jeg sad med sug i maven af spænding hele vejen igennem!

Plottet i ”Blodets bånd” imponerede mig virkelig. Det er simpelthen bare så gennemført, og jeg elskede hvert et øjeblik af det! Krigen går for alvor i gang her i 3. og sidste bog, og der skete hele tiden noget. Den var så spændende – den var altopslugende! Det hele er bare sat så godt sammen, og plottet er bare perfekt!
Det politiske og strategiske var enormt spændende at følge med i og var bare noget af det, der fangede mig. At krigen for alvor også går i gang i denne bog, bidrog i den grad også til spændingen. Jeg havde svært ved at se, hvem der dog skulle vinde det slag.
Dog har modstandsbevægelsen noget, som de adelige kun tror tilhører dem, og jeg er helt vild med, at Sidsel har givet dem det. At de ikke nødvendigvis kun har deres våben og kamptrænede unge mænd til at lede dem frem til en mulig sejr. Men når Oryndro har samme ”fordel”, vil overraskelsesmomentet så være nok? Vil modstandsbevægelsen være stærk nok mod Oryndro? Det var nogle af de spørgsmål, jeg selv sad med under læsningen, og jeg både glædede mig og var så bange for at få svaret. Hvad nu, hvis svarene ikke var dem, jeg havde håbet på? Dog kunne jeg ikke lade være med at fortsætte læsningen. Uvisheden var ulidelig!
Jeg elskede virkelig den her bog – ALT ved den. Jeg har lyst til at tage den ned fra hylden og læse den igen! Jeg er på ingen måde klar til at slippe denne verden endnu – til at slippe Eshri og Korau.  Bogen har de vildeste og mest imponerende plottwists, jeg længe har oplevet! Flere gange end jeg kan tælle, tog bogen vejret fra mig. Der var så mange ting, jeg på ingen måde havde set komme!

”Blodets bånd” fik mig til at smile og grine, blive vred og ulykkelig – og ja tårerne faldt også i stride strømme. Der er voldsomme scener, rørende scener og smukke scener. Karaktererne oplever så megen sorg og smerte, at jeg ikke fatter, at de kunne holde sammen på sig selv. Nogle gange blev jeg endda i tvivl om, om denne krig blandt andet ville knække min skønne Korau. Men at de karakterer, jeg så som stærke, også viste sig fra deres mest sårbare sider, var noget af det, jeg elskede ved bogen. At selv den stærkeste mand har en grænse for, hvad han kan klare af dårligdom.

Jeg ELSKEDE persongalleriet! Wow, wow og tusinde gange wow! På trods af, at vi her har at gøre med en fantasy med nye racer, andre skikke, religioner osv. skaber Sidsel de mest virkelighedstro karakterer.  Karakterer jeg kunne relatere til, leve mig ind i og i den grad knytte mig til
Al den vrede jeg havde imod Zaak og Eshri fra især bog to, forsvandt stort set med det samme. Egentlig har jeg haft det rigtig svært med mange af hilaerne – de var meget fjendske og arrogante. Ikke at jeg bebrejder dem det, men mange af hilaernes væremåde irriterede mig – også i de to foregående bøger.  Dog sker der bare et eller andet i denne bog, så al min modstand mod Eshri og de fleste hilaer forsvandt. Det, der stille og roligt begynder i bog 2 udvikler sig til noget stort og smukt i bog 3.  Hilaer og morikanere accepterer hinanden mere og mere, og alliancer bliver skabt. Krigen gør et eller andet ved morikanerne og hilaerne i modstandsbevægelsen, og det var smukt at se denne ændring. At de bliver ført sammen, og at der opstår venskaber og endda også kærlighed mellem dem.

Zaak og Eshri udvikler sig helt vildt i denne bog, og jeg synes det er en så smuk udvikling! Eshri nærmest blomstrede foran mig, mens jeg læste, og jeg blev fuldstændig bjergtaget af hende. Jeg kunne så tydeligt se den skønhed, Zaak og Oryn ser i hende. Jeg havde ikke på nogen måde troet, at Sidsel ville kunne få mig til at kunne lide disse to igen, men det gjorde hun så sandelig!
Zaak har jeg egentlig altid haft det svært med, men han imponerede mig SÅ meget i bog 3. Den styrke, tålmodighed og kærlighed han udviser, var intet mindre end fantastisk! Jeg endte med at beundre ham enormt meget i ”Blodets bånd”.

Jeg bliver nødt til at nævne Oryn – jeg kan ikke afslutte min anmeldelse af den sidste bog uden at nævne ham. Jeg troede, at al modgangen havde knækket ham i bog 2 – at jeg aldrig ville opleve den gamle Oryn igen. Og Oryn bestyrkede min frygt flere gange i løbet af bogen, men til gengæld overrasker han mig helt vildt ved at vende på en tallerken og komme tilbage for fuld styrke! Den gode, dejlige Oryn kom tilbage, og det varmede mig om hjertet!  At han ikke fik den helt rigtige afslutning efter min mening, gjorde mig lidt tung om hjertet, men jeg synes stadig han ender et godt sted til slut.
Korau er som altid skøn og igen den, som fik mig til at le allermest. Som tidligere nævnt ender han faktisk et sted, hvor jeg troede, at krigen havde knækket ham.  At store, stærke, muntre Korau turde vise svaghed og sårbarhed var kæmpe stort for mig, og jeg elskede ham det mere.  Han er uden tvivl min favorit blandt hovedpersonerne, og jeg var så glad for, at kærligheden også får lov til at tilsmile ham. Hans styrke, kampånd, loyalitet og humor var bare noget af det, jeg faldt for ved Korau.

Denne bog, denne trilogi, er uden tvivl noget af det bedste fantasy, jeg nogensinde har læst! En vidunderlig og uforglemmelig læseoplevelse, jeg ikke vil være foruden!  En fantastisk og smuk afslutning på en fantastisk historie!

Jeg kan simpelthen ikke fatte, at min rejse med Korau, Eshri og Korau er slut.  Jeg vil have mere! Meget mere!

”Morika 3 – Blodets bånd” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5! Men den fortjener så mange flere end det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *