Forfatter: Anne Mette Hancock         Originaltitel: Ligblomsten            Antal sider: 307

Forlag: Lindhardt og Ringhof                     Serie: –                   Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof.


Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat.

Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare?

“Ligblomsten” er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.

Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

”Ligblomsten” hørte jeg om, da jeg blev inviteret til at arrangement med Anne Mette Hancock af Lindhardt og Ringhof. Bogen lød virkelig god, og jeg sagde ja tak til at få sendt et anmeldereksemplar hjem. Jeg havde ikke læst krimi i over 1 år, men bagsideteksten fra ”Ligblomsten” vækkede min interesse, og jeg gik spændt i gang med at læse den.

Og lade mig bare sige, at jeg bestemt ikke blev skuffet! Ligblomsten er en krimi i verdensklasse!

Bogen er smukt velformuleret og har et fængende og rigtig godt sprog. Der er et rigtig godt læseflow gennem romanen, og da jeg først var kommet i gang, gik det rigtig hurtigt med at læse den.  Bogen var i 3. person, hvilket jeg godt kan have lidt svært med, men i ”Ligblomsten” fungerer det bare! Spændingen og intensiteten, der er i bogen, ville kunne blive holdt på samme måde, hvis den blev fortalt på anden måde.

Bogens handling er helt igennem fantastisk! Jeg var fanget fra første side og kunne simpelthen ikke slippe den, før jeg havde vendt sidste side! Jeg regnede rimelig hurtigt ud, hvem skurken var, men Anne Mette formår stadig at overraske med alle mulige forskellige twists til historien. Det var virkelig fascinerende at sidde og læse og gang på gang blive overrasket, fordi der hele tiden kom noget nyt til historien, som jeg overhoved ikke havde regnet med.
”Ligblomsten” er en virkelig imponerende debutroman! Det er er den bedste krimi, jeg nogensinde har læst!

Persongalleriet i bogen er også virkelig spændende! Mange af dem har deres hemmeligheder og er ikke meget for at afsløre dem, og nogle af dem har rigtig gode grunde til at skjule dem – både heltene og skurkene. Jeg elskede hver en person i romanen, og ja også skurkene. Det er simpelthen fordi alle karaktererne er så gennemførte og velskildret! Jeg følte ikke, at jeg manglede noget viden omkring personerne, og det var enormt dejligt ikke at sidde tilbage med en masse spørgsmål.  Jeg elsker det venskabelige forhold, der stille og roligt bliver til mellem Schäfer og Kaldan. Venskabet virker ægte, når man læser, og det kunne jeg rigtig godt lide!  Man kommer sådan til at holde af personerne, og man ønsker dem det bedste! Ja på nær skurkene selvfølgelig. Jeg elskede skurkene, fordi de er lige så godt skildret, som vores helte i krimien, men jeg hadede dem også! Det, de gør er bare så grumt så grumt, at man ikke kan gøre andet! Dog er der en af dem, som jeg kom til at sympatisere med, selvom, jeg ikke burde! Men det beviser også bare, hvor fantastisk Anne Mette er til at skabe karakterer og også til at få én til at føle en masse for dem! Hun er i det hele taget bare en fantastisk forfatter, og jeg kan slet ikke vente med at læse hendes næste bog!
Jeg blev enormt trist, da jeg vendte sidste side, for jeg var ikke klar til at slippe Schäfer og Kaldan. Jeg ville have mere! Meget mere!

”Ligblomsten” er en sindssygt spændende krimi, der får hjertet til at hamre derudaf, får følelserne helt op til overfladen, og får dig til at holde vejret af spænding!
”Ligblomsten” får 5 ud af 5 stjerner


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *