Forfatter: K. L. Berger         Originaltitel: Sjælehenteren      Antal sider: 250

Forlag:  DreamLitt        Serie: Fortællinger fra Døden #1      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget DreamLitt


Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

”Sjælehenteren” af Katja Berger havde jeg ventet så utålmodigt på, siden Katja fortalte om den for første gang. Siden har jeg læst bagsidetekst og teasers i massevis, lige indtil dagen kom, hvor jeg fik denne skønhed i hænderne! Den fangede mig bare fra første dag, jeg hørte om den, og hver teaser Katja kom med gjorde mig bare mere sikker i min sag. Jeg måtte bare læse den! Og det kunne kun gå for langsomt! Jeg gik i gang med den, lige så snart jeg havde mulighed for det!

Og wow, hvor er den her bog bare fantastisk! ”Sjælehenteren” levede til fulde op til mine forventninger og mere til!

Katjas skrivestil er skøn! I hendes bog er der rigtig meget med guder, engle, Døden, Livet og lignende, og der var meget baggrundsstof at holde styr på. Men Katja formidler det rigtig fint og fortællingerne kommer på en behagelig og underholdende måde, så det hele forblev virkelig spændende, og jeg huskede det. Katja skriver på en måde, så jeg blev fuldstændig opslugt af Ravens verden og personerne omkring hende. Det var en anderledes bog med en ny verden og en fed måde at skrive om efterlivet på! Jeg er bare SÅ begejstret over denne her bog. Den er for vild!

Jeg elsker elsker ELSKER plottet! Jeg var simpelthen hooked fra første side og kunne ikke lægge bogen fra mig, da jeg først gik i gang! Jeg elskede Katjas fortolkning af efterlivet. Bogen er den fedeste pakke af hjertebankende spænding, et perfekt og underholdende persongalleri og genial humor. Jeg har ikke tidligere læst en bog, der handlede om efterlivet, og jeg var helt vild med det, og ideen med at der er sjælehentere, der kommer og beskytter vores sjæle og sørger for at vi bliver sendt det rette sted hen. Det var bare SÅ godt!
Af en eller anden grund manglede jeg lidt i starten at høre mere om hendes forældre, at Raven fik lov til at se dem en sidste gang, så der var en form for afslutning med hendes liv? Dog virkede Raven ret afklaret med det hele omkring hendes forældre og hendes nye liv, og det smittede gradvis af på mig. Det kan være, jeg får hendes forældre at ”se” i en af de efterfølgende bøger?
Bogen er et væld af overraskelser og de mest imponerende plottwists! Der var flere gange, hvor Katja tog fusen på mig og vejret fra mig. Den her bog overraskede mig på alle måder. Den fremkaldte de bedste former for gåsehud, mens jeg læste.
Men som sagt var jeg helt vild med den her bog! Det kribler i mig efter at sætte mig og læse den igen! Tænk, at der er et helt år til, bog 2 udkommer!

Persongalleriet er det mest perfekte og gennemførte, jeg længe har oplevet. Jeg sad og smilede stort set hele bogen igennem, fordi personerne bare er så veludførte. Mine favoritter er helt sikkert Raven og Lucifer! Det var dem der fik mig til at le allermest, og der var bare noget helt særligt ved de to, der fangede min opmærksomhed. At Lucifer kunne være så mild og omsorgsfuld overraskede mig, men jeg synes, det var en fed detalje. Han var slet ikke, som jeg havde forventet – det var ingen af guderne, englene eller dæmonerne for den sags skyld! Zeph kom nu også blandt favoritterne – hans smag i biler var upåklagelig, og han har en fed humor og passer på Raven. Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til ham også.
Lige som plottet overraskede persongalleriet mig på alle måder. Jeg har ikke en finger at sætte på det. Katja skaber bare de mest fascinerende og sjove personer, og jeg kan ikke få nok!

”Sjælehenteren” er en perfekt og gennemført fantasyroman, hvor såvel sjæle som engle, dæmoner og guder nok skal få dig charmeret sig ind på dig.  Man kan ikke undgå at blive opslugt i Ravens verden!
”Sjælehenteren” er simpelthen genial, og alle fantasyfans bør kaste sig over den. De vil ikke blive skuffede!

 

Den første bog i trilogien ”Fortællinger fra Døden” får 5 stjerner ud af 5.

2 Comments on K. L. Berger: Fortællinger fra Døden 1 – Sjælehenteren

  1. Tusind tak for den fine anmeldelse. Fantastisk at du var så glad for Ravens første eventyr. 🙂 Jeg lover, at når det fortsætter, kommer vi gradvist til at høre mere om Ravens fortid og år på jorden. Der ér en grund til at hun er så let ovre det hele, og den dykker vi dybere ned i, i løbet af bog 2. 🙂

    • Jeg siger tusind tak for en helt igennem fantastisk læseoplevelse! Den er bare SÅ perfekt!
      Jeg tænker også, at jeg nok ville få det udført i bog 2, og det gik mig heller ikke på, at vi ikke fik det uddybet i Sjælehenteren. Jeg tror bare jeg studsede mig lidt, når man kort kom ind på dem 🙂 Men ellers manglede jeg det ikke 🙂
      Jeg glæder mig heeeeeeeeeelt vildt til bog 2! 😀 😀 Kan vi ikke lige springe frem i tiden, så det bliver september ’18 i stedet 😀
      Den slutning var jo for vild!
      Elsker din bog!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *