Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Vildhunden & Panteren      Antal sider: 335

Forlag:  Facet        Serie: Morika #2      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er alt ikke, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende acceptere tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for det, de tror på? Vildhunden & Panteren er anden bog i trilogien Morika.

Så kunne jeg endelig fortsætte min færden i Morika sammen med Eshri og Korau. Jeg elskede ”Morika 1 – Rent blod”, og jeg sad med et sug i maven, da jeg gik i gang med at læse ”Vildhunden & Panteren.” ”Rent blod” havde haft en meget åben og spændende slutning, så jeg kunne slet ikke vente med at dykke ned i denne verden igen og finde ud af, hvad der nu ville ske.

Sidsel Sander Mittet skriver intet mindre end fantastisk! Der er intet andet ord for det. Jeg elsker at fordybe mig i hendes bøger, og denne var ingen undtagelse. Morika og karaktererne bliver beskrevet så detaljeret og så levende, at jeg tydeligt kunne se dem for mig. Det var fuldstændig som at være der sammen med dem, og jeg sad med gåsehud på armene under flere af scenerne.  En rigtig god bog skal få mig til at føle en masse, og det skal jeg lige love for, at denne gør. Jeg har været helt overstadig af glæde og lykke, men jeg har også været så vred og ked af det, at jeg faktisk måtte lægge bogen fra mig lidt. Sidsel skal have KÆMPE ros for, at få mine følelser så intenst frem, som hun har gjort! Hun fortæller morikanernes og hilaernes historie på den mest vidunderlige måde, og jeg kunne intet andet end at forsvinde fuldstændig i fortællingen endnu en gang.

I starten var jeg faktisk lidt i tvivl om, om plottet var noget for mig. Jeg synes ikke, at de bestilte andet end at gemme sig, hvor jeg egentlig havde forventet, at det ville handle meget mere om krigen. Derimod var der mange interne stridigheder, hvilket til tider irriterede mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod, at det skulle fylde så meget, men Sidsel skriver bare så godt, at jeg ikke kunne lade være med at være helt opslugt af historien alligevel.
Men pludselig vender det hele, og så sker der en masse! Wow! Og så kunne jeg bare ikke lægge bogen fra mig, til jeg havde læst sidste side. Den her bog var simpelthen så spændende! Der foregår så meget, og da det politiske igen kommer rigtigt i spil, elsker jeg det og at følge deres forskellige strategier, og hvordan de hele tiden ændres i forhold til, hvad der sker. Der kom pludselig gang i modstandsfolkene igen, og det var helt sikkert min yndlingsdel i bogen.

Og så er der jo personerne. Jeg var meget begejstret for dem i sidste bog, og det var jeg også langt hen ad vejen i bog 2. Men så er et par stykker af dem, der gør ting, jeg overhovedet ikke kunne acceptere, og som gjorde mig så vred, at jeg ikke kunne læse videre, på trods af jeg faktisk var nået til en rigtig spændende del. Fx Eshri.
Eshri havde jeg et lidt skrøbeligt forhold til, men jeg synes hun udviklede sig til noget rigtig godt i bog 1.  I bog 2 vender hun desværre på en tallerken og bliver til alt det, jeg frygtede, hun ville blive til. Hendes svigt kunne jeg bare ikke tolerere, og jeg brød mig faktisk mindre og mindre om hende, jo længere ind jeg kom. Jeg synes, hun blev direkte ubehagelig, og jeg gruede faktisk en lille smule for Eshris kapitler. Dog elskede jeg dem stadig, fordi jeg stadig kunne følge med i det hele fra flere synsvinkler, men jeg ville faktisk have foretrukket at have fulgt Korau hele vejen. Eshris dårlige samvittighed og selvmedlidenhed havde jeg intet tilovers for. Eshris kapitler blev derfor læst med blandede følelser.

Korau ELSKER jeg til gengæld! Han er bare fantastik, dejlig, perfekt – ja han er bare det hele, og ingen andre i bogen kunne få mig til at le og smile som ham. Han har udviklet sig virkelig meget fra bog 1 til bog 2, og denne udvikling klæder ham! Han opfører sig meget mere voksent end før. Han ser tingene fra et større perspektiv og er ikke længere så fokuseret på krig og at komme ud og slagte soldater. Han er skøn!

Oryn endte jeg med at beundre endnu mere og have endnu mere respekt for. Trods al hans modgang og sorg rejser han sig gang på gang og bliver den leder, gruppen desperat har brug for. Jeg håber virkelig, at han har noget mere medgang i bog 3 – det fortjener han. Han er en af dem i gruppen, jeg har et svagt punkt over for, og al hans modgang gjorde direkte ondt på mig.

Normalt ville jeg aldrig give en bog, hvor jeg har det svært med en af hovedpersonerne, 5 stjerner. Det plejer at ødelægge for meget af bogen for mig.  Jeg har aldrig været så splittet over en bog, som jeg har været med ”Vildhunden & Panteren.” På den ene side elskede jeg virkelig plottet, og jeg synes bogen er helt igennem vidunderligt skrevet. Der har jeg intet at sætte på den! Men kunne jeg se bort fra Eshri?

Det fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne! Jeg var simpelthen så vild med plottet og de øvrige personer i bogen, at hun og mine følelser omkring hende blev smidt i glemmebogen, og bogen fortjener til fulde de 5 kæmpe store stjerner ud af 5, som jeg giver den!

”Vildhunden & Panteren” er en fantastisk fantasy, der overraskede og imponerede mig. Den vækkede stærke følelser frem i mig – stærkere end jeg nogensinde havde troet, den ville kunne. Den får hjertet til at hamre afsted af alle de rigtige grunde. Det er en bog, der tager vigtige emner op og får sat tankerne i gang hos læseren.
Hvis man er til denne genre, kan jeg klart anbefale den! Morika er en verden, man ikke vil gå glip af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *