Februar var en god læsemåned for mig! I alt 7 bøger blev det til, hvilket er meget mere end jeg har fået læst de seneste måneder. December og Januar var jeg fuldt optaget af andre projekter som fx korrekturlæsning og betalæsning, og det havde sat en dæmper på boglæsningen. Dog elsker jeg at beta- og korrektur læse – jeg fik jo lov til at læse en masse alligevel 😉
Men i februar har der ikke været andre projekter, så der har været tid til at fordybe sig i bøgerne.
Jeg tænkte, at jeg ville vise jer, hvilke bøger jeg fik læst i februar! Jeg var enormt begejstret for dem alle sammen!

  1. Bog er Mhairi McFarlanes roman “Det er ikke mig, det er dig”, der handler om nyforlovede Delia Moss, der pludselig finder ud af, at hendes kommende mand ikke er så tro mod hende, som hun gik rundt og troede. Hun har brug for at komme væk fra ham, da hun har svært ved at tackle hans svigt. Hun flytter hjem til veninden, der bor i London. Hun finder et nyt job og begynder stille og roligt at finde ud af, hvad det er, hun egentlig vil. Og om hendes eksforlovede stadig skal være en del af hendes liv.
    Denne bog er bare SÅ sød! Den gav mig et smil på læben, og latteren boblede frem indtil flere gange. Det er ikke fordi den er mega actionpacked, men jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem og kan klart anbefale den til folk, der kan lide romantiske bøger. Den er helt enormt virkelighedstro, og med karakterer man let kan relaterer til.

 

 
2.   Denne bog overraskede mig rigtig meget i en positiv retning. Jeg har ikke læst særlig meget gys. Jeg ved ikke hvorfor, der var nok bare andre genre, der fangede min interesse mere, og så røg gys i baggrunden. “Tidevandet” af Nick Clausen fra forlaget Facet så og lød virkelig spændende, så jeg besluttede, at gys skulle prøves igen. Og “Tidevandet” var virkelig god – jeg synes den havde det hele med, og jeg ELSKEDE humoren! Nøj den kunne få mig til at grine! Det var skønt! Samtidig lykkedes det også for bogen at gøre mig til et nervevrag, mens jeg læste, og jeg skulle ikke læse den i et alt for mørkt rum. Det var fedt at mærke gåsehuden på armene og paranoiaen snige sig ind på en! Jeg kan helt klart anbefale den, hvis man er til gys med et sjat humor!

3. Ved daggry dør mørket er en helt fantastisk bog, fra et nyt forlag, der hedder Lindbak+Lindbak. Den handler om en verden, hvor alle de voksne er døde af en ukendt sygdom, og man følger deres børn fem år efter, at børnene har mistet deres forældre. Man følger en gruppe børn, og hvordan de har lært at overleve og klare sig selv uden at skulle regne med hjælp fra de voksne. Nogle klarer det bedre en andre, og det er en helt fantastisk verden at følge! Det er SÅ fascinerende, og jeg kan helt sikkert anbefale den, hvis man er til den dystopiske genre!

4. bog jeg har læst er Advokatens Marionetdukke af Pernille Kim Vørs.  Jeg ELSKER forgængeren, og jeg var virkelig spændt på at læse den her og finde ud af, hvad der kom til at ske med hovedpersonerne. Og Pernille skuffede mig bestemt ikke! Den her bog er bare SÅ fantastisk, og jeg sad og græd bagefter! Den er så smuk og rørende, og  den måtte bare ikke slutte! Jeg elsker Pernilles skrivestil, og jeg kan slet ikke vente til, at hendes næste bog udkommer til efteråret!
Hvis man er til romantik/erotik kan jeg helt klart anbefale Advokatens Marionetdukke! Forgængeren hedder Advokatens drømmefanger og er også en helt igennem fantastisk roman!

5. I februar deltog jeg i en read along for at fejre, at forfatteren J. Daniels udkom med sin 5. bog i serien “Alabama Summer”. Jeg havde længe villet læse nogle af hendes bøger, og nu havde jeg en rigtig god undskyldning for at gøre det! Og wow! Jeg er blevet KÆMPE fan, og jeg kan bare ikke slippe Alabama Summer verdenen! Da bog 5 udkom læste jeg den på halvandet døgn! Og det var på engelsk! J. Daniels er bare en helt fantastisk forfatter, og Alabama Summer er noget af det bedste jeg har læst i år – det er noget af det bedste inden for NA litteratur jeg nogensinde har læst!
J. Daniels’ Alabama Summer serie er mindst lige så god som Elle Kennedys Off Campus – serie!
Bog 6 i serien skulle meget gerne udkomme senere i år, og jeg kan slet ikke vente.
Hvis man er til NA litteratur, hvis man er til romantik og grineflip, så skal du uden tøven gå i gang med denne serie!

 

Det var de bøger,  jeg har læst i februar. De var alle sammen nogle jeg virkelig holdt af at læse!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *