Hej alle sammen 😀
Jeg har her i weekenden været til BogForum –  det største bogevent i Danmark. Jeg har været til BogForum en enkelt gang før men aldrig en hel weekend. Jeg var helt enormt spændt på det! Jeg skulle følges med en veninde og en af hendes andre veninder.
Vi stod klar, da dørene til BogForum åbnede op klokken 10, og så var BogForum for alvor skudt i gang for os!
Første stop var en bogsignering hos en forfatter, som jeg ikke tør nævne endnu af frygt for at afsløre en julegave 😉 Men han var super sød, og han skriver fantastiske bøger!! De fleste unge kender ham og har læst noget af ham  😉

Sååå mange bøger!!!

Efter første signering havde vi lidt tid inden det næste på programmet, så der blev brugt lidt tid på at lære at finde rundt og så selvfølgelig at kigge på alle de fantastiske bøger! Jeg nåede også at få købt 5 bøger allerede fredag! Den ene var Louise Haibergs Dæmondræberen 1: Oprører. Jeg fik den anbefalet af min veninde, jeg fulgtes med, og coveret var helt enormt flot, så jeg kunne jo ikke lade være! Og vi fangede da også lige Louise på forlaget Tellerups stand, så jeg kunne få den signeret! Så var jeg rigtig glad!  Lyder som en enormt spændende bogserie, og den lød lige som noget for mig! Da min veninde sagde, at der var fed humor i, var jeg også bare solgt! Hos mig kan man komme langt med humor!

De bøger der blev købt fredag. Så fine alle sammen!

Det næste på programmet var på forlaget DreamLitts stand, hvor man kunne høre Katja Berger fortælle om sin debutroman De 7 Synder.  Det var en fornøjelse, og det var rigtig spændende at høre hende tale om bogen og at få en lille smagsprøve læst op. Katja er rigtig god til at fortælle og holde publikums (eller i hvert fald min) interesse, og hun formåede at overdøve støjen fra nogle store scener omkring standen.
Bagefter var jeg da også nødt til at købe bogen og få den signeret!  Jeg glæder mig til at læse den! Jeg har hørt så meget godt om den!

15218762_10154754276517929_2095902507_n

img_4747
Katja Berger der fortæller om sin debutroman De 7 synder og læste et uddrag op fra bogen

Ved besøget på DreamLitts stand havde vi også et andet formål: Min veninde har haft sin debut i at oversætte en bog, og den havde forlaget med på BogForum. Vi var meget ivrige efter at se den, og den er bare blevet så fin! Det er den anmelderroste Gabriels Inferno. Det er en romantik/erotik bog, og min veninde anbefalede den til mig, da hun vidste, at jeg er helt syg med den genre! Så det bliver spændende at se, hvad jeg synes om den!  Denne bog var jeg bare nødt til at få signeret af min veninde, og det var hun så sød at gøre 😀
(Er så begejstret at jeg er nødt til at bruge en smiley her!) Og det var bare så sødt at se, hvor begejstret hun var! Men jeg ville have det på samme måde, hvis jeg var i hendes sko.

 

praesentation2

signering-2

signering-3
De tre bøger jeg fik signeret om fredagen.

Alle forfatterne jeg mødte den dag ( også dem lørdag og søndag selvfølgelig) var simpelthen så fantastisk søde og nemme at snakke med! Det var en fornøjelse at møde dem!

Vi havde faktisk begge mere på programmet, men det kunne vi ikke nå.  Min veninde var blevet inviteret til en særfremvisning af filmen “A Monster Calls (7 Minutter over midnat), og hun var så fantastisk at spørge mig, om jeg ville med! Og det kunne jeg ikke sige nej til!  Filmen var simpelthen så fantastisk!! Vi sad alle sammen og snøftede  og græd i større eller mindre grad bagefter! Overvejer virkelig at se den igen, når den får release i biografen i december!! Der var q&a med forfatteren bag bogen til filmen, Patrick Ness bagefter! Det var enormt spændende! Den mand er fantastisk! Jeg er kæmpe fan! Han signerede endda bøger bagefter, og så sad jeg der og ærgrede mig over, at jeg  ikke havde nogle af hans bøger og endda heller ikke har læst dem! Men jeg trøstede mig med, at han kom til BogForum om lørdagen også!

praesentation3

Q&A med Patrick Ness!!
Q&A med Patrick Ness!!

Bagefter var vi noget sultne og tog ud på McDonald’s og spiste aftensmad sammen. Det var en rigtig dejlig afslutning på en helt fantastisk dag med fantastiske mennesker 😀

praesentation4

praesentation5

Billeder der blev taget i løbet af fredagen
Billeder der blev taget i løbet af fredagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *