Forfatter: Linda G.            Originaltitel: Forrådt                 Antal sider: E-bog

Forlag: Leatherbound           Serie: Nej                    Antal stjerner:   

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.


Beskrivelse af bogen:

Emilie er en helt almindelige pige med hang til de rigtige venner og de forkerte mænd.
Da hendes liv en dag tager en dramatisk drejning, finder hun støtte i sin ven Jacob, som hun har kendt siden de begge var børn.
Jacob har altid ønsket mere end blot et venskab, men kan et gammelt venskab blive til kærlighed?
Og kan det overleve Emilies hemmeligheder?
Forrådt er en erotisk fortælling om at overvinde livets udfordringer og opdage ægte kærlighed.

Jeg har fulgt Linda G på Facebook i et stykke tid.  Det startede med, at hun var begyndt at reklamere med sin kommende roman ”Forrådt”. Den lød lige som noget for mig, så jeg fulgte utålmodig med på hendes Facebook! Og da der kom en udgivelsesdato var jeg helt høj! Jeg havde for nylig startet en bogblog op, og jeg fik et anmeldereksemplar hjem af bogen.  Jeg var så spændt på at læse den!

Og lad mig bare sige, at Linda G. i den grad ikke skuffer sine læsere!!
Bogen var alt det, jeg havde forventet! Når en bog giver mig hjertebanken, så ved jeg bare, den er god. Den her bog gav mig hjertebanken i samme grad, som Fifty Shades of Grey –trilogien gjorde! En hjertebanken i sådan en grad, at jeg i et par scener måtte lægge den fra mig et øjeblik for lige at falde til ro igen. På den gode måde, selvfølgelig.

Jeg kan rigtig godt lide sproget i romanen. Det er meget nutidigt og flydende, og man læser bare derudaf. Det er nemt at forstå, og man skal ikke tænke alt for meget over tingene. Sproget er enormt fangende, og selvom kapitlerne godt kan være en halv time lange, så læser man bare kapitel efter kapitel. Der er dog nogle få steder i bogen, hvor jeg synes, at personerne kan blive lidt for højtidelige/formelle, når de snakker sammen. Dette sker dog ikke så tit, at det generer mig for meget. I langt det meste af romanen er samtalerne mellem de forskellige personer rigtig gode og med et meget nutidigt sprog.

Handlingen er lige mig! Jeg elsker romantiske/erotiske romaner, og da jeg læste om ”Forrådt”, var jeg solgt fra start. Noget, jeg VIRKELIG elsker ved den her roman, er at den er så tæt på virkeligheden, på min egen virkelige, almindelige verden.
Mange andre erotiske romaner handler om en rigmand og en almindelig pige, der finder hinanden – eller noget i den stil. Her handler det bare om 2 helt almindelige mennesker med almindelige jobs og hverdagsagtige problemer! Selvom jeg også elsker romanerne med rigmændene, så var det bare noget helt særligt for mig, at hun havde valgt to helt almindelige mennesker som sine hovedpersoner.
Hovedpersonen Emilie arbejder med at stole på mænd igen efter et svigt, og de tanker og følelser, hun går rundt med, er noget som vi alle sammen vil kunne relatere til. Jeg elsker simpelthen handlingen i bogen. Det eneste, jeg har at sætte på den, er, at der er lidt for mange break-up/make-ups i løbet af bogen. Noget som gjorde mig lidt urolig og utålmodig i løbet af romanen. Dog kan jeg alligevel ikke lade være med at elske make-up scenerne i bogen – de er enormt søde og romantiske.

Jeg er vild med alle personerne romanen! Linda G. har formået at lave en flok fantastiske karakterer, som også er meget virkelige, menneskelige, og som enhver anden laver fejl nu og da.  Jeg er især helt syg med Jacob. En fyr som ham ville kunne stjæle mit hjerte til hver en tid! Emilie er også en dejlig pige, som jeg faktisk kan relatere meget til. Jeg har selv oplevet det svigt, og ved hvor meget der skal arbejdes med efterfølgende.
Den eneste karakter, jeg ikke bryder mig om, er Finn – men det vil jeg selv lade jeg finde ud af hvorfor.

Bogen er virkelig, virkelig god!! Jeg elskede den, og den blev læst på et par dage! Det er ikke den sidste bog, jeg læser af Linda G.

Hvis du er til den romantiske/erotiske genre, og er til en roman med personer, hvis hverdag minder enormt meget om vores egen, så er ”Forrådt” helt sikkert en roman, du skal kaste dig over!

Forrådt får 4 store stjerner ud af 5!
Obs! Bogen kan kun købes som ebog – til gengæld kan du få den i flere forskellige formater, så du kan læse den på enten din tablet, din Kindle eller en anden ebogslæser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *