Jeg er lidt sent på den med min bookhaul fra marts – men jeg har haft lidt travlt med agilitystævner og skole, så jeg har været nødt til at udskyde den lidt.  Men her har I den. På trods af, at jeg har prøvet at holde igen med køb af bøger, så blev det alligevel til rigtig mange bøger i marts – dog er de fleste anmeldereksemplarer. 16 bøger er det i alt blevet til.

En af dem er bogen på billedet ovenfor: Dronningen af Tearling af Erika Johansen. Den bog er bare helt enormt smuk! Det er en fantasyroman, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den! 2’eren  – Invasionen af Tearling udkommer 1. maj, og coveret er bare lige så smukt som på 1’eren! Jeg har hørt så meget godt om den her serie, så jeg er spændt på, hvad jeg vil synes om dem!
Dronningen af Tearling er et anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press!

Nattens Sanger trilogien er en  helt igennem fantastisk vampyrhistorie. Dette eksemplar fik jeg tilsendt af forfatteren Christina Bonde og forlaget. Jeg havde ikke læst noget af Christina Bonde før, og jeg var meget spændt på at komme i gang. Og den her trilogi er bare SÅ fantastisk! Den bedste vampyrhistorie jeg har læst og uden tvivl noget af det bedste, jeg har læst i år indtil videre! Hvis man er til vampyrer og romantik, kan jeg helt klart anbefale den!
Hvis det kunne have interesse, så ligger min anmeldelse af serien her på bloggen!

Off Campus serien er en skøn feel good serie, og jeg ELSKER den! Jeg havde fået et anmelder eksemplar til min Kindle af Flamingo af den sidste bog i serien, Kamp til stregen. Dog var der en anden bogblogger, der holdt en konkurrence, hvor jeg kunne vinde et fysisk eksemplar af Kamp til stregen, og jeg var bare nødt til at prøve, om jeg kunne vinde den. Og det gjorde jeg! De her bøger er bare SÅ smukke, og jeg elsker at have dem i mon bogsamling! Kamp til stregen læste jeg på under 24 timer, og den er bare SÅ god! Hvis man har brug for nogle bøger til at komme i godt humør, så kan jeg klart anbefale den her serie!

Jeg fik 4 anmeldereksemplarer hjem fra Lindhardt og Ringhof. Denne smukke bog – Skrøbelige skønhed er én af dem. Jeg hørte så meget godt om den, inden den udkom på dansk, og jeg har hørt endnu mere godt om den, efter at flere og flere danskere har læst den, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Det er en YA roman, og den virker bare lige som noget for mig!

Jeg overvejer at gøre det forbi er en domestic- noir bog, som bare lyder SÅ spændende. Den har jeg fået til anmeldelse af Lindhardt og Ringhof, og den er blevet taget rigtig godt imod!
Jeg tror det bliver en bog, hvor mit hjerte kommer til at hamre af spænding fra start til slut!

Hvor der er vilje er 3. anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof – en historisk roman, som har solgt mere end 250 millioner eksemplarer, og den lyder også bare VIRKELIG god! 2’eren, Faderens synder, udkommer 24. april. Jeg håber, at jeg kan nå at have første bog i serien, inden bog 2 udkommer!

Ligblomsten fik jeg i forbindelse med et arrangement med Anne Mette Hancock og Lindhardt og RInghof til Krimimessen i Horsens. Jeg fik den lidt før udgivelsesdagen, for at jeg kunne nå at læse den inden arrangementet. Det nåede jeg desværre ikke, men jeg er i fuld gang nu, og den er allerede helt enormt god, og jeg har virkelig svært ved at lægge den fra mig! Det er Anne Mettes debut, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad denne roman og hendes kommende romaner har at byde på!

Forlaget Facet overraskede mig med bog 2 i Krøniken om Morika: Solbiens Brod. De her bøger er bare helt enormt smukke! Jeg har ikke nået at fået læst bøgerne i  Morika serien endnu, men jeg har hørt rigtig meget godt om dem, og jeg glæder mig til at komme i gang med denne fantasy serie!

Advokatens Marionetdukke er bog 2 i spin-off serien Grænseløs. Denne serie er bare helt fantastisk, og er en serie, man bare ikke må gå glip af, hvis man spørger mig. I det hele taget kan jeg anbefale alle hendes bøger, hvis man er til romantik/erotik.

De 5 bøger ovenfor er nogle, jeg fik i forbindelse med et bogbloggerevent, jeg var til d. 5 marts. Det var et virkelig fantastisk event, hvor krimien var i fokus, og en masse spændende forfattere og forlagsfolk kom og holdt oplæg. Jeg kommer helt sikkert igen næste år, og det var bare vidunderligt, at vi så også fik denne her stak bøger med hjem. Kemikeren af Stephenie Meyer var helt sikkert favoritten i stakken, men jeg glæder mig til at læse dem alle sammen!

Udover de her 16 bøger, fik jeg også en ordentlig stak til Kindlen! Jeg må nok bare indse, at jeg ikke kan holde igen med at købe bøger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *