Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes         Originaltitel: Over Sløret         Antal sider: 357

Forlag: Forlaget Alvilda          Serie: Ilttyv #1                   Antal stjerner:  

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda


Beskrivelse af bogen:

“Mit løb tærer på ilten, og smagen af jern i munden bliver stærkere og stærkere. Den lægger sig som en hinde på min tunge. Hvis jeg ikke får fat i mere ilt snart, dør jeg …”

I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Troy og Shay kæmper for at overleve, men da Shay bliver fængslet under falske anklager og ikke har råd til at betale ilten i fængslet, bliver de begge tvunget ud i en livsfarlig alliance …

“Over sløret” er første bog i serien “Ilttyv”.

Ilttyv 1 er en bog, jeg fik anbefalet af en veninde til BogForum i november sidste år. Jeg læste bagsideteksten og blev med det samme fanget. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at denne forfatter ikke havde fanget min opmærksomhed noget før.  Jeg blev helt enormt spændt og ville bare gerne i gang med den!
Jeg fik heldigvis lov til at få et anmeldereksemplar fra forlaget.

Handlingen er SUPER spændende! Jeg var hooked fra første side – noget som normalt tager et par kapitler eller to for mig at blive. Jeg ELSKER den verden, som Nicole har bygget op. Den er enormt fascinerende men samtidig også virkelig nem at holde styr på. Dette er enormt vigtigt for mig, for hvis jeg går tabt i en verden, ryger noget af magien ved bogen for mig.  Der sker hele tiden noget, så man keder sig aldrig, mens man sidder og læser. Jeg fangede mig selv i at læse til klokken 4 om morgenen, for jeg sagde hele tiden ”Bare et kapitel mere”.

Bogen har dejligt korte kapitler, mellem 5-8 sider. For mig er det dejligt, at de er så korte, da jeg er en læser, der ikke stopper midt i et kapitel.
Kapitlerne er inddelt, så man skiftevis følger søskendeparret Shay og Troy.  Det er helt fantastisk at få lov til at følge denne verden fra et af hvert køns synspunkt og så endda et søskendepar. Det skaber en masse underholdende scener.

Sproget er super godt! Det er letlæseligt, og man har en rigtig god læserytme igennem romanen.
Samtalerne mellem de forskellige personer er også bare helt fantastiske! De flyder simpelthen så naturligt, at man selv kunne have stået blandt karaktererne og fulgt samtalen. Jeg kan se de forskellige scener for mig, hvor karaktererne taler sammen.
Desuden har Nicole været rigtig god til at få dem til at tale sådan, som det er naturligt for deres alder. Jeg kan tydeligt mærke, om det er en voksen, der taler, eller om det er en af de unge mennesker.
Jeg elsker, når en forfatter kan det, og Nicole mestrer det!

Beskrivelsen af omgivelserne er virkelig også noget, jeg bliver nødt til at nævne. Jeg vil ikke afsløre for meget, hvis I nu selv vil læse bogen eller er i gang, men Nicole får beskrevet Shay og Troys verden rigtig, rigtig godt. Nicole vender engang imellem tilbage og beskriver nogle af omgivelserne igen, som Troy og Shay bevæger sig igennem dem. Det er rigtig skønt, når man bevæger sig ind i en helt ny verden – eller næsten helt ny i det her tilfælde. Jeg synes selv, man får et rigtig godt billede af, hvordan Troy og Shays verden er og hænger sammen. Jeg får billeder  i hovedet af denne verden, hvordan Troy, Shay og de andre bevæger sig rundt og klarer sig, og det er lige præcis sådan jeg gerne vil have det!  Jeg skal få massevis af billeder i hovedet, og jeg elsker det!

Nu kommer jeg nok til min favoritdel ved den her bog:
Personerne! Åh, den her bog ville ikke være den samme uden de fantastiske personer, der er med! Selv de personer, som man nok ikke skulle kunne lide, er så gennemførte, at jeg alligevel kom til at kunne lide dem.  Der er flere personer at holde styr på, men Nicole sørgede for, at jeg kunne huske dem alle sammen.  Det er bare så vidunderligt, da det ødelægger læseoplevelsen, hvis man skal gå tilbage og læse om de forskellige.
Jeg synes virkelig at Nicoles arbejde med de forskellige karakterer er så fuldt ud gennemført – hun fortjener så meget ros! Og det får hun fra mig! Super, super godt!

Der er tre af karaktererne, der virkelig har fanget mit hjerte. Det er de to hovedpersoner Shay og Troy, og så en ung fyr ved navn Ian. Hvis ikke I har læst bogen endnu, så skal I især glæde jer til at møde de her tre vidunderlige mennesker!  Ian er ikke en hovedperson som Shay og Troy, men jeg elsker ham simpelthen! Han er fantastisk og virker som en virkelig god fyr! Scenerne med de her tre mennesker er alle også blandt mine favoritter!

Ja, jeg kan blive ved med at gentage det: Den her bog er bare FANTASTISK! ”Ilttyv 1: Over Sløret” er en af de bedste bøger, jeg har læst længe! Jeg var underholdt fra start til slut, og jeg kan slet ikke vente med at læse de to næste!
Jeg tror også mine naboer har kunnet høre mig, med alle mine udbrud over den her bog! Jeg har grint, grædt, hvinet, råbt, skreget – ja jeg har været hele følelsesregisteret igennem, og det er det jeg virkelig elsker ved en rigtig god bog! De skal få mig til at føle noget! Den her bog fik mig til at føle en masse!

Ilttyv 1 er New York Times – bestseller materiale!!
Nicole mestrer at fange læseren i sin verden, og så vil man ikke slippe den igen. Man vil blive i den!
Jeg kan klart anbefale at læse den! Det er en bog, jeg uden tvivl kommer til at læse mere end én gang!

”Ilttyv 1: Over Sløret” får 5 stjerner ud af 5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *