Forfatter: Christina Bonde   Originaltitel: Nattens sanger: Skæbne, Besat, Følelse
Antal sider
: 641

Forlag: Forlaget mellemgaard          Serie: Nattens Sanger           Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og Forlaget mellemgaard.


Bagsidetekst:

Da Victoria forelsker sig i den mystiske godsejer, befinder hun sig pludselig i en verden af vampyrer.
Hun havner i en stridighed, der kan koste hende livet, og hun bliver midtpunkt i et farefuldt spil af bedrag og altopslugende begær. Undsætningen viser sig at komme fra en ældgammel mytologi, som giver Victoria en central plads i vampyrernes verden, men samtidig kræver valg, der mentalt er ved at flå hende over i to.
Fjender truer overalt, og skæbnen synes umulig. Hvem kan Victoria stole på, og hvor langt tør hun gå for kærligheden?      

Jeg har altid elsket en god vampyr historie, så da Christina Bonde kontaktede mig og spurgte, om jeg ville læse og anmelde genudgivelsen af hendes trilogi ”Nattens Sanger”, kunne jeg simpelthen ikke sige nej. Det var en genudgivelse, der indeholdt alle tre bøger, og coveret er simpelthen bare så smukt og passer godt til historien.  Denne anmeldelse er en samlet anmeldelse af alle tre bøger, da alle tre netop er samlet i én bog.
Jeg har længe haft kigget på ”Nattens Sanger” trilogien, og da dagen kom, hvor jeg fik den ind ad døren, gik jeg i gang med det samme! Jeg kunne simpelthen ikke vente!

Bogen har dejligt korte kapitler, hvilket jeg synes gør den overskuelig. Sproget er smukt, nemt og lige til at gå til. Det kan godt forekomme lidt formelt indimellem, men da Lucas er 250 år gammel, giver det også god mening, at sproget er lidt anderledes og lidt mere formelt til tider, end hvad jeg er vant til.   Christina formår at fange mig fuldstændigt med sit sprog, og når jeg gik i gang med bogen, kunne jeg fortsætte i flere timer og ikke ænse, hvor hurtigt tiden var fløjet. Der var vidst også et par skoledage, der blev mærket af, at jeg havde læst til langt ud på natten.

Jeg elsker den måde, Christina har fortolket vampyrernes væsen og deres verden på. Den er meget anderledes end andre vampyrhistorier, jeg har læst, og jeg var klart fan af denne fortolkning! Den overraskede, da jeg ikke var vant til at se vampyrerne og deres samfund på denne måde, og det var bare helt vildt godt! Der var detaljer med, som var så unikke og perfekte, og jeg ELSKER det!
Detaljen med skæbner og ophøjede skæbner var bare prikken over i’et!
Christina skaber en unik og enestående vampyrverden, der skiller sig ud og ikke lader dig glemme den i vældet af andre vampyrhistorier! Den er fantastisk!
Det eneste, jeg ikke lige var så meget fan af, var den kærlighed ved første blik, der opstår mellem Lucas og Victoria. Jeg er ellers håbløs romantiker, men det gik lige stærkt nok for mig.

Men dette bliver dog hurtigt glemt, da deres kærlighed udvikler sig og bliver smukkere og smukkere, jo længere tid de er sammen. Jeg elsker den tiltrækning og kærlighed, der udvikler sig mellem dem gennem de tre bøger! De får mig til at ønske og håbe, at jeg finder en kærlighed som deres en dag.
Slutningen er som Victoria og Lucas’ kærlighed helt enormt smuk og perfekt. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre slutning. Men jeg var ikke klar til at slippe dem endnu! Jeg ville have mere af Lucas og Victoria!

Victoria er en fantastisk kvinde, og jeg kunne lide hende med det samme. Jeg synes, hun er en enormt stærk og viljefast person, der ved hvad hun vil. Jeg beundrer hendes tilgang til tingene. Hun springer ikke bare blindt ud i det – hun stopper op og ser på det hele og tænker sig om. Hun lader sig ikke overtale til noget som helst, hun ikke vil.
Jeg synes, hun er enormt fornuftig, og jeg kunne virkelig godt lide hendes reaktion på alt det med vampyrerne, deres væsen og deres verden. Den var anderledes, men det er den reaktion, som jeg ser som den mest virkelighedstro. Det er så dejligt at se, at der er én forfatter, der tør gå udenom den typiske ramme for menneskelige reaktioner på vampyrer i romaner.

Lucas er bare vidunderlig! Han fik konstant smilet frem på mine læber, og jeg forelskede mig i ham sammen med Victoria. Han har bare en fantastisk personlighed, og hans kærlighed til Victoria er bare så smuk, at jeg blev helt rørt, når han erklærerede den til hende. Jeg var simpelthen ikke i tvivl om, at han ville gøre alt for hende. Der er dog også lidt mystik over ham, da han holder meget af sin fortid skjult og tydeligt gør indtryk af, at fortiden ikke er værd for en vampyr at huske. Dog åbner han stille og roligt op, og jeg er vild med de steder, hvor han fortæller Victoria om sit liv som menneske! Jeg synes man får ham lært rigtig godt at kende igennem de tre romaner, og jeg blev bare mere og mere vild med ham! Lucas er bare dejlig, og man kan ikke undgå at falde for ham.

Jeg bliver også nødt til at nævne Victorias bror, Alexander, for jeg synes, han er for vigtig til ikke at blive nævnt. Han er Victorias beskytter og faste klippe i al hendes splittelse og forvirring, og det er en fornøjelse at se det enormt tætte forhold, de har til hinanden.  Man kan tydeligt mærke deres stærke søskendekærlighed, og den sivede ud gennem bogen og ind i årerne på mig. Det rørte mig, og fik hjertet til at banke. Alexander er den storebror, jeg selv drømte om at få, og han en helt igennem enestående person.

”Nattens Sanger” trilogien er uden tvivl den bedste vampyrhistorie, jeg nogensinde har læst.  Hvis man er til en skøn kærlighedshistorie mellem vampyr og menneske, så kan jeg garanterer, at det her er en bog, du vil elske!

Jeg elskede den, og nød hvert et sekund, jeg sad og læste den! Jeg havde lys til at starte forfra med det samme, jeg havde vendt sidste side bare for at blive i Lucas’ og Victorias verden lidt længere.

”Nattens Sanger” trilogien får 5 ud af 5 stjerner

         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *