Fantasyfestival 2017

Lørdag d. 16 september startede jeg bilen og kørte sammen med en veninde fra Odense til Esbjerg for at opleve Fantasyfestivalen for første gang. Jeg havde hørt rigtig meget godt om den fra andre bogbloggere, og jeg var så spændt på at komme til Esbjerg og komme til at opleve festivalen selv. Fantasy er en af mine yndlingsgenrer, og jeg var spændt på at se, om og hvordan Fantasyfestivalen ville indfange den rigtige stemning af fantasy.

At finde en parkeringsplads var noget sværere, end jeg havde regnet med, og vi kørte alligevel rundt i et kvarters tid, før vi fandt en ledig plads, hvilket jeg synes var en lidt ærgerlig start. Men allerede, da jeg nærmede mig indgangen var det med parkeringspladsen glemt. Ved indgangen var der fyldt med alle mulige forskellige boder. Jeg så blandt andet en bod med våben, hvor man kunne se våben blive til.
Der var masser af ting at give sig til, og festivalen var ikke kun for de boginteresserede. Der var begivenheder for både børn, unge og voksne. Man kunne prøve liverollespil og drop in rollespil. Man kunne prøve at have en smuk ugle på armen eller have en fugleedderkop kravlende på hænderne. Der var virkelig meget at se og opleve! Der var desuden de mest velduftende madboder udenfor, der solgte lækre godter hele weekenden! Dog var vejret lørdag ikke særlig godt, så jeg så desværre ikke så meget til boderne udenfor. Men det jeg så var yderst indbydende, og jeg ville have ønsket, at jeg kunne have set mere af det udendørs. Det håber jeg, at jeg vil komme til næste år!

I år fokuserede jeg i stedet på det indendørs, og der var også virkelig meget at tage sig til og en masse ting at opleve. Jeg er trods alt også bogblogger, og det var alt det boglige, der virkelig fangede mit øje til dette event. Der var rigtig mange boder med en masse forskellige forlag, og det var virkelig skønt at komme rundt og hilse på forlagene og nogle af deres forfattere og få ansigt på nogle af dem, man har skrevet sammen med i forbindelse med boganmeldelser

Noget andet, jeg rigtig godt kunne lide, var også at de mindre forlag og selvudgivere også kunne få lov til at være med, og at der var plads til dem. Selv fik jeg en rigtig god snak med Julie M. Day og hendes forfatterkollega fra Skriveforlaget. Utroligt skønne mennesker begge to! Derudover var der også andre stande! Man kunne købe alle mulige brætspil og figurer  – der var masser af stande med fantasy merchandise, og det var skønt at se. Derudover var der også tegnere og illustratorer til stede – nogle af dem kunne man opleve tegne, hvilket var virkelig fascinerende!
Illustratoren Breth Design var også til stede, hvor man på hendes skærm i baggrunden kunne se en illustration blive til, hvilket jeg var så begejstret over at få lov til at se. Derudover solgte hun nogle af sine virkelig smukke bogmærker! Jeg var totalt hooked, og totalt oppe at køre over denne festival!

Noget jeg rigtig godt kunne lide, og som også gav en rigtig god fantasy stemning, var de kære skjalde, der gik rundt på festivallen. I løbet af dagen gik de rundt og annoncerede foredrag og forskellige aktiviteter, og de gjorde det med geniale rim og på en virkelig underholdende måde! Når jeg hørte dem, fangede jeg mig selv i at stoppe op og lytte til, hvordan de ville annoncere det næste. Det var en skøn måde at opdatere de tilstedeværende, og man blev også mindet om, hvis der var noget, man var ved at komme for sent til. Jeg nød skjaldene på festivalen.

Så begyndte de forskellige forfatterinterviews, oplæg og signeringer, og jeg glædede mig helt vildt! I løbet af dagen, havde jeg allerede været rundt på standen og få signeret nogle af mine bøger og talt med nogle af forfatterne, men man får alligevel lidt mere information omkring forfatteren selv og deres bøger under interviews, så dem var jeg meget spændt på!

Det første interview, jeg skulle ind og se, var med forfatteren Karen Inge Nielsen, der ville fortælle om sin debutroman “Ravneskrig.” En roman jeg selv har været enormt glad for. Hun skulle interviewes af min veninde, og de gjorde det begge to rigtig godt! Det var begge to deres første interview, og der kom nogle gode spørgsmål og nogle rigtig gode svar. Det var et spændende interview, hvor jeg følte, jeg lærte lidt mere om baggrunden for “Ravneskrig,” men man kom også lidt bag om forfatteren, hvilket jeg synes er rigtig godt. Publikum kom også med nogle rigtig fine spørgsmål.

Mens jeg ventede på, det næste skulle starte, havde jeg en god mulighed for at se festivalen oppefra. Man kunne gå op på førstesalen og se det hele derfra, og det var et ret imponerende syn. Dog skulle man passe på ikke at tabe sit kamera deroppe, for det ville nok ikke have overlevet faldet. Men flot var det!

Jeg nåede desværre ikke at opleve hverken Nanna Foss’ eller Boris Hansens oplæg! Til gengæld skyndte jeg mig at stille mig i kø, så jeg kunne nå at få mine bøger signeret! Jeg regner stærkt med, at jeg vil komme til at se et oplæg med dem en anden gang! Måske til Fantasyfestival næste år?

Derefter skulle vi videre til et af de interviews, jeg havde glædet mig aller mest til: Interviewet med Malene Sølvsten, der ville tale om hendes to bøger: Ravnenes Hvisken 1 & 2! Det var et virkelig spændende interview, hvor man hørte en masse ting om, hvordan det var at skrive bog 1 i forhold til bog 2, og vi fik også en masse detaljer omkring bøgerne, som vi ikke kendte til i forvejen, som jeg synes var virkelig spændende at høre om! Derudover var vi også så heldige, at vi fik nogle små afsløringer omkring bog 3, der udkommer i 2018!  Det var et virkelig godt og interessant interview med en fantastisk forfatter!

Derefter stillede jeg mig i kø til hendes signering, og wow den kø var lang! Men hun var så skøn! Hun tog sig god tid til hver enkelt, der ville have bøger og bogmærker signeret, og man var velkommen til at stille spørgsmål og få taget billede med hende. Selv fik jeg småsnakket lidt med hende, hvilket er enormt stort, da jeg er ret genert! Især når det er en forfatter, jeg virkelig ser op til!

Efter dette var min veninde og jeg godt trætte og efterhånden klar til at køre hjemad, men der var et sidste oplæg, som jeg bare var nødt til at høre, inden vi tog hjem. Det var oplægget med Sidsel Sander Mittet, der ville fortælle om sine romaner. Sidsel Sander Mittet er forfatteren bag Morika-trilogien og Krøniken om Morika. Selv har jeg læst de to første bøger i Morika – trilogien, og jeg elsker dem! Så jeg var så spændt på dette oplæg og at lære forfatteren bag lidt bedre at kende.
Det var helt klart det bedste og mest underholdende oplæg jeg var til den dag! Sidsel Sander Mittet var skøn og underholdende og fik hele lokalet til at le flere gange.
Det var skønt at høre baggrunden og forklaringen på rigtig mange detaljer i hendes bøger, og der kom også rigtig mange detaljer frem om Sidsel, som jeg ikke anede noget om. Det var virkelig fedt, og selvom jeg var virkelig træt, var det det hele værd at blive for dette oplæg!

Hvordan var min første Fantasyfestival så? Den var for vild! Jeg elskede alt ved den, og jeg synes det var så fedt, at man har skabt en festival, hvor fantasyverdenen er i fokus! Jeg er så imponeret over hvor flot og overskueligt det hele var sat op! Overordnet var det nemt at finde rundt, og hvis der måske lige var et lokale, man havde lidt svært ved at finde, var der fine skilte, der viste, hvor lokalerne var. Men en fordel til næste år kunne være, at man fik et kort i programmet, der fortalte, hvor de forskellige lokaler var placeret, så man skulle bruge endnu mindre tid på at finde lokalerne, selvom det ikke var så svært igen – kortet ville dog bare give en endnu bedre festivaloplevelse efter min mening.
Det eneste negative for mig, var parkeringen. Jeg kom et kvarter efter åbning, og da var det allerede stort set umuligt at få en plads. Ellers var jeg fuldstændig vild med denne festival, og jeg er i hvert fald 100 % klar på at komme igen næste år!
Jeg skulle egentlig også have tilbragt søndag ved festivalen, men personlige omstændigheder gjorde, at jeg ikke havde mulighed for dette og var nødt til at blive hjemme! Men så SKAL jeg også have den fulde festivaloplevelse næste år, hvor jeg vejret forhåbentlig er bedre, så jeg kan opleve alle de skønne udendørs ting, der var.

Jeg fik også en masse bøger signeret, og jeg vil da ikke snyde jer for at se nogle af dem! Jeg elsker at se, hvor forskelligt forfatterne skriver, og hvad de skriver!

Charlotte Fischer: Sjælevandrer 1 – Diali

Forfatter: Charlotte Fischer         Originaltitel: Diali                Antal sider: 314

    Forlag:  Facet               Serie: Sjælevandrer #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket.

I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker.

Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Wow! Denne bog har virkelig imponeret mig på alle punkter. Den var slet ikke, hvad jeg havde forventet – den var så meget mere!
For det første coveret! Coveret er så smukt og var det første, der fangede min opmærksomhed.  Der er nogle fede effekter på coveret, og det passer bare så godt til historien.

Jeg kunne virkelig godt lide Charlottes skrivestil. Den er letlæselig, men samtidig så fangende, at jeg strøg igennem kapitel efter kapitel uden at ænse, hvor meget jeg havde læst. Jeg læste nemt over 100 sider på en dag, og jeg nød hver eneste side. Jeg elskede det univers, hun har skabt: Roneoak. Det var så fascinerende at læse om, hvor forskellige deres verden var i forhold til vores, på trods af, at man befandt sig på samme Jord. Charlotte beskriver sin verden virkelig flot og detaljeret, så jeg ikke kunne undgå at blive fuldstændig fanget. Jeg ville have mere hele tiden og havde svært ved at lægge bogen fra mig.

Jeg ELSKEDE plottet! Jeg synes, at plottet er veludført, og jeg elskede ideen om to så forskellige verdner ikke særlig langt fra hinanden og kom lidt til at tænke på min tilværelse i forhold til andre.
Dahlia og Cawi bliver nødt til at rejse fra Ronoeak og aner ikke, hvad der venter dem på den anden side – om de er de to sidste mennesker overhovedet, og om der er lige så tomt væk fra kysterne. Deres rejse hele vejen gennem bogen er så intens og spændende! Der er de vildeste scener, hvor jeg bare sad med hjertebanken og en klump i halsen.
”Diali” har de mest rørende, smukke og spændende scener! De er virkelig godt skrevet, og der er især én scene, hvor Charlotte virkelig fik taget fusen på mig, og der sprang tårerne frem.  Det var et plottwist, der ville noget, og som fik følelserne til at springe op i mig for fuld kraft. Bogen overraskede mig virkelig positivt, og jeg var helt vild med Dahlia og Cawis historie. Selv da man skulle tro, at alting ville falde til ro for dem, er de stadig ude på en voldsom rejse – især følelsesmæssigt. Der ligger en masse ting gemt i dem, som ikke bliver bearbejdet, og de takler tingene så forskelligt. De kæmper med sorg, skyldfølelse, forvirring og skjulte følelser. Det kunne ikke blive andet end en sindssygt spændende læseoplevelse!

Dog stødte jeg en gang imellem på nogle lidt mystiske kommentarer. Cawi eller Dahlia kunne sige nogle søde eller rørende ting, og så svarer den anden tilbage med en kommentar, jeg synes er lidt underlig eller taget ud af kontekst. Jeg tror, det skulle forestille, at de prøvede at være sjove eller alvorlige, men det gik lidt tabt for mig. Jeg følte lidt, at samtalen var ufærdig, og jeg sad tilbage med en følelse af, at der manglede noget.
Bogen indeholder lige lovligt mange skrivefejl og ordstillingsfejl, der endte med at forstyrre min læsning. Jeg var nødt til at læse nogle af sætningerne om for ikke at misforstå den. Det trækker ikke ned i min anmeldelse og ødelagde ikke min læseoplevelse som sådan, men det endte til sidst med at irritere mig lidt.

En sidste ting, jeg manglede, var lidt mere fokus på Diali og det at være sjælevandrer. Der kommer egentlig en rigtig fin forklaring på det hen mod slutningen, men jeg havde troet, at det ville være noget mere i fokus grundet bogens titel. Dog ved jeg, at der er en bog mere på vej, så jeg glæder mig til forhåbentligt høre mere om Diali og sjælevandrere.

Slutningen er fyldt med mystik og spænding. Samtidig skræmte den mig også, da jeg fornemmer en fremtid for Dahlia og Cawi, som jeg ikke ønsker for dem. Men indtil videre kan jeg kun gætte på, hvad der kommer til at ske, og hvordan fortsættelsen bliver – jeg kan slet ikke vente!

Jeg elskede Cawi og Dahlia og det tætte bånd, der er imellem dem trods afstanden mellem dem. De begge to udvikler sig helt enormt meget igennem historien. Dahlia går fra at være ubehagelig og egoistisk til at være venlig, imødekommende og betænksom. Cawi går fra at være selvsikker, stærk og at føle sig uovervindelig til at finde ud af, at han måske ikke er så uovervindelig, som han gik og troede. At selv han kan knække.
De er meget forskellige, og det viser sig tydeligt i den måde, de takler de forskellige udfordringer, de bliver udsat for. Der, hvor Cawi er stærk, er Dahlia svag og usikker og har brug for hans styrke. Og i situationer hvor Dahlia er stærk og trives, begynder Cawis usikkerheder og tvivl at vise sig. Det var virkelig interessant at følge de her personers historie og udvikling. Jeg kom til at holde så meget af dem begge to og håbede virkelig på, at det ville ende godt for dem. Især den ene tvivlede jeg på, ville få en lykkelig slutning.

”Diali 1 – Sjælevandrer” er en intens og rørende dystopisk fortælling. Det er en roman, der nægter at slippe sit tag i dig, før sidste side er læst.
Cawi og Dahlia vil gribe dig om hjertet. De vil knuse det, men de hjælper dig også med at samle det igen.

Det er en fortælling, der virkelig overrasker – på alle de rigtige måder!
Det er en smuk og imponerende fortælling om to menneskers rejse – både en fysisk rejse men så sandelig også en følelsesmæssig.
Hvis man er til et spændende nyt univers fyldt med kærlighed og kampe for overlevelse, så er ”Diali” helt sikkert noget for dig!

”Diali” får 4 store stjerner ud af 5.

Boris Hansen: Panteon-sagaen 1: Vejen til Panteon

Forfatter: Boris Hansen    Originaltitel: Vejen til Panteon   Antal sider: 428

    Forlag:  Tellerup                Serie: Panteon-sagaen #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg


Jeg er nødt til at tage væk. Spørg ikke hvorhen eller hvorfor. Det er noget jeg må gøre alene.”
I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke. Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at rejse ud for at finde hende. Det eneste spor er de kryptiske noter hun skrev inden hun tog af sted: Pelassa. Akkana. Husk på tallet 12! Inden længe indser Lucas at Cassandra er taget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde findes. En verden fyldt med begravede mysterier og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.
Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men snart opdager han hemmeligheden bag hvem Cassandra virkelig er … og hvorfor hun valgte at rejse væk.

Det første, der fangede mig ved ”Vejen til Panteon,” var den smukke forside. Den er der blevet gjort et så flot stykke arbejde med og giver et rigtig godt billede af bogens handling uden at afsløre for meget. Og så har jeg bare et eller andet med engle, så at der er en engel på forsiden gjorde også, at min interesse blev holdt fast! Bagsideteksten er genial og gjorde, at jeg bare måtte have bogen med hjem og læse den! Det lød som en rigtig spændende og unik historie.

Skrivestilen var noget anderledes, end jeg lige havde regnet med, og det tog mig lige lidt tid at vænne mig til den. Men da jeg vænnede mig til den, blev jeg mere og mere vild med den. Boris blander fantasy og dystopi genren, og jeg kunne godt lide det – det var anderledes og unikt og fik bogen til at skille sig ud og bidrog i den grad til spændingen at man befandt sig i to så forskellige verdner! Det overraskede mig, at det, at blande de to genrer, kunne fungere så godt. Men det gør det! Boris indfanger læseren med sine verdner, den intense spænding, skønne karakterer og den gode humor.

Jeg er stor fan af plottet! Dog synes jeg, bogen var lidt længe om at komme i gang, men det var nok fordi, Zonen ikke lige var mit favorit sted i bogen. Jeg synes ikke helt der skete nok, og jeg følte ikke, jeg fik lov til at komme helt ind på livet af Lucas og hans venner – jeg synes, jeg manglede forbindelsen mellem dem. Jeg kunne ikke rigtig mærke det tætte venskab.  Da de kommer til fantasy verdenen, begynder der dog virkelig at ske noget, og jeg fik sug i maven af spænding og slugte side efter side. Det var også i denne verden, at jeg følte, jeg lærte Lucas og hans venner rigtigt at kende og begyndte at holde meget af dem og kunne mærke forbindelsen mellem dem.
Jeg var helt vild med den måde, Boris får blandet disse to verdner sammen og den måde, verdnerne er forbundet. Det fungerer bare og er så gennemført og glidende. Jeg ELSKEDE det!
Englene og deres verden er uden tvivl noget af det, jeg bedst kunne lide ved bogen! Kapitlerne, hvor man befandt sig i Empyria, kunne jeg have læst igen og igen.  Jeg kunne have befundet mig i Empyria kapitlerne til evig tid og rigtigt fordybe mig i englenes verden! Det var helt klart den, der fascinerede mig mest. Empyria hører egentlig til i samme verden som Juvelen, den verden Lucas og hans venner rejser til. Men når jeg befandt mig i Empyria, var det nærmest som at befinde sig i en tredje verden. Der forgik så meget, som menneskerne ikke anede noget om. At Boris har kunnet have alle de verdner samlet i en bog, og samtidig har kunnet holde det så nemt og overskueligt for læseren, synes jeg er så imponerende og virkelig godt gået. ”Vejen til Panteon” er bare genialt skrevet!
Plottwistene var SÅ gode og overraskede mig meget– især slutningen havde jeg på ingen måde regnet med, og jeg sad helt mundlam tilbage, da jeg havde læst sidste linje. Der er nogle så fede detaljer i forbindelse med slutningen, og de sidste kapitler var noget af det mest intense og spændende i hele bogen. Her sker der helt ekstremt meget, og slutningen fik mig til at ville samle 2’eren op med det samme og læse videre! Jeg ville tilbage til Juvelen og til Lucas, Mardelus og de andre og finde ud af, hvad der nu skulle ske!

Persongalleriet var en noget blandet oplevelse for mig. Det var den, fordi det tog mig noget tid at knytte mig til Lucas og de andre fra Zonen – det tog lidt for lang tid efter min mening, men da de kommer til den anden verden vender det, og jeg endte med at komme til at holde enormt meget af dem. Især Lucas.  Det tog mig måske også lidt tid at komme til at knytte mig ordentligt til dem, fordi de var nogle helt andre typer, end jeg først havde regnet med, de var. Jeg skulle lige omstille mig og vænne mig til dem. Men Lucas og hans venner var spændende at følge, især da de kommer til Juvelen. Da jeg mærker forbindelsen og det tætte venskab mellem Lucas og hans venner gør det også rigtig meget for historien.
Jeg var helt vild med Mardelus og Saida! Især Mardelus, der bare er så sjov! Der var bare noget ved dem, der fascinerede mig, og jeg kom med et lille hvin af glæde, hver gang jeg kom til et kapitel med dem. At de er så forskellige bidrager bare til en masse sjove scener, men jeg fik også en fornemmelse af, at det blandt andet er det, der knytter dem sammen og skaber et godt samarbejde mellem de to.

Alt i alt, synes jeg, at det er en genial og unik bog, der blander fantasy og dystopi på en fed måde, der bare fungerer. Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde nok desværre skruet forventningerne lidt for højt op pga. al hypen omkring dem. Desuden følte jeg aldrig forbindelsen/forelskelsen mellem Lucas og Cassandra, så jeg forstod aldrig helt, hvorfor han og hans venner ville sætte himmel og jord i bevægelse for at finde hende.

”Vejen til Panteon” er en læseoplevelse, jeg i den grad vil anbefale. Hvis man er til dystopi og fantasy og kunne tænke sig at se, hvordan de to genrer kan fungere sammen? Så ville jeg skynde mig at komme i gang med ”Vejen til Panteon!”
Jeg glæder mig helt vildt til at finde ud af, hvordan denne historie fortsætter! Især med den slutning!

”Vejen til Panteon” får 4 stjerner ud af 5.

Bogbloggerevent med Katja Berger & Sjælehenteren

I lørdags var jeg inviteret med til et bogbloggerevent af forfatteren Katja Berger for at fejre hendes kommende udgivelse “Sjælehenteren.” Det er en bog, jeg med spænding har ventet på, siden Katja annoncerede den første gang, og jeg havde med længsel set frem til dette bogbloggerevent, hvor jeg forhåbentligt ville høre meget mere om Raven og første del af hendes historie.

                 Da vi ankom fik vi en lækker alkoholfri hindbærmojito og så os lidt omkring.  Der var pyntet så fint op rundt omkring, og bordet var også bare så flot dækket op! Temaet var New York, da en stor del af bogen “Sjælehenteren” foregår der, og jeg synes temaet var spot on! Man kunne gå rundt om bordet flere gange og blive ved med at finde små, fine detaljer som fx amerikanske hatte.
Derudover var der den dejligste musik, der kørte i baggrunden, og som jeg har en stærk mistanke om kommer til at passe rigtig godt til bogen, og som måske også har inspireret Katja i sin skrivning?

Da alle bloggerne havde set sig lidt omkring, fået hilst på hinanden og snakket lidt, blev maden præsenteret. Maden var også amerikansk inspireret, og den var SÅ lækker! Man kunne bare blive ved med at spise og spise, og jeg tror, at alle, bloggere som forfatter, gik mætte hjem  bagefter. Maden blev delvist sponsoreret af Jespers torvekøkken, og de laver altså virkelig god mad til sådanne arrangementer. Maden var heller ikke for tung eller overvældende. Det var super!

Mens vi sad og spiste, fik vi snakket sammen – en masse forskellige bogbloggere med én fælles passion. Det var rigtig skønt at møde andre bogbloggere og virkelig få snakket igennem og høre deres meninger om forskellige emner. Det var så dejligt, at kunne sidde og snakke bøger uden at være bekymret for, at man kom til at kede folk. Dog blev der også snakket om en masse andre ting, og jeg synes det var SÅ hyggeligt!

Da vi havde siddet lidt, kom kagerne frem! Nøj de var lækre, og de var alle også inspireret af temaet New York. Disse kager havde Katja helt selv stået og lavet, hvilket jeg synes er så flot! Jeg synes virkelig, at det er imponerende, hvad Katja fik sat frem til os i dag, og hvor meget af det, hun har sørget for selv! Det var bare så flot og gennemført det hele! Kagerne var fantastiske, og jeg kunne blive ved med at tage en kage mere!
Tror jeg må få fat i Katja efter nogle opskrifter!
Mens vi sad og spiste vores kager, holdt Katja et virkelig spændende oplæg om “Sjælehenteren.”  Blandt andet hørte vi om inspirationen til bogen, om der var en dybere mening bag bogen, og hvilket kapitel og citat, der var Katjas egen favorit. Derudover fik vi også læst et par passager op af bogen, og den lyder bare stadig SÅ god! Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang!

Noget af det, jeg synes var mest spændende og underholdende ved oplægget, var, da vi fik lov til at se, hvordan forsiden blev til. Det var virkelig fascinerende at se og høre, hvordan den startede ud med at være, og hvor meget arbejde og mailen frem og tilbage der skulle til, før slutresultatet kom.  Jeg havde ikke set lignende til andre arrangementer, og jeg elskede virkelig, at vi fik lov til at få den detalje med!

Efter det virkelig spændende oplæg var det efterhånden tid til at smutte hjemad. Dog havde Katja en overraskelse til os bloggere: En goodiebag med det lækreste indhold! Blandt andet et eksemplar af “Sjælehenteren,” der udkommer d. 14 september, lige inden Fantasy festivalen i Esbjerg!
Og så var jeg da også lige så heldig, at jeg nåede at få bogen signeret af Katja!

Jeg vil gerne takke Katja for invitationen til dette super skønne arrangement med så lækker mad og et virkelig spændende oplæg! Og tusind tak for den flotte, flotte goodiebag med alle de godter i!
Det var en dejlig dag, og jeg glæder mig til at lære Raven at kende og til at høre mere til hende. Og at høre mere fra Katja til de forskellige oplæg til de kommende bogevents!

Maya Banks: Løgn og lykke

Forfatter: Maya Banks    Originaltitel: The Tycoon’s Pregnant Mistress   Antal sider: 174

Forlag:  HarperCollinsNordic    Serie: Anetakis Tycoons #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollinsNordic


Lidenskab og intriger i en verden styret af magt og penge. Hotelejeren Chrysander Anetakis’ ekskæreste, Marley, er gravid. Desværre har hun fået hukommelsestab og husker ikke, at hun har forrådt ham ved at sælge ud af hans forretningshemmeligheder. Hun har tilsyneladende også fortrængt, at de ikke længere er et par. Chrysander vil have sin arving og hævn, så han fortæller hende at de er forlovet, og sammen rejser de til hans private ø i det græske øhav for at fordrive tiden. Han har tænkt sig at smide hende ud, når først Marley har født. Men da hun får hukommelsen tilbage, løber tiden fra ham og intet bliver som Chrysander havde tænkt sig

Tro det eller ej, men ”Løgn og lykke” var faktisk min første Maya Banks bog.  Jeg elsker romantik, og jeg har hørt rigtig meget godt om hendes tidligere bøger. Men hun er en af de forfattere, jeg uheldigvis har fået skubbet i baggrunden og glemt at kigge på igen. Da HarperCollinsNordic fortalte, at de ville udgive tre af hendes bøger, greb jeg muligheden for at læse en af dem og finde ud af, om jeg ville komme til at forelske mig i endnu en romantik forfatter.

Jeg kan lige love for, at jeg forelskede mig. Nøj, hvor kan Maya Banks skrive! Skrivestilen i denne bog var noget anderledes, end hvad jeg var vant til. Langt de fleste romantiske bøger bliver skrevet fra en jeg-fortællers synsvinkel, men i ”Løgn og lykke” er det en han/hun fortæller. Det passer rigtig godt til Chrysander og Marleys historie, men det tog mig lidt tid at vænne mig til det.  Fortællermetoden passer rigtig godt ind, da jeg synes den bidrager til den afstandtagen, Marley og Chrysander tager til hinanden grundet hukommelsestabet, det enorme svigt og usikkerheden, der ligger mellem dem. Jeg kom ikke helt ind på livet af dem, lige som de ikke kom ind på livet af hinanden – først da de åbnede sig op, lukkede de både hinanden og læseren ind. Jeg kunne rigtig godt lide Mayas skrivestil, der er meget let og enkel og ikke dvæler ved alt for mange beskrivelser af omgivelserne. Der bliver fokuseret på Marley og Chrysander, og det elsker jeg! Historien var smuk i sin enkelthed, og jeg blev hurtigt fanget af dette pars hjertegribende historie.

Jeg kunne virkelig godt lide plottet! I ”Løgn og lykke” oplevede jeg en anderledes kærlighedshistorie, hvor jeg ikke havde en deja-vu oplevelse, hvilket var skønt. Marleys og Chrysanders historie var virkelig spændende, og jeg nød at læse den. Jeg mærkede deres følelser sive over i mig, og de greb mig fuldstændig. Jeg kunne mærke deres desperation, deres kærlighed, deres usikkerhed, vreden – ja jeg kunne føle det hele, og det var vidunderligt. Det er bare det bedste, når en bog får en til at føle en helt masse, og det gjorde ”Løgn og lykke.”  Der var endda et plottwist, som jeg virkelig ikke havde set komme, hvilket Maya Banks fortjener stor ros for.

Dog fik jeg også fornemmelsen af, at der manglede noget. Lige så meget som jeg elskede, at der ikke blev fokuseret så meget på detaljer om omgivelserne, manglede jeg detaljer i forbindelse med scenerne mellem karaktererne indbyrdes. Jeg manglede at kunne fordybe mig i disse scener, at få hver en detalje ind. De kærlige, intime scener gik alt for stærkt, og jeg nåede kun lige at få det varme sug i maven af deres kærlighed, før det var overstået igen. Lidt mere fordybelse ved de forskellige scener havde gjort underværker for bogen, da jeg så ville have kunnet fornemme følelserne meget tydeligere og gjort denne kærlighedshistorie helt perfekt. Bogen får mig til at føle en masse, men jeg var stadig ikke helt tilfreds.

Slutningen gik også for stærkt efter min mening. Det, jeg forestillede mig, der minimum skulle bruges 4-5 sider på, blev afsluttet på knap en side, hvilket skuffede mig lidt. Det virkede lidt som om, at forfatteren har været fast besluttet på længden af bogen og derfor har skyndt sig at afslutte den. At slutningen virker forhastet ødelægger den lidt, også selvom jeg elskede slutningen, og synes den var enormt smuk. Hvis Maya Banks havde brugt lidt mere tid på slutningen og givet den lidt mere plads, er jeg ikke i tvivl om, at jeg havde elsket den lige det mere, end jeg gjorde. Så havde den været helt perfekt.

Jeg elsker persongalleriet, og man møder her to virkelig fantastiske karakterer. Man møder også kort Chrysanders brødre, men fokus er helt klart på Marley og Chrysander selv, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da der så ikke var så forfærdeligt mange karakterer at forholde sig til. Jeg blev ikke distraheret af at skulle huske 20 forskellige personer. Jeg kunne slappe af og fokusere fuldt ud på parret og kunne samtidig nemt huske de få andre, der blev præsenteret. Det var et dejligt og virkelig afslappende persongalleri.
Chrysander brød jeg mig ikke så forfærdeligt meget om i starten, da jeg synes han var kold og kynisk. Men hurtigt lærte jeg den rigtige Chrysander at kende, og jeg elskede ham! Når han kaldte Marley kærlige ting på græsk, smeltede jeg simpelthen, og jeg forstod pludselig Marleys fascination af ham og hendes forelskelse. Han er bare dejlig!
Marley er bare en vidunderlig hovedperson. Hun er noget usikker og forvirret grundet alt det, der er sket, men hun tager tingene rigtig pænt, alt taget i betragtning. Ude på den græske ø udvikler hun sig meget, og jeg elskede den selvsikre kvinde, der så småt dukkede op til overfladen.
Jeg kunne virkelig godt lide parret her i ”Løgn og lykke!”

”Løgn og lykke” er en virkelig skøn kærlighedshistorie, der holdt mit blik limet til hver en side. Det er en bog fyldt med rørende, smukke og intense scener. Man kan ikke undgå at forelske sig i Chrysander og Marley.

 

”Løgn og lykke” får 4 stjerner ud af 5

Sidsel Sander Mittet: Morika 2 – Vildhunden & Panteren

Forfatter: Sidsel Sander Mittet         Originaltitel: Vildhunden & Panteren      Antal sider: 335

Forlag:  Facet        Serie: Morika #2      Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er alt ikke, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende acceptere tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for det, de tror på? Vildhunden & Panteren er anden bog i trilogien Morika.

Så kunne jeg endelig fortsætte min færden i Morika sammen med Eshri og Korau. Jeg elskede ”Morika 1 – Rent blod”, og jeg sad med et sug i maven, da jeg gik i gang med at læse ”Vildhunden & Panteren.” ”Rent blod” havde haft en meget åben og spændende slutning, så jeg kunne slet ikke vente med at dykke ned i denne verden igen og finde ud af, hvad der nu ville ske.

Sidsel Sander Mittet skriver intet mindre end fantastisk! Der er intet andet ord for det. Jeg elsker at fordybe mig i hendes bøger, og denne var ingen undtagelse. Morika og karaktererne bliver beskrevet så detaljeret og så levende, at jeg tydeligt kunne se dem for mig. Det var fuldstændig som at være der sammen med dem, og jeg sad med gåsehud på armene under flere af scenerne.  En rigtig god bog skal få mig til at føle en masse, og det skal jeg lige love for, at denne gør. Jeg har været helt overstadig af glæde og lykke, men jeg har også været så vred og ked af det, at jeg faktisk måtte lægge bogen fra mig lidt. Sidsel skal have KÆMPE ros for, at få mine følelser så intenst frem, som hun har gjort! Hun fortæller morikanernes og hilaernes historie på den mest vidunderlige måde, og jeg kunne intet andet end at forsvinde fuldstændig i fortællingen endnu en gang.

I starten var jeg faktisk lidt i tvivl om, om plottet var noget for mig. Jeg synes ikke, at de bestilte andet end at gemme sig, hvor jeg egentlig havde forventet, at det ville handle meget mere om krigen. Derimod var der mange interne stridigheder, hvilket til tider irriterede mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod, at det skulle fylde så meget, men Sidsel skriver bare så godt, at jeg ikke kunne lade være med at være helt opslugt af historien alligevel.
Men pludselig vender det hele, og så sker der en masse! Wow! Og så kunne jeg bare ikke lægge bogen fra mig, til jeg havde læst sidste side. Den her bog var simpelthen så spændende! Der foregår så meget, og da det politiske igen kommer rigtigt i spil, elsker jeg det og at følge deres forskellige strategier, og hvordan de hele tiden ændres i forhold til, hvad der sker. Der kom pludselig gang i modstandsfolkene igen, og det var helt sikkert min yndlingsdel i bogen.

Og så er der jo personerne. Jeg var meget begejstret for dem i sidste bog, og det var jeg også langt hen ad vejen i bog 2. Men så er et par stykker af dem, der gør ting, jeg overhovedet ikke kunne acceptere, og som gjorde mig så vred, at jeg ikke kunne læse videre, på trods af jeg faktisk var nået til en rigtig spændende del. Fx Eshri.
Eshri havde jeg et lidt skrøbeligt forhold til, men jeg synes hun udviklede sig til noget rigtig godt i bog 1.  I bog 2 vender hun desværre på en tallerken og bliver til alt det, jeg frygtede, hun ville blive til. Hendes svigt kunne jeg bare ikke tolerere, og jeg brød mig faktisk mindre og mindre om hende, jo længere ind jeg kom. Jeg synes, hun blev direkte ubehagelig, og jeg gruede faktisk en lille smule for Eshris kapitler. Dog elskede jeg dem stadig, fordi jeg stadig kunne følge med i det hele fra flere synsvinkler, men jeg ville faktisk have foretrukket at have fulgt Korau hele vejen. Eshris dårlige samvittighed og selvmedlidenhed havde jeg intet tilovers for. Eshris kapitler blev derfor læst med blandede følelser.

Korau ELSKER jeg til gengæld! Han er bare fantastik, dejlig, perfekt – ja han er bare det hele, og ingen andre i bogen kunne få mig til at le og smile som ham. Han har udviklet sig virkelig meget fra bog 1 til bog 2, og denne udvikling klæder ham! Han opfører sig meget mere voksent end før. Han ser tingene fra et større perspektiv og er ikke længere så fokuseret på krig og at komme ud og slagte soldater. Han er skøn!

Oryn endte jeg med at beundre endnu mere og have endnu mere respekt for. Trods al hans modgang og sorg rejser han sig gang på gang og bliver den leder, gruppen desperat har brug for. Jeg håber virkelig, at han har noget mere medgang i bog 3 – det fortjener han. Han er en af dem i gruppen, jeg har et svagt punkt over for, og al hans modgang gjorde direkte ondt på mig.

Normalt ville jeg aldrig give en bog, hvor jeg har det svært med en af hovedpersonerne, 5 stjerner. Det plejer at ødelægge for meget af bogen for mig.  Jeg har aldrig været så splittet over en bog, som jeg har været med ”Vildhunden & Panteren.” På den ene side elskede jeg virkelig plottet, og jeg synes bogen er helt igennem vidunderligt skrevet. Der har jeg intet at sætte på den! Men kunne jeg se bort fra Eshri?

Det fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne! Jeg var simpelthen så vild med plottet og de øvrige personer i bogen, at hun og mine følelser omkring hende blev smidt i glemmebogen, og bogen fortjener til fulde de 5 kæmpe store stjerner ud af 5, som jeg giver den!

”Vildhunden & Panteren” er en fantastisk fantasy, der overraskede og imponerede mig. Den vækkede stærke følelser frem i mig – stærkere end jeg nogensinde havde troet, den ville kunne. Den får hjertet til at hamre afsted af alle de rigtige grunde. Det er en bog, der tager vigtige emner op og får sat tankerne i gang hos læseren.
Hvis man er til denne genre, kan jeg klart anbefale den! Morika er en verden, man ikke vil gå glip af.

Nanna Foss: Spektrum 2- Geminiderne

Forfatter: Nanna Foss     Originaltitel: Geminiderne             Antal sider:  656

          Forlag:  Tellerup                   Serie: Spektrum #2                  Antal stjerner:  

Sprog: Dansk


Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes? Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?
Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …
GEMINIDERNE er andet bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna Foss er en forfatter, jeg først har opdaget for nyligt, på trods af at hendes første bog i Spektrum- serien udkom i 2014. Jeg blev blæst bagover af hendes måde at skrive på, og det er noget af det bedste fantasy, jeg har læst. Jeg var derfor rigtig glad for, at jeg havde Spektrum 2 stående i min bogreol, så jeg hurtigt kunne finde ud af, hvad der ville komme til at ske med Emilie, Pi og de andre!

Nannas skrivestil er for vild! Jeg var fuldstændig grebet af bogen fra første side, og jeg kunne ikke slippe den! Jeg læste de første 500 sider på få timer, og jeg ville bare have mere! Alt det med tid og tidsrejser kunne nemt gå hen og blive kompliceret, men Nanna beskriver det simpelthen så flot, og jeg kunne nemt følge med i alle springene frem og tilbage, og hvor de befandt sig henne.  Nanna skriver så smukt og detaljeret, og hendes skrivestil vækker bogen så vidunderligt til live! Jeg sad med et konstant sug i maven, mens jeg læste!

Plottet er bare helt igennem gennemført! Jeg var virkelig imponeret over plottet i bog 1, og jeg tænkte, at det ikke kunne blive meget bedre. Men så slår Nanna benene fuldstændig væk under mig og gør plottet i bog 2 SÅ godt, og jeg endte faktisk med bedre at kunne lide Geminiderne end Leoniderne! Plottet er så spækfyldt med intens spænding, at jeg til sidst sad helt åndeløs. Mit hjerte sad oppe i halsen under hele læsningen!
”Geminiderne” har nogle imponerende plottwists, der virkelig overraskede mig.  Hver gang jeg troede, at jeg havde regnet noget ud, gik Nanna i den modsatte retning, og jeg elskede det!
Humoren er fantastisk, og jeg fik de vildeste grineflip op til flere gange, over de skøre og sjove ting, der sker i bogen. Pi og Noahs temperamenter og vilde diskussioner er bare noget af det, der fik mig til at grine.
Generelt var jeg bare hele følelsesregisteret igennem i denne bog. Jeg grinede, jeg blev vred, jeg blev bange. Og der var steder i bogen, hvor jeg sad med en kæmpe klump i halsen og med tårerne trillende ned ad kinderne. Mit romantikhjerte blev så varmt og glødende over de dejlige romantiske scener, der er kommet med.
Nanna fik følelserne frem i mig på en helt anden måde i ”Geminiderne,” og det hele føltes så meget mere intenst! Wow, hvor der sker meget i denne bog! Så meget mere, end jeg nogensinde havde forventet.
Jeg er virkelig imponeret over udviklingen fra bog 1 til bog 2! Især fordi jeg synes, at bog 1 var perfekt. Jeg elskede virkelig ”Spektrum 2- Geminiderne,” og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvad bog 3 har at byde på. Når jeg nu har læst de 2 første og har set den formidable udvikling, der er, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer ud på den vildeste og mest spændende rejse sammen med disse unge mennesker!

Vi følger stadig de 6 personer fra bog 1, og jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg i hvert fald ville elske persongalleriet lige så meget som i den første bog. Hvad jeg ikke forventede var, at jeg ville komme til at elske det endnu mere. Lige som Nannas skrivestil og Spektrums historie har udviklet sig, så udvikler personerne sig også, og jeg blev bare endnu mere vild med de 6 skønne unge mennesker, end jeg var i første bog. I ”Geminiderne” har man Pi som den nye hovedperson i stedet for Emilie, og jeg var lidt spændt på, om Pis temperament ville ødelægge bogen lidt for mig. Tværtimod får Pi og skabt en masse spænding og intensitet i bogen, og jeg fandt ud af, at hun var en helt anden person, end jeg egentlig havde regnet med. Bag al raseriet gemmer der sig en enormt følsom og frygtsom pige, og jeg knyttede mig enormt meget til Pi og kom til at holde meget af hende virkelig hurtigt. Hun er sådan en dejlig pige.
Man kommer til at møde 4 nye personer i bog 2, som også bidrager rigtig meget til den intense spænding, der er. Især Will vandt mit hjerte, åh han var bare så skøn! Ham vil jeg rigtig gerne se mere til i de efterfølgende bøger.
Nanna har bare skabt det ultimative persongalleri med så mange forskellige personer, der alle sammen bidrager til at gøre den her fantasy så perfekt! Jeg ville ikke undvære nogle af dem!

Nanna har skrevet en hæsblæsende god fantasy, der bare har alt det, en fantasy skal have! Ethvert fantasyhjerte vil flamme op og hamre derudaf, når man dykker ned i denne bog! Den er en drøm for alle fantasyfans!
Den er perfekt, og jeg kan slet ikke vente med at få mere af denne verden!

”Spektrum 2 – Geminiderne” får 5 kæmpe store spektrum farvede stjerner ud af 5!

Kristen Callihan: Sendt til tælling

Forfatter: Kristen Callihan         Originaltitel: The Hook Up        Antal sider: 450

Forlag:  Flamingo             Serie: Game On #1               Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo


Et onenightstand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det.
I hvert fald ikke fra Annas side.
Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og er vant til at kunne charmere alt og alle. Anna har derimod ikke det store behov for at få en plads i spotlightet ved siden af hans side, og Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig – kampen om at overbevise Anna om, at det de har sammen, er mere end bare sex.

En intens tiltrækning mellem en hot og charmerende college quaterback med det dejligste smil og en smuk og ambitiøs rødhåret kvinde. Han vil have hende i sit liv. Hun er overbevist om, at det bedste for hende vil være at holde sig på lang afstand af ham og hans popularitet.  Ingen af dem har tænkt sig at give op …
Hvordan kunne jeg dog undgå at blive besat af denne bog, allerede inden jeg fik den i hænderne? Den lød bare lige som noget for mig, og da Flamingo sammenlignede den med Elle Kennedys ”Off Campus-serie,” blev jeg endnu mere sikker i min sag! Jeg var bare nødt til at læse den! Det kunne kun gå for langsomt med at få fingre i den!

Jeg elsker skrivestilen. Callihan tryllebandt mig fra første side, og hun skriver så dejligt levende. Jeg følte, at jeg befandt mig lige dér sammen med Anna og Drew og oplevede det hele fra første parket. Callihan skriver så spændende scener, der fik mig ud på de vildeste følelsesmæssige rutsjeture. Flere gange sad jeg med et svulmende hjerte over de smukke scener, der var. Andre gange sad jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen og prøvede desperat på ikke at græde, fordi det hele var så trist. Bogen har en dejlig humor og fik mig til at le utallige gange.
Callihan fik mig til at føle så vanvittigt meget mens jeg læste, og jeg elskede hvert øjeblik af det.

Jeg faldt fuldstændig for Anna og Drews historie. Jeg kan godt se, hvorfor man har sammenlignet ”Sendt til tælling” med Off-Campus serien. Men samtidig synes jeg, at Callihan får gjort denne historie til 100 % sin egen og sørger for, at den skiller sig ud fra mængden. Blandt andet var jeg helt vild med, at der var scener, hvor man følger Drew spille – både for sjov, træning eller kamp. Denne form for scener har jeg ikke tidligere oplevet i lignende bøger, og jeg blev fuldstændig grebet af dem. Jeg kunne mærke hans kærlighed til spillet så tydeligt, at det gav mig gåsehud. Det var så flotte og spændende scener, der virkelig imponerede mig. Jeg fik endda selv lyst til at se en football kamp.
Men football er ikke det eneste spil, der er i gang i ”Sendt til tælling”. Anna og Drew har deres helt eget spil i gang, og det var enormt underholdende. De driller og udfordrer hinanden, og det var umuligt for mig at holde latteren tilbage.
De fik mig nu heller ikke kun til at grine. Jeg var hele følelsesregisteret igennem, og det var en vild læseoplevelse.

Denne bog tog mig med storm! Det er en af de bedste romantikbøger, jeg har læst i år. Tanken om bogen gør mig varm om hjertet og giver mig et smil på læben.

Persongalleriet er vidunderligt! Callihan skaber karakterer, der gjorde et kæmpe indtryk på mig. Anna er egentlig en selvsikker pige, men under overfladen gemmer der sig alligevel en usikkerhed og frygt, der hæmmer hendes følelser og får hende til at tage afstand til Drew. Men da der kommer en situation, hvor Drew virkelig har brug for hende, viser Anna en styrke, jeg virkelig beundrede.
Drews selvtillid og kampånd var imponerende. Selvom han ved, han er flot og dygtig til sin sport, er han på ingen måde for meget, og jeg holdt af ham med det samme.  Han er en fyr, der rødmer og ikke er bleg for at indrømme, når han har trådt i spinaten, og jeg var vild med det. Han var ikke som tidligere opblæste sportsstjerner, jeg har mødt i andre bøger, hvor kvinden så forandrer dem. Drew er 100 % godhjertet og oprigtig fra start til slut og vil bare gerne kunne kalde pigen, han er forelsket i, sin. Drew er uden tvivl blevet en af mine favorit fyre i bøger. Han var bare så skøn! Det var de begge to.
Anna og Drews venner var så søde og sjove! Jeg kunne tydeligt mærke, det tætte venskab, der var mellem dem, og hvor meget de betød for hinanden.
Jeg glæder mig så meget til at læse de efterfølgende bøger i serien, så jeg igen kan dykke ned i Game On verdenen.

”Sendt til tælling” er en intens, rørende og smuk college- og sportsromance.  Det er romantik, når det er allerbedst!

”Sendt til tælling” får 5 kæmpestore, strålende stjerner ud af 5

Jill Santopolo: Lyset vi mistede

Forfatter:  Jill Santopolo         Originaltitel: The Light We Lost      Antal sider: 351

Forlag:  Lindhardt og Ringhof             Serie:                 Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof  


Lucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang d. 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv – og verden – for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles. Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?

Da jeg fik ”Lyset vi mistede” ind ad døren, kom sommerfuglene i maven med det samme. Jeg have læst om den, og historien fangede mig allerede ved bagsideteksten. Det lød lige som en kærlighedshistorie, der var noget for mig. Den er blevet anbefalet til folk, der kunne lide ”Mig før dig”, og den var jeg helt vild med. På en eller anden måde fornemmede jeg, at jeg ville blive lige så vild med ”Lyset vi mistede.”

Skrivestilen var anderledes, men samtidig også så meget mere, end hvad jeg havde forventet. Det er en jeg-fortæller, og det er Lucy, der er jeg-fortælleren. Gabe er også en stor del af fortællingen, men ham henvender Lucy sig til – man hører ikke hans side af historien. Når Lucy er sammen med Gabe eller tænker på tilbage på ham, bliver der skrevet ”du” om ham – som om Lucy taler til ham. Det hele var noget forvirrende i starten, men jeg vænnede mig hurtigt til det. Og da jeg kom til slut i bogen, gav fortællemetoden pludselig så meget mening. Lucy og Gabes historie bliver så smukt fortalt på denne måde.
Der bliver sprunget lidt frem og tilbage i tiden, efterhånden som Lucy kommer på de forskellige minder, hun vil fortælle, men det bliver formidlet så fint, og jeg kunne sagtens følge med i, hvor vi var henne i tiden. Jill skriver bare så flot og levende, og jeg blev fuldstændig opslugt.  Jeg elskede den måde deres historie bliver fortalt og den var med til at give en helt speciel læseoplevelse. ”Lyset vi mistede” var en uforglemmelig læseoplevelse!
Den fangede mig og fik mig til at føle, som jeg kun sjældent har følt før! Denne bog er virkelig noget særligt!

Plottet er bare så smukt og så enestående! Måden, den blev fortalt på, var så anderledes, at jeg i starten faktisk tvivlede lidt på, om jeg ville kunne elske den så meget, som jeg havde håbet. Men måden, Lucy og Gabes historie bliver fortalt på, er bare fuldstændig perfekt for dem, og jeg endte med at elske den så meget mere, end jeg overhoved havde troet var muligt. Det er sådan en følelsesladet bog, og jeg følte så uendeligt meget, mens jeg læste. Denne historie gjorde et kæmpe indtryk på mig. Det hele føltes så virkeligt, og fortællingerne var så imponerende realistiske. De mødes første gang under  9/11, en begivenhed som sidder i alle os, der var gamle nok til at huske det. Blandt andet det, at historien startede med noget, som virkelig er sket, var med til at gøre historien mere realistisk – at der var noget jeg kunne sætte historien i perspektiv til og kunne relatere til. Desuden synes jeg, at der var noget rigtig smukt ved, at trods alt det forfærdelige, så fandt de hinanden den dag.
Titlen ”Lyset vi mistede” er smuk og så rammende. Ordet ”lys” har en stor betydning for Lucy og Gabe og deres forhold til hinanden, og jeg kunne rigtig godt lide den måde, det ord gik igen, og dets betydning i romanen.

Persongalleriet er imponerende! Personerne bliver skildret så realistisk, og det imponerede mig meget.  Jeg fulgte Lucy, Gabes og deres venners hverdag, og den var helt almindelig, nøjagtig lige som min egen. Der var intet overdrevet eller overdramatisk over det, og jeg var helt vild med det. Jeg kunne relatere så meget mere til Lucy, hendes tanker og dilemmaer, fordi hun føltes så virkelig for mig – det gjorde de alle. Hverken Lucy eller Gabe er fuldkomne. De laver fejl, er egoistiske og ufølsomme til tider. Men deres fejl og mangler, deres tvivl og usikkerheder, var noget af det, der var med til at gøre dem så menneskelige. Jeg ville på ingen måde have dem ændret, for jeg holdt så meget af dem begge, trods det at de gjorde mig vred og knuste mig igen og igen. Det er et af de mest imponerende persongallerier, jeg længe har oplevet.

Denne historie er så ufatteligt smuk og rørende, at jeg næsten ikke kan finde ord for det. Det er en historie, jeg vil huske længe efter, jeg har læst den. Det er en bog, der har sat sig dybe spor i mig, og har sat en masse tanker i gang.
Bogen knuste mig i den grad! Jeg anbefaler helt sikkert, at man har Kleenex klar! Følelserne kommer til at sidde udenpå tøjet, og tårerne kommer til at springe frem, når man læser den. Det gjorde de hos mig,

”Lyset vi mistede” får 5 kæmpe store stjerner ud af 5. Den fortjener så meget mere end det!

 

Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid

Forfatter: Elsebeth Egholm         Originaltitel: Jeg finder dig altid     Antal sider: 423

Forlag:  Politikens Forlag           Serie: Rina #1        Antal stjerner:  

Sprog: Dansk

Sponsoreret indlæg

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbelt liv. For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.

Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. I “Jeg finder dig altid” begynder ting at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.

Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang hun er på flugt.

”Jeg finder dig altid” er første bind i en ny serie af forfatteren Elsebeth Egholm. Jeg havde længe ønsket at læse noget af hende, og denne bog fangede min opmærksomhed, fra første gang, jeg så coveret. Jeg måtte bare læse den!

Elsebeth Egholm har en virkelig fascinerende skrivestil, der med det samme fangede min interesse.  Hendes skrivestil var anderledes i forhold til andre krimier, jeg har læst, og jeg var helt vild med det. Jeg blev med det samme 110% grebet af Rina og Staneks historie.  Jeg mærkede uhyggen så tydeligt, og jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen i bogen.
Wow, hvor kan hun skrive! Beskrivelserne af Århus by er så imponerende og flotte. Billederne af byen stod frem for mit indre blik, og jeg kunne så tydeligt se Rina for mig, der stryger gennem Århus’ gader og se hende klatre.

Hvad kan jeg sige om plottet? Jeg ELSKER det! Det er lige før, at jeg synes ”elske” er et tamt ord at bruge, for hvad jeg mener om det. Den er bare helt igennem fantastisk, og det er en af de bedste krimier, jeg har læst. ”Jeg finder dig altid” har formået at fange mig på en måde, kun få andre krimier har. Jeg slugte side efter side, og jeg ville bare hele tiden have mere. Den måtte ikke slutte!
Jeg elsker detaljen med Rinas ansigtsblindhed, og de ekstra udfordringer det skaber.
”Jeg finder dig altid” har alt det, en krimi skal have. Det her er simpelthen bare genial skrivning.  Jeg kunne overhoved ikke regne ud, hvem skurken var. Skurken blev holdt skjult, selvom han/hun blev viftet med lige under næsen på mig. Jeg var ikke engang tæt på at have gættet rigtigt. Da jeg til sidst fandt ud af, hvem skurken var, blev jeg chokeret, men jeg kunne heller ikke lade være med at tænke, at jamen selvfølgelig var det da ham/hende – det hele passede jo, hvis jeg kiggede tilbage og så på de spor, der var, og de ting der blev sagt.  Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte det. Efter min mening er en krimi først rigtig god, når jeg ikke kan gætte, hvem skurken er.
Der er vilde plottwists i den, og jeg vidste aldrig, hvad jeg kunne forvente. Jeg kunne aldrig forudse, hvad der ville ske. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, mens jeg læste.

Persongalleriet er genialt! Rina og Stanek er fantastiske hovedpersoner, og jeg nød virkelig at følge dem begge. Jeg elskede den loyalitet, de har over for hinanden. Jeg blev rørt over de ting, de var villige til at gøre og holde hemmelige for at hjælpe den anden. Persongalleriet er dejligt realistisk – de er menneskelige og laver fejl, og jeg elskede, at de ikke var perfekte.
Jeg holdt virkelig meget af Stanek og Rina. De er bare så skønne begge to. Jeg følte, jeg havde lidt svært ved at komme ind på Rina i starten, men jeg synes faktisk, at det var helt vildt fedt. Stanek har også svært ved at regne hende ud i starten og synes, hun er sværd at komme ind på. Dog er der noget ved hende, der drager ham mod hende, og jeg følte det på præcis samme måde. Sammen med Stanek lærte jeg stille og roligt den rigtige Rina at kende, og jeg synes, det var en fed detalje! Man har her at gøre med to karakterer, der viser en utrolig styrke på trods af deres individuelle svagheder. Det var et rigtig spændende persongalleri med flere interessante personer udover Stanek og Rina. Blandt andet Ray og Eva Stark, er nogle af de personer, jeg lagde mærke til. Evas måde at blive tændt på af arbejdet og hendes iver efter at løse en sag, kunne jeg enormt godt lide, og jeg blev lige så tændt som hende på at finde frem til skurken.

”Jeg finder dig altid” er krimi, når det er bedst! Jeg vil læse den igen, også selvom jeg lige har læst den!
Det er en gåsehudsfremkaldende krimi, der får hjertet til at hamre og giver konstante sug i maven af spænding, mens man læser! Jeg kan kun sige: Læs den! Enhver krimifan vil elske den!