faldet_tryk

Forfatter: S. K. Tremayne            Originaltitel: The Ice Twins                Antal sider: 363

     Forlag: Gads Forlag                                 Serie: Nej                        Antal stjerner:  


Bagsidetekst:

En familie Et dødsfald En mistanke
Angus og Sarah Moorcroft lever et komfortabelt liv i London med dejligt hus og gode jobs. Men da deres ene tvillingedatter mister livet i en ulykke, smuldrer tilværelsen mellem hænderne på dem.

Snart står Angus uden arbejde, og han og Sarah ser ingen anden udvej end at forlade byen til fordel for et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø, som Angus har arvet. Her håber de at kunne genopbygge tilværelsen for deres lille familie – og måske redde det ægteskab, der er tæt på at bryde sammen.

Efterhånden som vinteren nærmer sig, står det imidlertid klart, at noget er helt galt. Deres overlevende datter udviser mere og mere foruroligende adfærd, og langsomt sniger tvivlen sig ind på Sarah, for hvordan kan de være helt sikre på, hvilken af deres enæggede tvillingedøtre, der omkom? Og hvad skete der egentlig den dag, ulykken fandt sted?

Mens sprækkerne i Angus og Sarahs ægteskab bliver stadig dybere, sætter vinteren for alvor ind, og snart er familien fanget i en veritabel dødedans …

Jeg glædede mig sådan til at læse den her bog. Forsiden synes jeg er flot, og jeg synes plottet virker helt enormt spændende og godt fundet på. Desuden har den fået enormt flotte anmeldelser både i Danmark og i udlandet, så jeg var ret sikker på, at denne thriller ville være noget for mig.

Og hvor vil jeg gerne kunne lide den. Jeg vil så gerne kunne lide den her bog, da jeg egentlig synes, at det lyder som en fantastisk spændende historie. Dog må jeg desværre indrømme, at jeg blev noget skuffet.  Det tog mig halvanden måned at læse den, og jeg havde ingen problemer med at lægge den fra mig, og der kunne gå uger, hvor jeg ikke læste i den.  Det er der flere grunde til.

Sproget er i sig selv egentlig fint og forfatter er velformuleret. Dog er sproget bare ikke så godt, at jeg bliver revet med af bogen, og så mister jeg stille og roligt interessen.
Der er nogle sammenligninger, der går galt. Om det er i oversættelsen, eller om det er hos forfatteren, der er gået noget galt, ved jeg ikke. Men det virker lidt som om, man har været for optaget af virkelig at gøre det klart, hvor opslugt Sarah (Hovedpersonen) er i sin sorg, og hvor skræmt hun nogle gange bliver. Derfor kommer der nogle sammenligninger, som jeg synes kører helt ud af sporet og bliver noget overdrevne.

Handlingen virker super spændende! Sarah og hendes mand Angus mister deres ene datter i en faldulykke, og de flytter ud på øen Torran med datterens tvillingesøster, Kirstie – af flere forskellige årsager. Derefter sker der en masse ting, som jeg ikke vil afsløre for jer, som gerne vil læse den.
Og jeg kan ikke understrege nok, at det her faktisk ville være en rigtig god historie. Dog taber historien mig på halvvejen. Der sker ikke nok positivt, og jeg synes ikke, man hører om andet end forældrenes sorg, vrede, et skrantende ægteskab, og deres tilbageværende datters adfærd. Jeg kan sagtens forstå, at der må være dyb sorg involveret, da de har mistet et barn, og de har et barn tilbage, der ligner det afdøde på en prik. Men det bliver bare for meget, synes jeg.
Jeg har ikke noget imod mørke og triste romaner – jeg læser mange krimier og har læst andre thrillers, som jeg elskede. Men den her er bare for opslugt af mørke og tristhed, til jeg vil kunne lide den.

Der sker egentlig meget i den, men efter min mening, er det meget mørke, dystre og triste ting hele tiden. Selv beskrivelserne af øen og andre omgivelser giver et trist, dystert indtryk. Og da der er ret mange beskrivelser af omgivelserne, kan det godt blive noget tungt. Men jeg er heller ikke særlig meget til lange beskrivelser af omgivelserne, så der skal ikke så meget til at tabe mig. Der sker ikke en eneste positiv ting, og så bliver jeg selv enormt trist, når jeg sidder og læser. Det bringer ikke rigtig motivationen frem til at læse videre.

Personerne bryder jeg mig desværre heller ikke om. Datteren af årsager, jeg ikke kan afsløre, da jeg ellers vil afsløre for meget. Men jeg kan dog sige, at jeg en gang imellem synes, hun virker for voksen i forhold til sine 7 år.
Sarah og hendes mand Angus kan jeg på ingen måde lide. Sarah er for opslugt af sin sorg over den ene datters død, og den anden datters adfærd, og Angus er for opslugt af sin vrede.  De eneste, jeg egentlig bryder mig om, er et vennepar til Angus og Sarah. De virker som dejlige mennesker, der gør, hvad de kan for Sarah og Angus.  Dog er de ikke så fremtrædende i bogen.

Dog vil jeg sige, at de sidste 25 % af bogen (læste den som e-bog), faktisk var rigtig gode! Der fangede den mig, og jeg slugte de sidste 25 % på ingen tid! Der sker lige pludselig en hel masse, og jeg sad og bed mig selv i læben og krydsede fingre for den rigtige slutning! Som jeg selvfølgelig ikke vil afsløre. Der er også andre momenter i bogen, blandt andet nogle psykologsamtaler, som var ret spændende og afslørede muligvis vigtige detaljer.
Jeg sad faktisk og overvejede, om jeg skulle give den en ekstra stjerne. Men jeg følte, at jeg var nødt til at vurdere bogen som helhed og ikke kun de 25 %. Og de sidste 25 % var desværre ikke nok til at hive den op på en ekstra stjerne. Jeg vil nok mere sige, at den nærmer sig 2,5 stjerne.
Hvis bare Tremayne havde skrevet hele bogen, som hun havde skrevet de sidste 25%, så havde jeg elsket bogen!

Hvis man er til mørke, dystre, uhyggelige og triste thrillers, synes jeg helt sikkert man skal læse den! Den var desværre bare ikke noget for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *