Forfatter: Elsebeth Egholm         Originaltitel: Jeg finder dig altid     Antal sider: 423

Forlag:  Politikens Forlag           Serie: Rina #1        Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbelt liv. For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.

Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. I “Jeg finder dig altid” begynder ting at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.

Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang hun er på flugt.

”Jeg finder dig altid” er første bind i en ny serie af forfatteren Elsebeth Egholm. Jeg havde længe ønsket at læse noget af hende, og denne bog fangede min opmærksomhed, fra første gang, jeg så coveret. Jeg måtte bare læse den!

Elsebeth Egholm har en virkelig fascinerende skrivestil, der med det samme fangede min interesse.  Hendes skrivestil var anderledes i forhold til andre krimier, jeg har læst, og jeg var helt vild med det. Jeg blev med det samme 110% grebet af Rina og Staneks historie.  Jeg mærkede uhyggen så tydeligt, og jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen i bogen.
Wow, hvor kan hun skrive! Beskrivelserne af Århus by er så imponerende og flotte. Billederne af byen stod frem for mit indre blik, og jeg kunne så tydeligt se Rina for mig, der stryger gennem Århus’ gader og se hende klatre.

Hvad kan jeg sige om plottet? Jeg ELSKER det! Det er lige før, at jeg synes ”elske” er et tamt ord at bruge, for hvad jeg mener om det. Den er bare helt igennem fantastisk, og det er en af de bedste krimier, jeg har læst. ”Jeg finder dig altid” har formået at fange mig på en måde, kun få andre krimier har. Jeg slugte side efter side, og jeg ville bare hele tiden have mere. Den måtte ikke slutte!
Jeg elsker detaljen med Rinas ansigtsblindhed, og de ekstra udfordringer det skaber.
”Jeg finder dig altid” har alt det, en krimi skal have. Det her er simpelthen bare genial skrivning.  Jeg kunne overhoved ikke regne ud, hvem skurken var. Skurken blev holdt skjult, selvom han/hun blev viftet med lige under næsen på mig. Jeg var ikke engang tæt på at have gættet rigtigt. Da jeg til sidst fandt ud af, hvem skurken var, blev jeg chokeret, men jeg kunne heller ikke lade være med at tænke, at jamen selvfølgelig var det da ham/hende – det hele passede jo, hvis jeg kiggede tilbage og så på de spor, der var, og de ting der blev sagt.  Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte det. Efter min mening er en krimi først rigtig god, når jeg ikke kan gætte, hvem skurken er.
Der er vilde plottwists i den, og jeg vidste aldrig, hvad jeg kunne forvente. Jeg kunne aldrig forudse, hvad der ville ske. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, mens jeg læste.

Persongalleriet er genialt! Rina og Stanek er fantastiske hovedpersoner, og jeg nød virkelig at følge dem begge. Jeg elskede den loyalitet, de har over for hinanden. Jeg blev rørt over de ting, de var villige til at gøre og holde hemmelige for at hjælpe den anden. Persongalleriet er dejligt realistisk – de er menneskelige og laver fejl, og jeg elskede, at de ikke var perfekte.
Jeg holdt virkelig meget af Stanek og Rina. De er bare så skønne begge to. Jeg følte, jeg havde lidt svært ved at komme ind på Rina i starten, men jeg synes faktisk, at det var helt vildt fedt. Stanek har også svært ved at regne hende ud i starten og synes, hun er sværd at komme ind på. Dog er der noget ved hende, der drager ham mod hende, og jeg følte det på præcis samme måde. Sammen med Stanek lærte jeg stille og roligt den rigtige Rina at kende, og jeg synes, det var en fed detalje! Man har her at gøre med to karakterer, der viser en utrolig styrke på trods af deres individuelle svagheder. Det var et rigtig spændende persongalleri med flere interessante personer udover Stanek og Rina. Blandt andet Ray og Eva Stark, er nogle af de personer, jeg lagde mærke til. Evas måde at blive tændt på af arbejdet og hendes iver efter at løse en sag, kunne jeg enormt godt lide, og jeg blev lige så tændt som hende på at finde frem til skurken.

”Jeg finder dig altid” er krimi, når det er bedst! Jeg vil læse den igen, også selvom jeg lige har læst den!
Det er en gåsehudsfremkaldende krimi, der får hjertet til at hamre og giver konstante sug i maven af spænding, mens man læser! Jeg kan kun sige: Læs den! Enhver krimifan vil elske den!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *