Jeg vil fortælle og vise lidt af de bøger frem, som jeg har købt i november måned.
På grund af BogForum købte jeg dog en del flere bøger, end jeg lige havde regnet med. Men jeg fulgtes med en god veninde, som bare kender til alle de rigtig gode bøger. Så jeg var jo nødt til at have dem med mig hjem! Derudover kunne jeg få dem signeret, og det kan jeg ikke sige nej til!
Jeg købte 10 bøger til bogmessen, og jeg fik 2 anmeldereksemplarer med hjem – så 12 bøger i alt.

De smukke bøger jeg købte til BogForum
De smukke bøger jeg købte til BogForum

 

Meeen. Jeg er lidt for god til at finde bøger, jeg gerne vil have og så endda også at finde dem på tilbud! Og jeg kan bare ikke sige nej til en god bog på tilbud. Jeg læser også bøger på engelsk, og der er bøger bare svinebillige!
Åh jeg tør næsten ikke skrive det! Jeg var også selv ved at falde ned af stolen, da jeg fandt ud af, hvor mange bøger, jeg har købt i november. Men det er blevet til hele 28 bøger! Og det værste af det hele er, at jeg kun har fået læst én bog  i november, og det er ikke en af dem, jeg har købt. Det er “Faldet”, som jeg anmeldte for et par dage siden.
Udover de 10 bøger fra BogForum, kan jeg også vise nogle af de andre frem:

 

1693108_1472532343 1698727_1475903001

Jeg har blandt andet købt de to sidste bøger i Losing-it serien af Cora Carmack: “Som sendt fra himlen” og “Som du ser mig”. Jeg elskede 1’eren  “Som stjernerne står”, og har hørt en masse godt om de to næste, så da de var på tilbud på Riidr, måtte jeg bare have dem!! Jeg har dem dog på Kindle, men jeg er ret sikker på, at det også er en bog, jeg skal have stående i min bogreol en dag!
9788711566718___0___9788711566718-2-jpg___6566db97-1826-4c45-bb44-4ef8e23a6016

 

En anden bog, jeg har købt, er “Kemikeren” af Stephenie Meyer. Stephenie er bedre kend som forfatteren bag “Twilight” – sagaen og “Vandrende sjæle”. Men nu er hun kommet ud med sin første bog til voksne, og den virker bare helt sindssygt god! Helt klart en af de bøger jeg er mest spændt på at læse i øjeblikket!!!
images-1download-1images

Christina Bonde vandt jeg faktisk en bog af tidligere i år – Skyggesider. Endnu en bog jeg har, men som jeg desværre ikke har nået at få læst endnu. Der var dog et rigtig godt tilbud på hendes “Nattens sanger” trilogi. En serie jeg varmt har fået anbefalet, så den serie var jeg simpelthen nødt til at købe!  Er meget spændt på at læse den her trilogi!

 

download-2

 

Den sidste jeg har vist jer er “Når jeg savner min far” af Alberte Winding – endnu en bog på tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Den virker som en bog, der bliver hård at læse, men til gengæld tror jeg også, det er en helt fantastisk bog!

Det var et lille indblik i, hvad jeg har købt af bøger her i november. Faktisk er rigtig meget af det fantasy. Jeg har ikke læst fantasy længe, da jeg egentlig lidt troede, at jeg var blevet træt af den genre. Men så er det jo heldigt, at jeg gik rundt til BogForum med en veninde, som er helt syg med fantasy. Hun fik stukket en hel masse bøger i hånden på mig, og sagde, at dem skulle jeg læse! De var super gode! Blandt andet Louise Haibergs “Dæmondræberen” – trilogi. Coveret er jo enormt smukt på de bøger, og jeg glæder mig helt enormt til at læse dem! Og jeg nåede at få den ene signeret! Yay! Håber jeg kan få de to andre signeret en anden gang!
Men jeg indså på BogForum, at jeg faktisk ikke var så færdig med fantasy-genren, som jeg egentlig havde gået og troet! Så jeg skal helt sikkert i gang med at læse noget mere af den genre igen!!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *